spot_img

Forsvaret skal fikses, før det kan vokse – her er ti forslag til genopbygningen

BLOG: Det haster med genopbygningen af Forsvaret, og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen bør stille sig i spidsen for arbejdet hurtigst muligt. Før Forsvaret udvides, skal de eksisterende problemer imidlertid fikses, mener militæranalytiker Hans Peter Michaelsen, der her deler ti forslag til, hvad den militære og politiske ledelse bør fokusere på.

Vi skriver nu 2023, og Danmark er stadig bagud med genopbygningen af Forsvaret. Der er behov for handlekraft og politiske beslutninger. Kasseeftersynet på forsvarsområdet, som blev offentliggjort i september 2022, afdækker en lang række problemer og mangler. Det minder lidt om en bekymrende tilstandsrapport på et hus med en række K1-, K2- og K3-fejl.

Det giver ikke mening at planlægge en større udvidelse af huset (Forsvaret), førend de eksisterende fejl er fikset. Her er ti forslag til en hurtig genopbygning af dansk forsvar. De enkelte forslag er ikke indbyrdes prioriterede, og de kan alle igangsættes parallelt, såfremt den fornødne militære og politiske handlekraft til stede. Når fejlene er rettet, kan den videre udbygning af Forsvaret (et nyt forsvarsforlig) aftales.

1) Forsvarets personel er presset. Der er store problemer med fastholdelse af især yngre soldater. Derfor skal løn og arbejdsvilkår forbedres, og der bør straks gives mulighed for udbetaling af merarbejde overalt, hvor det er muligt. Der bør også aftales fastholdelsestillæg til særligt pressede personelgrupper. Desuden er der behov for en ”gulerod”, der kan få soldaterne til at blive flere år i tjenesten.

2) Værnepligten skal forlænges, og flere skal indkaldes, ligesom der bør være samme vilkår for begge køn. Værnepligtige kan – ligesom under Den Kolde Krig – løse en række militære opgaver, hvor det kniber med rekruttering og fastholdelse af fast personel. Det vil frigøre fast personel til løsning af mere krævende opgaver, hvor større erfaring er påkrævet.

3) Reserven skal styrkes. Alt egnet personel bør tilbydes en rådighedskontrakt ved afgang fra fast tjeneste eller værnepligt. Derved kan erfaringer og forbindelser til Forsvaret opretholdes. Forsvarets reserve kan anvendes til en lang række især nationale opgaver. Vilkårene for reserven skal være attraktive, når soldaterne forlader deres civile jobs for at gøre tjeneste i Forsvaret.

4) Hjemmeværnet og beredskabet skal styrkes, således at samfundssikkerheden generelt kan øges. Sammen med Forsvarets reserve skal samfundsberedskabet dimensioneres til at håndtere bl.a. bevogtningsopgaver, således at Forsvarets faste personel friholdes til løsning af militære kerneopgaver.

5) Kaserner skal repareres, opdateres og udvides, så der er plads til Forsvarets enheder og uddannelse af fast personel og værnepligtige. Her kan staten lave en aftale med pensionskasser el. lign., som finansierer udbygning eller opdatering af kaserner mv. Forsvaret kan derefter forpligtige sig til leje af faciliteterne i en længere årrække.

6) Personlig udrustning, våben, ammunition og andet vitalt udstyr skal anskaffes i tilstrækkelige mængder til både fast personel, reserven og værnepligtige.

7) Lagre med udstyr, ammunition og reservedele til Forsvarets enheder skal fyldes op. Soldaterne skal kunne træne og øve effektivt og realistisk. Forsvarets enheder skal leve op til Natos krav om ammunition og logistik til minimum 30 dages kamp.

8) Aftalte beslutninger i forsvarsaftalen 2018-23 skal gennemføres hurtigst muligt. Det omfatter bl.a. opbygning af brigaden med luftforsvar og andre våbensystemer. Anti-ubådskapacitet til Søværnet samt de aftalte analyser af bl.a. SM-6- og Strike-missiler skal færdiggøres.

9) Forsvarets materielanskaffelsesprocesser skal trimmes og afbureaukratiseres. Forsvaret kan bl.a. indgå partnerskaber med civile virksomheder, som håndterer en række af processerne og aflaster Forsvaret. Desuden kan Forsvaret i højere grad anskaffe våben og andet materiel i tæt samarbejde med andre Nato-lande. Derved kan anskaffelser af forsvarsmateriel fremskyndes.

10) Det teknologiske samarbejde mellem forsvar, industri og vidensinstitutioner skal udbygges. Herved kan der opbygges et større forsvarsteknologisk videns- og forskningsmiljø, således at Danmark kan deltage substantielt i internationalt forskningssamarbejde. Dette vil styrke Forsvarets evne til integration af nye teknologiske løsninger ligesom det vil styrke dansk forsvarsindustri.

Der er mange yderligere behov for opbygning og udvikling af dansk forsvar. Men fundamentet skal være på plads, før man bygger ovenpå. Derfor bør den nye forsvarsminister angribe forsvarsudfordringerne i to trin:

Trin 1 bør være en genopbygningsplan som skitseret ovenfor. En sådan plan kan besluttes politisk meget hurtigt efter nytår. Trin 2 kan derefter være en ny forsvarsaftale med virkning fra 2024. Her kan forligspartierne drøfte og aftale, hvordan Forsvaret fremover styrkes med flere og nye kapaciteter i forhold til bl.a. Sveriges og Finlands indtræden i Nato, nye styrkemål og den sikkerhedspolitiske situation i Europa.

Mit nytårsønsker er, at forsvarsministeren sætter sig i spidsen for en række hårdt tiltrængte politiske beslutninger. Det haster nemlig med genopbygning af Danmarks forsvar. Godt nytår!

Bærende billede: Et infanterikampkøretøj kører frem i stilling under øvelse i Letland. Foto: Thomas Reimann/Forsvarsgalleriet

Hans Peter Michaelsen er uafhængig forsvarsanalytiker ved Forsvarsanalyse.dk samt Folk & Sikkerhed. Han har haft 41 års tjeneste i forsvaret, heraf 31 år som officer, herunder en periode som militæranalytiker ved Center for Militære Studier.

Andre læste også

»Hver gang Putin har eskaleret, er vi kommet rendende med for lidt og for sent«

Abonnement
INTERVIEW. Det er mange år siden, Anders Fogh Rasmussen indstillede sin parlamentariske karriere og satte sig for bordenden som generalsekretær i Nato. Nu er han en fri fugl, og det kommer særligt i udtryk i Venstre-koryfæets udtalte og uforbeholdne støtte til Ukraine. Vesten skal træde mere i karakter og...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

6 KOMMENTARER

guest
6 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Lars Wismann
Læser
Lars Wismann
3. januar 2023 13:00

Fortjener signalet Bravo Zulu, der som bekendt betyder well done.
Dog med undtagelse for punkt 5. Forsvaret skal ikke med dyre finansielle leasingkontrakter OPP Offentligt Privat Partnerskab, gå i leding med pensionskasserne, der forventer et investeringsafkast på typisk 5-7%, (det er Farum modellen op ad dage). Staten kan finansiere sig selv langt billigere ved udstedelse af statsobligationer (p.t. ca. 2% i rente). Problemet med kasernerne viser, hvor forkert det er, at den offentlige sektor alene opererer med driftsregnskaber og ikke med balanceregnskaber, hvor værdien af aktiver og passiver indgår. En kaserne, en fregat er et aktiv, en finansiel leasingkontrakt er et passiv ligesom egenkapital er et passiv. Forsvaret, som de fleste andre offentlige “styrelser” kender ikke værdien af deres realkapital læs værdien af deres aktiver og værdien af deres ansatte stampersonel. Derfor bliver der ikke truffet økonomisk ansvarlige beslutninger. Stjerne eksemplet er et Søværn med 5 fregatter, men allerhøjest med 3 besætninger om samtlige kontorer tømmes for sejlbart personale. Eller vores 3 area Defense fregatter Iver Huitfeldt-kl., der i 2012 blev leveret med 96 tæske dyrke mrk. 41 missilbrønde, brønde der først i 2025-2026 fyldes delvist op med SM2 missiller. Eller fregatter og Sea Hawk helikoptere indkøbt til mange kr. mia., men som blev leveret i den billigere udgave uden reel evne til at jage ubåde, opgaver der kræve slæbesonar og sonarbøjer og evne til at kaste A/U torpedoer fra helikopterne samt luftbårne A/U torpedoer. Tro mig, at i US Navy, der sejler deres USS Arleigh Burke-Kl. fregatter med 96 mrk. 41 missilbrønde ikke rundt med tomme missilbrønde.
Forsvaret bliver frem til 2030 det ministerium med den højeste procentuelle vækst, idet regeringsgrundlaget har besluttet et løft på ca. 80% af de nuværende forsvarsudgifter. Væksten bør ske med mest nu og mindst i slutåret 2030 og ikke som det nuværende forsvarsforlig, hvor det var omvendt (der falsk blev kaldt for et substantielt løft).
Godt nytår 2023, direktør Lars Wismann, Wismann Property Consult A/S, sponsor til og rundviser på skibene på Holmen. SØ-kadet i 1977-1978.

Ronny Sørensen
Læser
Ronny Sørensen
3. januar 2023 15:16

Nu bliver der altså kastet ret mange penge efter det Danske forsvar overordnet set. Man må jo undres over hvor lidt man egentligt får for de penge man bruger. EN bovlam brigade, med reelt set en sølle bataljon der kan udsendes i 6 måneder uden at bringe hele firmaet i knæ.
Hvor bliver pengene af må man spørge om før der bliver kastet flere penge efter et tydeligt dysfunktionel “forsvar”.
Det nytte heller ikke en dyrt at købe dyrt fancy grej, der kun eksistere på et politisk spreedsheet som vi ikke ser skyggen af, og hvis vi får noget , så skal det gerne være noget der kan bruges til selvpromovering af tiktok/instagram ministre, ja det er Bramsen jeg taler om.
Fint grej hjælper ikke noget hvis man ikke har soldater, og med de muligheder der eksisterer i dag, så er der altså masser af andre muligheder for unge at lave noget mere konstruktivt end at render rundt og lege røver og soldater i de år hvor man bør tage sig en uddannelse og sikre sig sin fremtid.
Det er tydeligvis ikke gået op for det Danske forsvar at man er i MEGET skarp konkurrence om de få velegnede unge mennesker der er til rådighed i et stadigt stigende aldersdemogafisk udfordret Danmark.
 
Hvis man skal gøre sig en forhåbning om at fastholde unge, og den investering man putter i dem, så er det pinedød nødvendigt at tilbyde dem noget mere end blot 2-3 ”sabbatår” for de unge der ikke helt ved hvad de vil, men tænker at de vil prøver sig lidt af med noget andet end bøger i en periode.
 
Man er NØDT til at genindføre en K35 ordning. Jeg var i hæren fra jeg kom ud af HF til min kontrakt udløb som 35årig, og jeg kan godt garantere for at jeg ALDRIG vare blevet der mere end et år, måske to, hvis det ikke havde været for den K35 kontrakt.
 
Efter min mening skal der ikke bruges så meget som et eneste bøjet søm yderligere, ud over at få fyldt lidt på ammunitionslagrene, før man får løst de grundlæggende personaleproblemer og fet massivt kasseeftersyn hvor man finder ud af hvor pengene reelt set bliver brugt.

Brian Hansen
Læser
Brian Hansen
3. januar 2023 21:50

Udover den tiltrængte militære opbygning, bør man også kikke på forsvaret som en uddannelses institution for bl.a våben-, auto og lastbilmekanikere, radio/elektronik mekanikere mv. Det vil styrke samarbejdet mellem det civile og militære, samt skaffe nødvendige lærepladser til vores unge

Palle Randløv
Læser
Palle Randløv
4. januar 2023 17:05

En fantastisk artikel som jeg havde en hel masse at sige om, men kan se der er en del “gamle” soldater har været så venlig at tage ordet ud af min mund (venlig ment).
Troede ellers kun det var mig der stadig brugte BZ.
En god start vil som flere også giver udtryk for at genindføre civiluddannelsen, så Forsvaret bliver en uddannelsesinstitution for alle led. Fik min egen telegrafistuddannelse i Søværnet tilbage i ’74-75, og blev hængende i søvæsenet til udgangen af ’94. Og så skal K35 genindføres og arbejdsvilkårene forbedres. Det kan ikke være rigtigt man kommer hjem fra mission og ved ankomsten i lufthavnen får stukket en seddel i hånden om næste udsendelse (groft sagt). Der skal være en vis pause mellem. Jeg har ikke selv været udsendt i den forstand, men har desværre set bagsiden, og vi slider vores soldater op på den måde, det duer ikke. De intentioner man havde i starten med trekantkørsel, så der kom lidt afstand mellem udsendelserne, er nærmest blevet til kinesertørn med blind makker. Se på vores nuværende udsendte, vi har ingen personel til afløsning, og intet materiel til at træne eventuelle afløsning med.
FES’en skal nedlægges, den lokale kasernemester ved hvor taget er utæt og skal ikke sende det i udbud for at få det repareret, det er sgu da en skør ide. Vores kaserne og arealer ligner L… i dag, da det tilsyneladende er bedre at bruge penge på at læse regneark og nye pc’er.
Prøv at læse Lars R. Møllers bog “Det danske Pearl Harbor”. På side 84 øverst har han en lille “historie” om uret på Haderslev kaserne.

Steen Myrhøj
Læser
Steen Myrhøj
3. januar 2023 19:32

Det er ganske fornuftigt men vi bør redefinere sikkerhed. Forsynings sikkerheden i videst muligt omfang, beskyttelse af kritisk infrastruktur og cyber forsvar. Fokus på Baltikum og arktisk. Og glem ikke droner der kræver ny våben systemer og taktik.

Ib Grønvaldt
Læser
Ib Grønvaldt
11. januar 2023 15:01

Ja tak. Tillad mig at tilføje til punkt 9’s “Desuden kan Forsvaret i højere grad anskaffe våben og andet materiel i tæt samarbejde med andre Nato-lande. Derved kan anskaffelser af forsvarsmateriel fremskyndes.” og til punkt 10, at forsvarets materiel- og indkøbsfolk nu, efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet, både kan få suppleret deres egen viden og påvirke europæiske fællesindkøb til vor fordel ved at deltage i PESCO, EUs Permanent Structured Cooperation. Eventuelle “Not Invented Here” tendenser bør bekæmpes indædt.