INTERVIEW: Donationen af artillerisystemet Caesar til Ukraine giver Danmark en chance for at erstatte et fejlkøb med det rigtige. Truslen og krigen i Ukraine har vist, at et artillerisystem på lastbiler koster egne soldaters liv. Danmark bør følge vores allierede og investere i selvkørende haubitsere, siger den pensionerede brigadegeneral Carsten Rasmussen.

Det danske forsvar leder akut efter en erstatning for artillerisystemet Caesar, som et flertal i Folketinget torsdag besluttede at donere til Ukraine. Selv om det haster med en erstatning, er det vigtigt ikke at handle i panik, men i stedet give os selv mulighed for at genoverveje, om brugerkravene fra 2012 også er gangbare mere end 10 år senere.

Det mener den netop pensionerede brigadegeneral Carsten Rasmussen, som frem til krigsudbruddet i Ukraine var Danmarks forsvarsattaché til Rusland med fast bopæl i Moskva.

»Det er positivt, at materiel- og indkøbsstyrelsen handler hurtigt, og Forsvaret bør naturligvis iværksætte en genanskaffelse hurtigst muligt. Men der er en risiko for, at hastværk bliver til lastværk. Det er efter min vurdering forkert at anskaffe Atmos, både hvis man ser på erfaringerne fra artillerikampen i Ukraine og den danske 1. Brigades behov. Vi skal bruge situationen til at købe det rette artilleri, og det er ikke Atmos,« siger Carsten Rasmussen.

Han reagerer på den historie, som OLFI søndag publicerede om konsekvenserne af artilleridonationen til Ukraine. I artiklen kunne man bl.a. læse, at chefen for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse ifølge OLFIs oplysninger i den kommende uge er på vej til Israel for at aftale de sidste detaljer i et hasteindkøb af artillerisystemet Atmos fra producenten Elbit Systems.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Artilleriindkøbet begyndte med Atmos fra israelske Elbit, og det ender det også med

Handlen er mulig uden udbud, fordi Danmark kan foretage et såkaldt erstatningskøb ud fra de samme kravsspecifikationer, som lå til grund for købet af Caesar i 2017. Atmos ligner Caesar ved at være bygget på chassiset af en lastbil, og det oprindelige system med tre aksler er i forvejen solgt til lande som Azerbaijan, Botswana, Cameroun, Philippinerne, Thailand, Rumænien, Rwanda, Uganda og Zambia. Det har ikke for OLFI været muligt at finde en opgørelse over, hvilke lande – om nogen – der har købt den seneste version bygget på en MAN lastbil med fire aksler.

Man dør af at opholde sig for længe i ildstillingen

Hvad er problemet med, at den danske hær i 2023 anskaffer et artillerisystem bygget på en lastbil?

»Artillerikampen i Ukraine har ikke overraskende vist sig at være helt afgørende. Der ingen sikre steder på kamppladsen. Alle mål i kamprummets fulde dybde kan rammes med artilleriild, og det skyldes samarbejdet mellem enheder som jordopklaring, elektronisk krigsførelse, artilleripejleradarer, droner og moderne digitale føringssystemer. Kampens karakter medfører med andre ord, at der er en meget stor trussel mod artillerisystemer,« siger Carsten Rasmussen.

Han forklarer videre, at det alene er velbeskyttede artillerisystemer med meget korte ophold i de enkelte stillingersområder, som reelt har en rimelig overlevelseschance på den moderne artillerislagmark.

»Det lever Atmos ikke op til, og systemet vil efter min vurdering have meget ringe overlevelsesmuligheder på artillerislagmarken. Atmos er grundlæggende en trukken pjece monteret på en lastvogn. Besætningen skal arbejde ubeskyttet. Atmos kan ikke skyde særligt hurtigt, og pjecen skal opholde sig relativt længe i den enkelte stilling. Det dør man af,« siger han.

Fra en artilleripjece afgiver første skud – og dermed kan erkendes af fjendens artilleripejleradarer – går der mindre end to minutter, før fjendens contra batteri-ild kan ramme stillingen. Det betyder, at man med et effektivt artillerisystem skal kunne affyre det nødvendige antal granater – typisk tre til seks stykker – og samtidig være minimum 200 meter væk fra stillingen, inden der er gået to minutter. Det har både Caesar og Atmos ifølge Carsten Rasmussen meget svært ved at leve op til.

»Atmos er designet som et relativt billigt eksportsystem, som Israel har haft held til at sælge til en række lande i Afrika og Asien samt Rumænien. Det er næppe tilfældigt, at Atmos ikke anvendes af andre NATO-lande. Det lever næppe op til de krav, som en avanceret hær stiller til et artillerisystem,« siger han.

Vi bør følge princippet fra købet af F-35

Oprindeligt blev Atmos bygget til at stå på Vestbredden og skyde granater ind i Gaza i sikker afstand fra palæstinenserne. På samme måde var det primære operative formål med artilleri til den danske hær i 2012, da specifikationskravene blev skrevet, at systemet skulle kunne udsendes til missioner som den i Afghanistan som støtte for soldaterne på jorden.

Truslen var med andre ord slet ikke den samme som den virkelighed, vi står over for i dag. Med en fremtid, hvor den primære trussel kommer fra Rusland, har den danske hær brug for et artillerisystem skabt til at kæmpe mod en ligeværdig modstander i en højintens konflikt. Set i det lys lægger Carsten Rasmussen ikke skjul på, hvad han vil anbefale og understreger i den forbindelse, at han er en smule ”farveblind”.

»Jeg ville klart anbefale det sydkoreanske K9 Thunder fra Hanwha. Jeg er måske lidt forudindtaget, fordi jeg som forsvarsattaché i Kina forud for min udstationering til Moskva også dækkede Sydkorea, hvor jeg så en demonstration af systemet. Det er et system, som lever op til den moderne artillerislagmarks krav, og som efter min mening er et ideelt artillerisystem til en moderne brigade. Pjecen er pansret, den er mobil, og den har ingen sideretningsbegrænsninger. Den er hurtigt skydende. K9-pjecen har en ægte shoot-and-scoot kapacitet,« fortæller Carsten Rasmussen.

Artiklen fortsætter under videoen …

Fra bevægelse kan Hanwhas K9 ifølge Carsten Rasmussen indtage en stilling på under et minut og på femten sekunder affyre tre granater, som rammer målet samtidig. Herefter kan K9 være ude af stillingen igen efter yderligere tredive sekunder. Ifølge Carsten Rasmussen er K9 således en pjece og et artillerisystem, som hurtigt og præcist kan levere den ønskede ildstøtte, og som samtidig har en god overlevelseschance på den moderne slagmark.

»Udover selve pjecen findes der forskellige støttekøretøjer, som gør artillerisystemet meget robust. Det vigtigste af disse er det pansrede ammunitionsforsyningskøretøj K10, som er baseret på den samme platform,« siger han.

Det er her værd at bemærke, at K9 Thunder i dag dækker omkring halvdelen af det globale marked for selvkørende haubitsere. Det er samtidig et artillerisystem, som er anskaffet af avancerede og moderne vestlige hære som Norge, Finland, Estland og Polen.

»Lige som vi er gået med i F-35, fordi det er fremtidens kampfly i den vestlige verden, bør vi følge samme princip og gå samme vej som vores allierede, når det kommer til indkøb af artilleri. Alt andet vil være en fejltagelse,« siger Carsten Rasmussen.