DEBAT: Hvis Putin trækker Belarus ind i krigen mod Ukraine, kan det meget vel blive Lukasjenkos endeligt. Når Belarus af den ene eller anden årsag en skønne dag slipper af med sin diktator, er det vigtigt, at både EU og USA har udarbejdet en plan og strategi for at bistå og hjælpe landet, mener Preben Bonnén.

Hvor Ukraine i dag udkæmper en heroisk frihedskamp for at undgå at bliver underkastet det russiske åg, kan det meget vel om et, to eller tre år være Belarus, som finder sig selv i krig mod Rusland. Selvom den belarusiske præsident, Alexander Lukasjenko, betragter sig selv som Ruslands bedste ven og tætteste allierede, er det ikke ensbetydende med, at det vil vare ved til evig tid, selvom russiske tropper og taktiske atomvåben allerede befinder sig i Belarus.

Netop tilstedeværelsen af russiske soldater og taktiske atomvåben i Belarus, vil kun få den i forvejen store, indædte modstand mod landets præsident til at vokse. Det kan godt være, at han indtil videre er lykkedes med at slå modstanden ned med russisk støtte, men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at manden lever på lånt tid.

De mange demonstrationer i august 2020, der fulgte i kølvandet på et præsidentvalg overskygget af valgsvindel, fik ikke Alexander Lukasjenko til hverken at strække våben eller foretage omvalg. Tværtimod tildelte han sig selv en sjette embedsperiode og slog hårdt ned på den demokratiske opposition og dens støtter, ligesom oppositionslederen og modkandidaten til præsidentembedet, Svetlana Tikhanovskaja, blev sendt i eksil til nabolandet Litauen.

EU og USA skal stå klar med hjælp

Skulle den russiske præsident Vladimir Putin få Belarus involveret yderligere i hans angrebskrig mod Ukraine med også belarusiske soldater, vil det utvivlsomt få store dele af landets befolkning til at vende frygten ryggen og atter bevæge sig ud i Minsks gader med højlydte krav om hans tilbagetræden. I yderste konsekvens vil befolkningen jage Lukasjenko på flugt, som det lykkedes for det ukrainske folk i 2014, hvor daværende præsident Viktor Janukovitj måtte søge husly i Rusland.

Bevæggrundene for ukrainernes oprør mod Viktor Janukovitj var dels anklagen om udpræget valgsvindel fire år forinden, dels fordi han alligevel ikke ville indgå og underskrive en længe ventet handels- og samarbejdsaftale med EU, tilsyneladende på grund af pres fra Vladimir Putin, som til gengæld ville forsyne Ukraine med bl.a. billig gas.

Når Belarus af den ene eller anden årsag en skønne dag slipper af med Alexander Lukasjenko– hvilket vil komme til at ske – er det ovenud vigtigt, at vi i EU og USA på forhånd har udarbejdet en plan og strategi for at bistå og hjælpe landet med at komme ud af fortidens skygge og undgå lignende tilstande, som vi i dag er vidne til i Ukraine, hvor Rusland med væbnet magt forsøger at diktere et andet lands kurs og skæbne.

Med det russiske overfald på Ukraine har vi i Vesten gjort meget – og gør det fortsat – for at bistå og understøtte landet i dets frihedskamp, senest med den hollandske, danske, norske og nu også belgiske donation af de efterspurgte amerikansk producerede F-16-kampfly. Men spørgsmålet, som uundgåeligt trænger sig på, er, om vi ikke på et meget tidligere tidspunkt kunne have gjort mere og dermed måske helt have undgået krigen?

Vigtigt med en plan for freden – ikke kun for krigen

Hvordan og på hvilke områder, vi fra Vestens side kunne have ageret anderledes og bidraget med mere eller anden støtte, er selvsagt vanskeligt at vurdere. Men set i bagklogskabens klare og ulidelige klare lys skal det ikke være nogen undskyldning for ikke at gøre det bedre i forhold til Belarus, når landet næste gang står for tur.

Som det er tilfældet med Ukraine, betragtes også Belarus i Kreml som en del af den russiske interessesfære og bliver derfor nægtet at foretage noget selvstændigt, når det handler om landets fremtid. I Vladimir Putins optik fører alle veje til Kreml, og de, som ikke selv kan finde vej til Moskva, vil få en hjælpende russisk hånd med eller imod deres vilje.

Ukraine har vist at man vil være en del af den europæiske familie, og det samme billede vil helt sikkert gentage sig i Belarus når præsidenten ikke længere hedder Alexander Lukasjenko.

I alt for mange tilfælde har USA og dets allierede/koalitionspartnere haft en plan for krigen, men ikke for freden – tænk blot på Afghanistan og Irak. Denne gang handler det om på forhånd at have en plan for freden med henblik på at undgå krigen. Hvis ikke, bliver det blot et spørgsmål om tid, før vi i Vesten – udover Ukraine – også skal klæde Belarus på i den ellers uundgåelige krig mod Rusland.