BLOG: Det haster med genopbygningen af Forsvaret, og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen bør stille sig i spidsen for arbejdet hurtigst muligt. Før Forsvaret udvides, skal de eksisterende problemer imidlertid fikses, mener militæranalytiker Hans Peter Michaelsen, der her deler ti forslag til, hvad den militære og politiske ledelse bør fokusere på.
Vi skriver nu 2023, og Danmark er stadig bagud med genopbygningen af Forsvaret. Der er behov for handlekraft og politiske beslutninger. Kasseeftersynet på forsvarsområdet, som blev offentliggjort i september 2022, afdækker en lang række problemer og mangler. Det minder lidt om en bekymrende tilstandsrapport på et hus med en række K1-, K2- og K3-fejl.
Det giver ikke mening at planlægge en større udvidelse af huset (Forsvaret), førend de eksisterende fejl er fikset. Her er ti forslag til en hurtig genopbygning af dansk forsvar. De enkelte forslag er ikke indbyrdes prioriterede, og de kan alle igangsættes parallelt, såfremt den fornødne militære og politiske handlekraft til stede. Når fejlene er rettet, kan den videre udbygning af Forsvaret (et nyt forsvarsforlig) aftales.
1) Forsvarets personel er presset. Der er store problemer med fastholdelse af især yngre soldater. Derfor skal løn og arbejdsvilkår forbedres, og der bør straks gives mulighed for udbetaling af merarbejde overalt, hvor det er muligt. Der bør også aftales fastholdelsestillæg til særligt pressede personelgrupper. Desuden er der behov for en ”gulerod”, der kan få soldaterne til at blive flere år i tjenesten.
2) Værnepligten skal forlænges, og flere skal indkaldes, ligesom der bør være samme vilkår for begge køn. Værnepligtige kan – ligesom under Den Kolde Krig – løse en række militære opgaver, hvor det kniber med rekruttering og fastholdelse af fast personel. Det vil frigøre fast personel til løsning af mere krævende opgaver, hvor større erfaring er påkrævet.
3) Reserven skal styrkes. Alt egnet personel bør tilbydes en rådighedskontrakt ved afgang fra fast tjeneste eller værnepligt. Derved kan erfaringer og forbindelser til Forsvaret opretholdes. Forsvarets reserve kan anvendes til en lang række især nationale opgaver. Vilkårene for reserven skal være attraktive, når soldaterne forlader deres civile jobs for at gøre tjeneste i Forsvaret.
4) Hjemmeværnet og beredskabet skal styrkes, således at samfundssikkerheden generelt kan øges. Sammen med Forsvarets reserve skal samfundsberedskabet dimensioneres til at håndtere bl.a. bevogtningsopgaver, således at Forsvarets faste personel friholdes til løsning af militære kerneopgaver.
5) Kaserner skal repareres, opdateres og udvides, så der er plads til Forsvarets enheder og uddannelse af fast personel og værnepligtige. Her kan staten lave en aftale med pensionskasser el. lign., som finansierer udbygning eller opdatering af kaserner mv. Forsvaret kan derefter forpligtige sig til leje af faciliteterne i en længere årrække.
6) Personlig udrustning, våben, ammunition og andet vitalt udstyr skal anskaffes i tilstrækkelige mængder til både fast personel, reserven og værnepligtige.
7) Lagre med udstyr, ammunition og reservedele til Forsvarets enheder skal fyldes op. Soldaterne skal kunne træne og øve effektivt og realistisk. Forsvarets enheder skal leve op til Natos krav om ammunition og logistik til minimum 30 dages kamp.
8) Aftalte beslutninger i forsvarsaftalen 2018-23 skal gennemføres hurtigst muligt. Det omfatter bl.a. opbygning af brigaden med luftforsvar og andre våbensystemer. Anti-ubådskapacitet til Søværnet samt de aftalte analyser af bl.a. SM-6- og Strike-missiler skal færdiggøres.
9) Forsvarets materielanskaffelsesprocesser skal trimmes og afbureaukratiseres. Forsvaret kan bl.a. indgå partnerskaber med civile virksomheder, som håndterer en række af processerne og aflaster Forsvaret. Desuden kan Forsvaret i højere grad anskaffe våben og andet materiel i tæt samarbejde med andre Nato-lande. Derved kan anskaffelser af forsvarsmateriel fremskyndes.
10) Det teknologiske samarbejde mellem forsvar, industri og vidensinstitutioner skal udbygges. Herved kan der opbygges et større forsvarsteknologisk videns- og forskningsmiljø, således at Danmark kan deltage substantielt i internationalt forskningssamarbejde. Dette vil styrke Forsvarets evne til integration af nye teknologiske løsninger ligesom det vil styrke dansk forsvarsindustri.
Der er mange yderligere behov for opbygning og udvikling af dansk forsvar. Men fundamentet skal være på plads, før man bygger ovenpå. Derfor bør den nye forsvarsminister angribe forsvarsudfordringerne i to trin:
Trin 1 bør være en genopbygningsplan som skitseret ovenfor. En sådan plan kan besluttes politisk meget hurtigt efter nytår. Trin 2 kan derefter være en ny forsvarsaftale med virkning fra 2024. Her kan forligspartierne drøfte og aftale, hvordan Forsvaret fremover styrkes med flere og nye kapaciteter i forhold til bl.a. Sveriges og Finlands indtræden i Nato, nye styrkemål og den sikkerhedspolitiske situation i Europa.
Mit nytårsønsker er, at forsvarsministeren sætter sig i spidsen for en række hårdt tiltrængte politiske beslutninger. Det haster nemlig med genopbygning af Danmarks forsvar. Godt nytår!
Bærende billede: Et infanterikampkøretøj kører frem i stilling under øvelse i Letland. Foto: Thomas Reimann/Forsvarsgalleriet
