BLOG: Når man i forvejen opererer med den såkaldte bachelormodel i forbindelse med optagelse af kadetter på officersskolerne, kan man lige så godt inddrage universiteterne i rekrutteringen og den indledende militære træning, mener Niels Klingenberg Vistisen. Han har personlig erfaring med en britisk model, som i en tilpasset version kunne indføres i Danmark.
Selvom det lyder til, at der efterhånden ikke er rekrutteringsproblemer til officersuddannelserne, skal det alligevel være mit forslag at målrette et tilbud til de universitetsstuderende, som man gør i Storbritannien.
Da jeg som studerende læste i Oxford, blev jeg nærmest ved et tilfælde medlem af The Oxford University Officer Training Corps og fik derigennem et indblik i en helt unik og meget spøjs rekrutteringsorganisation, samtidig med at jeg fik gode kontakter og oplevelser. Femten år senere har Danmark nu ændret sin officersuddannelse til at kræve en bachelor, og jeg tror, at vi i Danmark kunne kopiere konceptet, tilpasset danske forhold, for at forbedre både rekruttering til officersuddannelserne, men også med gevinst for Forsvarets omdømme, InterForce og reserven.
Et University Officer Training Corps (UOTC) er en enhed på bataljonsniveau med en oberstløjtnant i spidsen. Der er et antal af dem rundt om i Storbritannien, hvor der er mange universiteter; London, Oxford, Liverpool, Cambridge, Edinburgh – i alt vist 26 steder over hele øen. I min tid var de inddelt i våbenarter med infanteri, ingeniører, artilleri og panser, og der var både hær, flåde og flyvevåben.
Der var tre kompagnier svarende til de tre årgange, man læste på universitetet, således at man begyndte i 1. kompagni og gennemførte enkeltmandsuddannelse på første studieår. På andet år avancerede man og fik noget, der lignede let befalingsmandsuddannelse. På tredje år begyndte man på noget, der lignede lederniveau og delingsføreraktiviteter. Med danske øjne lignede det nærmest lidt Hjemmeværnet, for man “trænede” én aften om ugen med nogle timers undervisning i teori og praksis for så bagefter at gå i baren og få lidt mad og nogle øl. Det var meget hyggeligt en tirsdag aften i Oxford, når man var en 22-årig studerende. Så var der weekender i felten og på skydebanen og et par ugeøvelser om året. Alle aktiviteter havde både en grøn fase, som var militær træning, og en hvid fase, som var det, vi vil kalde outdoor-aktiviteter. De stod på ski, de sejlede små skibe og yachts, vandrede i bjergene osv. Det hele var betalt, og man fik en lillebitte løn for sin deltagelse.
Opbygger velvilje overfor militæret
Da jeg om til Oxford, så jeg Oxford University Officer Training Corps til en messe for nye studerende, og de havde en 105 mm let kanon med til udstillingen! Ca. 200 nye studerende begyndte på forløbet, hvoraf en del hurtigt faldt fra, bl.a. pga. lægetjek, men der var stadig mere end 100 tilbage, nok til at enkadrere i fire delinger efter de fire våbenarter. Nogle studerede til ingeniør, og så var det jo fedt nok at få lov at skrue i en kampvogn eller være på et våbenværksted. Hos flyverne fik mange studerende faktisk et flycertifikat. Instruktørerne var en håndfuld faste befalingsmænd og officerer, som så ud til at nyde den lette tjeneste med at undervise universitetsstuderende. Omkring en tredjedel af kadetterne var piger.
Jeg talte dengang en del med chefen, oberstløjtnant Herbert, som var meget ærlig og tydelig omkring, at formålet ikke var at rekruttere direkte til officersskolerne. Det var faktisk mere gennemtænkt end det: Man vidste, at de fleste universitetsstuderende, særligt fra Oxford eller lignende universiteter, højst sandsynligt en dag ville sidde i gode stillinger som chefer og direktører. Hvis de på universiteterne havde fået en positiv oplevelse af militæret, var forhåbningen, at de generelt ville være forsvarsvenlige og udvise goodwill til medarbejdere, der skulle træne og udsendes med reserven.
Det var også en del af konceptet, at man tilbød de studerende noget lederuddannelse. Det var altså ikke kun manuel militær træning. Det skulle være noget, som de kunne se, at de kunne bruge og lære af sammen med deres universitetsuddannelse, også selvom de ikke fortsatte på officersskole. Stemningen og motivationen var helt i top, alle var glade, og alt var spændende. Jeg fik faktisk etableret en udveksling med et dansk hjemmeværnsdistrikt, hvor kadetter fra Oxford deltog i øvelser i Danmark, og danske hjemmeværnssoldater deltog i øvelser i England. Det døde desværre ud, da det var lidt før, at den slags udvekslinger blev mainstream.
Oplagt at udvide rekrutteringsindsatsen
Vi har i dag muligheden for at tage det bedste af det britiske University Officer Training Corps og sammensætte et lignende koncept, som kan øge rekrutteringen til officersskolerne, måske øge tiltrækningen af kvinder, og lægge et fundament for en øget forsvarsvilje til gavn for Interforce og reserven. Det hele skal naturligvis tilpasses danske forhold – særligt det, at vi ikke rigtig har tradition for at træne studerende med våben. Det skal også have et relevant højt niveau, der svarer til universitetets. Men forestil jer sådan en enhed i de store universitetsbyer; Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København, hvor studerende i tre år, mens de læser en bachelor, kan træne militært og ledelse i fritiden.
Ja, det ligner lidt Hjemmeværnet, men det skal være mere målrettet. Man begynder som kadet det første år, får en stribe på uniformen og mødes én gang i ugen til lidt teori og praksis. Giv noget, der ligner dagpenge for weekender og efterårs- og vinterferien. Lederen i hver by kan være en kaptajn, der læser MMS, og instruktørerne kan være reservister, som måske selv arbejder på universiteterne, eller det kan være skånestillinger. Det skal ikke kun være eksercits og skydebane, men også undervisning i ledelse, f.eks. de små “ledelse i praksis”-moduler, og der skal være noget sjov: deltagelse i Forsvarschefens sikkerhedspolitiske kurser, lukkede foredrag om sikkerhedspolitik og ledelse, gratis adgang til et motionscenter og tilsvarende.
Hvis man sælger det rigtigt, kunne man sagtens finde 30 eller 50 studerende i hver by, som ville være oprigtig motiverede og møde op. De skal naturligvis screenes for helbred og uddannelse. Hvis de vælger officersvejen, er de godt forberedt, og hvis de ikke gør, så går de ud som fantastiske ambassadører for Forsvaret. Tænk, hvis halvdelen af dem var kvinder, fordi det faglige indhold i ledelsesmodulerne også tiltalte dem, og at de studerende – kadetterne – blev behandlet som voksne og som kommende officerer og ledere? Det skal være sjovt, det skal være sejt, det skal være akademisk, og det skal være ordentligt udført. Så ville det også kunne virke i Danmark!
Forsvaret har nu valgt en model, hvor der kræves en bachelor (eller tilsvarende) for at blive optaget på officersuddannelsen. Derfor ville det også være naturligt at udvide rekrutteringsaktiviteterne til de studerende på universiteterne. Her kan vi skele til University Officer Training Corps i Storbritannien og kopiere det bedste derfra, og tilpasse det danske forhold. Der er aktier i det for både værnene, officersskolerne, rekrutteringen, reserven, Interforce og Hjemmeværnet. Det kunne blive rigtig godt.
BILLEDTEKST: Britiske universitetskadetter på øvelse i felten. Foto: The North West of England and the Isle of Man Reserve Forces’ and Cadets’ Association (NW RFCA)
Indledningsvist vil jeg gerne skrive at jeg synes at det er en rigtigt godt forslag der her kommes med, såfremt man synes bachelor og akademiseringen af Forsvaret er vejen frem!
Jeg mener så bare man skal tilbage til den gamle model med en seriøs og ordentlig gennemført officersuddannelse som i “gamle dage”. Ønsker man at tiltrække folk seriøst og fremstå som en interessant arbejdsplads, hvor det ikke kun er de “fine” (læs akademikerne og læsehestene) som kan få udfordringer med mere, så skal man væk fra akademiseringen og skrivebordskrigerne.
Forsvaret bør være et sted for alle og hvor det er dine evner og ikke din baggrund, som bestemmer om du kan blive leder og gøre karriere. Et sted hvor alle uanset baggrund, kan udfordres og blive konstant videreuddannet indenfor det som det bør handle om i forsvaret, at være soldat og at se tingene som soldat.
Spørg de ældre officerer, sergenter og konstabler om de synes at det er fedt at sidde med kortuddannede ledere, som kommer direkte fra universitetet. Og hvorfor skal det være forbeholdt dem? Jeg havde en reserveofficer, som var elektriker, som delingsfører og han kunne sine ting. Hvorfor skal et firkantet system udelukke det?
Djøfiseringen af Forsvaret er i forvejen et af de største problemer, som Forsvaret kæmper med efter min mening. Soldaterhåndværket er noget som handler om mesterlære, ikke at du har siddet og læst økonomi eller lignende på universitetet og så kan du derefter lede soldater i kamp efter en kort overbygningsuddannelse.
Samfundet generelt lider under akademisering. Som om det er tryllestøv, som gør at alt bare bliver bedre. Sygeplejersker m.fl. lider under det og det skræmmer folk væk. Bør Forsvaret ikke tage ved lære af det og netop vise at man er en attraktiv arbejdsplads, netop fordi det er dine evner som soldat og måske leder, som gør at du får ansvar og ikke at du har bestået en eksamen fra et universitet?
P.s Jeg har ikke noget imod akademikere, er selv en lidt halvstuderet en af slagsen, men jeg kan også se når noget reelt er en spareøvelse og ikke mindst er endnu en måde at forbeholde ting for de få (akademikerne) ud fra devisen ” de er så kloge og alting bliver bedre” når det er ødelæggende og reelt handler om at kejseren ingen klæder har på!
Jeg er ked af at Niels skriver at der ikke er tradition for militær uddannelse af akademikerne.
Det er der jo.
Akademisk Skytteforening er resterne af Akademisk Skyttekorps som først blev nedlagt i 1937 af angst for udviklingen i Tyskland og Italien. AS stille ved starten af første verdenskrig både en krigsstærk infanteribattsljon og et rekylgeværkompagni på cykel og stillede på trods nedlæggelsen på befrielsesdagen igen med en infanteribattaljon.
Før det kæmpede studenterne under den svensk belejringen på voldene under kommando af professorerne og de var der igen i 1807.
En systematisk brug af studerende var sidst aktuel i 30erne, hvor de civilingeniørstuderende kunne aftjene værnepligt i løbet af 3 sommerferier – det ene år var der jo landmåling- og kunne så gøre gavntjeneste som kornetter og siden genindkaldes som reservofficere i artilleriet og ingeniørtropperne, som i høj grad savnede teknisk baggrund hos deres førere i tilfælde af mobilisering.
Angående velvilje fra politisk top: man skal huske at det britiske administrative/politiske system er væsentlig mere uni-tungt end det danske. Er du gode venner med Oxford-klanen er du gode venner med eliten. Helt så simpelt kan den ikke skæres i DK, om end vi(begrædeligt) rykker i den retning. Personligt mener jeg tiden i værnepligten gør meget af det samme(skaffer indsigt og velvilje hos de deltagende), og en udvidelse kombineret med retænknkng af værnepligten kunne give mere rekruteringsmæssig slagkraft. Fx kunne man benytte de værnepligtiges uddannelse/kompetencer i højere grad efter endt rekrut tid(kræver selvfølgelig at værnepligten forlænges), således at fx elektrikerlærling fik muligheden for 2 måneder på værksted, mens talentfulde ledere kunnet efter et reserveofficersforløb eller lign. Sådan at man gav alle værnepligtige ikke blot en grunduddannelse, men også lod dem snuse til noget praktisk.
Godt forslag. Jeg tror dog de engelske UOTC skal ses med to supplerende perspektiver: Først og fremmest at langt de fleste universitetsstuderende i England er væsentligt yngre end de er i Danmark; de starter ofte lige når de er fyldt 18, og “nøjes” med en Bachelor, så ender ude på jobmarkedet som 21-årig.
I Danmark, med fjumreår og kandidat-uddannelsen ender man oftest med at blive færdig omkring 24-26, hvor man har etableret et stabilt par-forhold, med lejlighed osv.
Jeg tror derfor ikke modellen kan føres direkte over til danske forhold (det siger Niels Klingenberg Vistesen selvfølgeligt heller ikke) men må anpasses meget.
Det andet perspektiv er at man jo i UK har forsvaret HELT tæt inde på kroppen allerede som 11-årig. Her starter man i Secondary, hvor Cadets er en meget populær supplerende aktivitet som mange skoleelever melder sig ind i, som alternativ til spejdere og diverse “friluftsprogrammer” programmer som man ser på danske skoler. Det er derfor helt almindeligt at forsvaret sidder ved siden af en civil uddannelse i UK. Jeg tror i Danmark at mange vil blive lidt chokerede over at se 11-årige løbe rundt i officiel kamoflage-uniform og gøre honnør under eksercits og jeg tror desværre danske universiteter vil have det svært med at acceptere denne sammenblanding med forsvaret.Jeg bruger ordet “desværre” ret meget, for hvis vi vitterligt skal op og bruge 2%+, så bliver rekruteringen det næsten allerstørste problem at løse.
Er der mon appetit for at forsvaret starter sin rekruttering hos vores 11-årige?
USA har et lignende system:
Reserve Officer Training Corps (ROTC)
Her er der dog ikke tale om at du så bagefter kan søge videre på officersskole. Det ER officersskole. Du udnævnes således til PL samtidig med at du færdiggør din bachelor. Her skal man dog huske, at amerikansk bachelor ef en fire års uddannelse.
I USAF har de endvidere en tredje officersvej (foruden Air Force academy), nemlig Officer Training School (OTS). OTS svarer lidt til vores nuværende officersuddannelse, bare uden diplom-delen: du ankommer med en bachelor og får så en koncentrer grøn- og lederuddannelse. OTS er dog MEGET kortere, knap 3 mdr!
https://www.goarmy.com/careers-and-jobs/find-your-path/army-officers/rotc.html
Hvis vi skal tage det bedste fra USA og det bedste fra UK, så kunne en ROTC / UOTC model måske målrettes to målgrupper: 1) værnepligtige, som har lagt planer om at læse på universitetet. Her sørger ROTC modellen for fortsat tilknytning til Forsvaret
2) universitetsstuderende uden forhåndskendskab/erfaring fra Forsvaret. Her vil modellen kunne øge tiltrækningen til Forsvaret. Denne model vil måske kræve et intensivt sommerkursus efter endt bachelor for at nå samme slutprodukt og udnævnelse til LT.
Herefter kan ROTC løjtnanter gøre tjeneste og karriere på lige fod med LT i dag. Fx tage diplomuddannelse direkte efter bacheloren eller efter en praktisk periode som LT / delingsfører.
Ja det kan jo også blive lidt for spændende at få en officer der kommer lige fra universitetet, ind på officersskolen og så….. kompagnichef?
God idé, Niels.
Vi behøver nytænkning!
Spændende koncept Niels. Hvis man vil afsætte ressourcerne, tror jeg afgjort der kan være gevinst i flere former.
Jeg er så vidt enig med Aslak Stage, at DJØF’iseringen af vores forsvar er en spare-øvelse, hvor man desværre bruger ressourcer de forkerte steder. Men det ser godt ud i Excel-arket. Og så er jeg endda selv akademiker.
MEN … jeg ser ikke Niels K Vistisens indlæg som en opfordring til KUN at have akademikere som mellemledere og ledere samt chefer (se: der er den igen: mellemledere i stedet for sergentgruppen etc.) – vi skal have en blanding af det hele, er min tanke.
Elektrikere og akademikere, der lærer noget af hinanden – men hvor det hele ikke forfalder til sidemandsoplæring, som ellers også er en af spare-øvelserne i disse år.
Vi må rekruttere bredt, sørge for ordentlige vilkår – selvfølgelig lidt løn men især (tror jeg) bedre muligheder for familieliv og videreuddannelse.
Og jeg ser derfor ingen hindring for, at den nævnte vision kan blive ført ud i livet. Jeg ville da selv have elsket at have haft muligheden, da jeg studerede!
Så lad Vistisens vision være en del af løsningen – samtidigt med at vi (gen)indfører grøn træning af vores officerer i større enheder end “kun” grupper, delinger og kompagnier.
Skide god idé, set i lyset af at det britiske officerskorps jo er meget respekteret både for deres egenskaber som soldater men også fordi de jo på ingen måde er arrogante, bedrevidende eller bare generelt vellidte blandt deres befalingsmandskorps eller konstabler. Det er jeg bange for at denne model vil skubbe vores officere hen imod, og skabe en endnu større kløft.
Et rigtig spændende forslag til at inddrage civilt uddannede ungdoms-grupper eller grupper under civil og millitær uddannelse til opbygning af et mere moderne og er bedre kvalificeret Forsvaret, som også vil kunne skabe en bedre og en bredere civil respekt omkring Forsvaret i befolkningen. Der bliver både brug for en bredere offentlig interese om Forsvaret og brug for en bedre og mere åben information fra Forsvaret til offentligheden i den usikre fremtid, der tegner sig for Europa og for Danmark. Et rigtig godt eksempel på kvalificeret militær oplysning til borgerne har vi jo set opbygget med de solide kommentarer fra dygtige forskere og kommentatorer fra Forsvsrsakademiet her under krigen i Ukraine, og den sobre fremstilling af krigens udvikling har jo også i hidtil ukendt grad skabt en solid respekt fra befolkningen i Danmark til det Forsvaret, som der jo fremover ikke bare skal skaffes, men også målrettes øgede midler til på Forsvarsbudgettet. Borgerne skal vide, hvad pengene går til, og de skal også gerne være med til at diskutere, hvor penge sættes ind. Det sidste kan kun dygtige og veluddannede kommentatorer fra Forsvarsakademiet, fra universitetene og fra Forsvaret forklare og levere til borgere, til politikere, til medier mv.