spot_img

Troels Lund Poulsen varsler ny åbenhed om danske våbendonationer til Ukraine

Forsvarets Efterretningstjeneste har nu givet grønt lys til, at Forsvarsministeriet kan fortælle om, hvad Danmark løbende har doneret af våben og udstyr til Ukraine. Derfor offentliggjorde ministeriet mandag en liste over donationerne. Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vil samtidig se på, hvordan støtten til Ukraine kan fortsætte.

Danske myndigheder har til tider været hermetisk lukkede, når pressen har spurgt til, hvilke våben og kapaciteter Danmark løbende har doneret til Ukraine. Det er øjensynligt slut nu. Mandag udgav Forsvarsministeriet for første gang en udførlig oversigt over samtlige danske bidrag til det krigsramte land.

Af den fremgår det, at Danmark udover de offentligt omtalte donationer også har leveret en række andre bidrag i form af blandt andet CRBN-beskyttelsespakker, tunge maskingeværer og cyberstøtte til Ukraine.

Kursskiftet skyldes nye toner fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der ikke længere ser nogen problemer i større åbenhed overfor offentligheden, fortæller fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelse på Forsvarsministeriets hjemmeside.

Se hele oversigten over danske bidrag til Ukraine her

»Danmark har været et af de mest aktive donorlande siden krigens begyndelse, og jeg er rigtig glad for, at et stort flertal af danskerne bakker op om både den militære og den humanitære hjælp til Ukraine. Nu er vi nået til et punkt, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at vi kan fortælle mere om danske donationer, så danskerne får et mere fyldestgørende billede af, hvad den danske hjælp har betydet for Ukraine og hvorfor der fortsat er brug for mere støtte,« siger Troels Lund Poulsen.

Midlerne fra det nationale kompromis er sluppet op

Danmark har det forløbne år ydet en lang række bidrag i form af både materiel, træning, våben og anden støtte for sammenlagt ca. fem milliarder kroner, hvoraf en del har været offentligt annonceret. Blandt andet har Danmark leveret »et stort antal pansrede mandskabsvogne, et større antal droner og artillerigranater samt missiler til luftforsvar«, skriver Forsvarsministeriet.

Senest trak det store overskrifter, da Danmark donerede samtlige af de nyindkøbte CAESAR-artillerisystemer, og så sent som i sidste uge bekræftede Troels Lund Poulsen så, at Danmark sammen med Tyskland og Holland arbejder der på en fælles donation af omkring 100 udfasede Leopard 1A5-kampvogne.

Artiklen fortsætter under grafikken …

Udover våben består Danmarks bidrag blandt andet også af træning, finansiel støtte og såkaldt “ikke-dødbringende materiel”. Grafik: Forsvarsministeriet

Nu begynder det dog at være knapt med midlerne, indrømmer den fungerende forsvarsminister. Han vil nu forsøge at samle politisk opbakning til at afsætte yderligere midler til at støtte ukrainernes kamp mod de russiske invasionsstyrker.

»De danske donationer har været en håndsrækning til ukrainernes kamp mod Putins Rusland. Men vi er nået til et punkt, hvor vi har brugt de reserver, som blev afsat i det nationale kompromis sidste år. Der er brug for mere støtte, og derfor ser regeringen på en model, hvor vi fortsat kan støtte Ukraine på et højt niveau. Det håber jeg, Folketingets øvrige partier vil bakke op om,« siger Troels Lund Poulsen.

Andre læste også

Hjælp OLFI med at bliver stærkere på de sociale medier

OLFI har i flere år været dagsordenssættende indenfor forsvarsjournalistikken. Til gengæld vil vi gerne være mere aktive på de sociale medier. Derfor søger vi nu den studentermedhjælper, som kan hjælpe vores journalistik med at komme endnu længere ud og nå et nyt publikum på de mest gængse platforme. Forsvar og...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

3 KOMMENTARER

guest
3 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
John Michael Foley
Læser
John Michael Foley
15. marts 2023 8:34

Godt at det nu kommer frem, hvad Danmark støtter med. De fleste andre støttende lande har for længst gjort det og været åbne om deres bidrag. Så bedre sent end aldrig.
Men hvad der har fået FE til nu at støtte mere åbenhed kunne være interessant at få afdækket.

Bruno Petersen
Læser
Bruno Petersen
22. marts 2023 18:04

Det er fint at FE giver tilladelse (grønt lys) til åbenhed og at der så bliver varslet (grønt lys) åbenhed af forsvarsministeren.
Måske skal formningslærers suppleres med en samfundsfagslærer, der kan tale om demokratiets præmicer: befolkningens tillid til og forventning om åbenhed fra landets styrelser og myndigheder.

Flemming Toftdahl-Olesen
Læser
Flemming Toftdahl-Olesen
15. marts 2023 11:08

Er der noget om at Danmark får dækket halvdelen af beløbene igennem en EU fond?