spot_img

Har Rusland mistet kontrollen over Sortehavet?

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

ANALYSE: Det forlyder, at ukrainske styrker har generobret olieboreplatforme i Sortehavet. Disse “Boyko Towers” ligger tæt på Krim, og erobringen indikerer, at Rusland ikke længere har den fornødne sømagt til at have fuld kontrol over Sortehavet. Dette får store følger i fremtidens krig, mener Lars Bangert Struwe.

Ukraine har i krigen imod Rusland vist, at det har kapaciteter til at sænke eller beskadige russiske overfladefartøjer. Derved har David ramt Goliat, og nu tyder en del på, at Rusland ikke længere har såkaldt sømagt (Command of the Sea) over Sortehavet.

Kampen på havet er bemærkelsesværdig, for her ser det ud til, at Rusland taber på trods af en markant flådeoverlegenhed. I april 2022 sænkede Ukraine den russiske sortehavsflådes flagskib “Moskva”. Det skete med to R-360 Neptun-missiler. Disse er konstrueret i Ukraine. Missilerne er nu muligvis ved at blive eksporteret til Indonesien. Snake Island, der fik en ikonisk status i medierne, blev i sommeren 2022 generobret af Ukraine.

I 2023 har Ukraines flåde ramt det russiske landgangsskib “Olenegorsky Gornyak” med efter al sandsynlighed en drone kaldet “Sea Baby”. Denne dronemodel sejler på overfladen, og er tilsyneladende også blevet brugt til at angribe Kerch-broen med.

Harpoon-missiler har været deployeret som landbaseret søforsvar, hvor man med disse missiler siden forsommeren 2022 har beskyttet Ukraine imod russisk landgang og til en vis grad beskyttet havne som Odessa. Begge anvendelser af Harpoon har også indgået i dansk forsvar, der var det første til at lave en lastbilbaseret løsning i 1990’erne.

Har fravristet russerne deres sømagt

Olieboreplatformene ”Boyko Towers” er nu tilsyneladende tilbageerobret af ukrainerne, efter at de i otte år har været på russiske hænder. Platformene blev blandt andet brugt som radar-relæ-station, så nu har ukrainerne kunnet slukke for dele af Rusland maritime overvågning. Erobringen fandt efter al sandsynlighed sted ved brug af specialoperationsstyrker, der ved hjælp af hurtiggående både kom frem til platformene. Det betyder, at Rusland ikke umiddelbart havde midlerne til at nedkæmpe ukrainerne. Et russisk SU-30-jagerfly blev tilsyneladende skræmt væk ved brug af håndbårne jord til luft-missiler.

Ukraine har således ved brug af droner og missiler fravristet russerne deres sømagt (Command of the Sea). I sømilitær strategi defineres Command of the Sea som at have fuldstændigt herredømme over, hvad der bevæger sig til søs. Trinnet herunder er “søkontrol” (Control of the Sea), og herunder er “udfordret søkontrol” (Disputed Sea Control). Nu er der efter al sandsynlighed tale om, at Ukraine er ved at tilkæmpe sig søkontrol, hvor man ikke kan lukke modstanderen fuldstændigt ude, men hvor man i høj grad kontrollerer, hvad der sker i et omtvistet hav.

Derved har Ukraine med små midler sat stormagten Rusland i problemer og vist mulige kampe i fremtidens stormagtsopgør med betydning for så forskellige aktører som USA, Kina, Taiwan og Danmark.

Taiwan kan tage ved lære

Flåder må nu forberede sig på at kunne forsvare sig imod droner under havets overflade, på havet og i luften. Samtidigt med at man risikerer at blive beskudt med missiler. Det gør hele forsvaret af større enheder, som f.eks. de danske fregatter af “Iver Huitfeldt”-klassen, langt sværere. Både når disse er til havs, og når de er i havn. Det vil betyde, at man får brug for hurtigtskydende artilleri/maskinkanoner til nærforsvar og f.eks. torpedonet, når man er i havn, så man kan holde droner på afstand. Ligeledes må vi forudse, at der bliver et stort behov for droner til at bekæmpe droner med. Det bliver muligvis i form af systemer med høj integration af kunstig intelligens (AI).

Søkrigen i Sortehavet og luftkrigen over Ukraine viser i ret høj grad, at små hurtige systemer har en meget stor fordel. Det betyder, at stater vil kunne investere i relativt billige droner – Ukraine har et projekt med søgående droner, der koster 250.000 USD – og med disse droner true langt større magter. Det er på mange måder en genskabelse af den franske sømilitære strategiske tankegang La Jeune École. Denne unge skole fra sidste del af 1800-tallet tænkte, at man med den nyeste teknologi i små hurtige enheder (dengang motortorpedobåde) kunne true den sømilitære stormagt Storbritannien.

Taiwan vil ganske sikkert lære af krigen i Ukraine, og tænke over, hvordan det med små hurtige enheder og teknologier kan afskrække Kina. Samtidigt ser vi, at USA i stedet for at bygge færre og færre, men dyrere og mere avancerede enheder, nu satser med sit Replicator-program på i 2025 med billigere teknologi og mange flere enheder at kunne matche Kina.

I Danmark skal vi finde en god løsning, hvor vi integrerer droner, missiler og overfladeenheder, så vi kan skabe søkontrol i de danske stræder. Det bliver et konstant kapløb med tiden og den teknologiske udvikling. Vores geopolitiske position gør, at vi skal kunne sikre gennemsejling for vores allierede i Nato med forstærkninger ind i Østersøen. Her bliver droneflåder en del af fremtiden.

Lars Bangert Struwe er ph.d. og generalsekretær for tænketanken Atlantsammenslutningen.

Andre læste også

Forsvarsministeriet har udviklet sig til det rene Ebberød Bank

Abonnement
KOMMENTAR: Forsvarsministeriets Personalestyrelse har lige brugt 13 mio. kr. på en hvervekampagne, som har til formål at tiltrække nye og fastholde nuværende medarbejdere på hele Forsvarsministeriets område. Samtidig er der indført ansættelsesstop og pålagt besparelser for et trecifret millionbeløb på tværs af Forsvarsministeriets område. Husker du historien om Ebberød Bank?...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

4 KOMMENTARER

guest
4 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Tommy P. Christensen
Læser
Tommy P. Christensen
14. september 2023 10:24

Gode, relevante betragtninger, også for Østersø-området.

Finn Bjerrehave
Læser
Finn Bjerrehave
16. september 2023 17:57

Rusland i knæ, Putin i Sotji ønsker krigen stopper, men tør ikke trække sig 100% ud af Ukraine. Rusland mangler Generaler, brændstof,( hvor Putin har fået lovning på 50.000 ltr Benzin diesel fra lukasjenko i Hviderusland), kampvogne samt Radar installationer, altså deres øjne i Ukraine, og sortehavets angreb fra Ukraine fortæller sandheden, Rusland har tabt krigen 270.000 døde soldater, hvor 15.000 i Afghanistan fik Rusland ud af krigen, og nu 15 gange skal stoppe det russiske selvmål.bliver det i 2023 ?

Kim Jensen
Læser
Kim Jensen
15. september 2023 10:23

Totalt sludder igen af en en-øjet dansk medie.

Kasper Junge Wester
Kasper Junge Wester
15. september 2023 10:28

Hej Kim.

Der er tale om en opinionsindlæg af Lars Bangert Struwe, der er generalsekretær for Atlantsammenslutningen, ikke af OLFI.

Du må meget gerne kvalificere din kritik, så vi kan få en debat – hvad er det, du mener er noget sludder?

Bh
Kasper Wester
journalist