ANMELDELSE: Dokumentarist og instruktør Lasse Rahbek har fået eksklusiv adgang til at følge Sirius-patruljen i Nordøstgrønland. Det er der kommet en både seværdig og sjældent åbenhjertig dokumentarserie ud af. Første afsnit bliver sendt på DR1 mandag og giver et fascinerende indblik i den arktiske specialenheds nutid og historie.

Siriuspatruljen er en specialenhed, som siden dens undfangelse i 1950 har opnået et nærmest mytisk ry i både forsvarskredse og blandt den bredere befolkning. Kun ganske få unge mænd lykkes med at mønstre den nødvendige fysik og psyke, som kræves for at være en del af patruljen, der varetager suverænitetshåndhævelse i rigsfællesskabets alleryderste og sværest fremkommelige arktiske afkroge.

I Grønlands nordvestlige hjørne – verdens største nationalpark af sin slags – gør patruljeførerne tjeneste i 26 måneder, hvoraf en stor del af tiden bruges på månedlange patruljer med intet andet selskab end makkeren og det spand af slædehunde, der i bogstavelig forstand trækker læsset.

Med DR-dokumentaren “Sirius” får nysgerrige sjæle nu et uhyre sjældent indblik i den ensomme hverdag som patruljefører. Dokumentarist og instruktør Lasse Rahbek har gennem længere tid fulgt, filmet og interviewet repræsentanter for patruljen – fra klargøringen på hovedkvarteret Daneborg og videre på selve slædeturen gennem det uvejsomme og fjendtlige, men også betagende smukke terræn. Det er der kommet en vellykket dokumentarserie i tre afsnit ud af.

Artiklen fortsætter under billedet …

I første afsnit følger kameraet mestendels den nytilkomne “Matti” hele vejen fra Flyvestation Aalborg over Daneborg og ud på hans første patrulje. “Matti” har siden 7. klasse drømt om at blive en del af Sirius-patruljen, og seeren får som fluen på væggen lov at følge hans allerførste dage som yngstemand og mødet med kollegerne, som i Siriuspatruljen tæller både mennesker og hunde.

Fascinerende indblik i lukket miljø

Undervejs i serien kommer man som seer helt tæt patruljens overvejelser i forhold til, hvilken rute de vælger, og hvilke strabadser valget medfører. Midt på isen i Nordøstgrønland er der ingen nærmeste foresatte at søge rådgivning hos, og det er alene op til yngste- og ældstemanden i fællesskab – med sidstnævnte som øverste autoritet – at løse de udfordringer, en slædepatrulje midt i et sneklædt ingenmandsland uværgerligt støder på.

Det er yderst interessant at blive gjort bekendt med den stribe af særegne roller, udtryk og arbejdsopgaver, der er unikke for tilværelsen som Sirius-mand. En stor del af den interne jargon og humoristiske ping-pong vil mange nuværende og tidligere soldater sikkert nikke genkendende til, men derudover er der ikke mange ligheder med den vante soldatertilværelse i en deling, en sejlende enhed, eller hvor man ellers gør eller har gjort tjeneste i Forsvaret.

Netop kravene til Sirius-folkenes mentale overskud og evne til at tænke selvstændigt, løsrevet fra den vante kommandologik, er fascinerende at observere. Et eksempel på dette oplever vi i seriens andet afsnit, hvor Slædehold 7 i bedste pionerstil styrer slæden ud på ubetrådt land for på meget håndgribelig vis at spæde til den enorme viden om det kolossale arktiske område, som Sirius-patruljen har opbygget over de forgangne syv årtier. Det sker ikke uden vanskeligheder, men erfaringerne er værdifulde for kommende slædehold i området.

Artiklen fortsætter under billedet …

I tredje og sidste afsnit af serien er det de karismatiske makkere Anders og Lasse på Slædehold 2, der indtager hovedrollerne. Her bliver der plads til også at skildre mødet med den lokale befolkning i byen Ittoqqortoormiit og lidt af den interne humor, der formentlig er et nødvendigt redskab til at bevare sit mentale helbred, når man går op og ned af samme kollega i mange måneder af gangen.

Flere dødsulykker og farlige hændelser

Billedsiden i “Sirius” er blevet til ved brug af både håndholdt kamera og droneoptagelser og er serien igennem fantastisk. Den grønlandske natur er taknemmelig at filme, og det havde således været nemt at fokusere på de maleriske omgivelser og præsentere et glansbillede af, hvad det vil sige at være soldat i Sirius-patruljen. Den fristelse falder instruktør Lasse Rahbek heldigvis ikke for. I steder tegner han et billede af et særligt arbejde, som til syvende og sidst er så meget mere end store naturoplevelser; det er intenst og farefuldt.

Gennem dens snart 73 år lange historie, har Sirius-patruljen flere gange været ramt af dødsulykker og alvorlige nærved-hændelser, som har været endog meget tæt på at koste patruljeførere deres liv og førlighed. At Sirius-patruljen er andet og mere end flotte isklædte fjelde, drengerøvshumor og “én på opleveren” er derfor også en central del af narrativet i dokumentaren, hvor en række ældre veteraner på skift fortæller, hvordan de undervejs har måttet sige farvel til kolleger og klaret sig igennem nødsituationer og akutte operative vanskeligheder selv.

Artiklen fortsætter under billedet …

Selvom de medvirkende hverken fremstår overdrevent sentimentale eller rørstrømske, er det tydeligt, at episoderne har sat spor og selv årtier senere stadig vækker stærke følelser. For enkeltes vedkommende har naturen taget livet af nære kammerater, og i et andet dramatisk tilfælde er det de firbenede kolleger, slædehundene, der har måttet lade livet. Den slags glemmer man selvsagt ikke uden videre igen.

De tragiske hændelser hører med til et fuldendt og retvisende billede af Sirius-patruljen og bliver i “Sirius” inddraget, uden at dokumentaren drukner i patos. Veteranernes vidnesbyrd er på vellykket vis flettet sammen med den nutidige fortælling og bidrager til at gøre seeren bevidst om, præcis hvor komplekst et job, der er tale om. På den måde lykkes instruktør Lasse Rahbek med at tegne et nuanceret billede af Sirius-patruljen, som taler både hovedpersonerne – patruljeførerne – og hans egen indsats som instruktør til ære.

Første afsnit af ”Sirius” bliver sendt mandag d. 2. januar klokken 20.00 på DR1. De efterfølgende afsnit vises henholdsvis mandag d. 9. og mandag d. 16. januar.