KOMMENTAR: En bataljonschef i Skive har ved sin egen forskruede ledelsesstil øjensynligt flere militære skæbner og afskedigelser på sin samvittighed. Oberstløjtnanten klæder i programmet Operation X på TV2 i aften sig selv af og afslører en syg ledelseskultur. Hvis ikke bataljonschefen får frataget sit ansvar, har både forsvarschefen og personalestyrelsen et forklaringsproblem.

Det er skrap kost, der kommer frem i aftenens udgave af Operation X på TV2. Programmet handler om krænkelser i Forsvaret, og selv om en del af historierne ligger flere år tilbage, er der rigeligt med aktuelle sager at handle på. Den første og vigtigste opgave er at få sat en stopper for oberstløjtnant René Fjeldgård Pedersens virke som bataljonschef ved Ingeniørregimentet på Skive Kaserne.

I programmet klæder han sig selv af for åben skærm og udstiller alt, hvad der er galt med Forsvarets ledelseskultur. Det er en kultur, hvor selvbestaltede konger blæser på reglerne og indfører deres eget regime, som ingen skal gå på tværs af. Gør man det, får det konsekvenser, og det oplevede på egen krop den nu forhenværende kompagnichef Poul Broch, som var så uheldig at forrette tjeneste under René Fjeldgård Pedersen.

Efter måneders svære overvejelser har Poul Broch valgt at stå frem med navn og fortælle sin historie, og det skal han have tak for. Man kan lige frem sige, at det var på tide. Selv om krænkelserne i Poul Brochs ”sag” primært handler om to kvindelige underordnede, må man konstatere, at Poul Broch er blevet mindst lige så krænket som de kvinder, han tog i forsvar. Han mistede sin karriere i Hæren og arbejder i dag i Arktisk Kommando, selv om han både besidder den moral, etik, mod og vilje, som burde kendetegne officerer i det danske forsvar.

Det modsatte kan man sige om René Fjeldgård Pedersen, hvis ledelsesstil skader Forsvaret og gør det endnu sværere at rekruttere og fastholde dem med de rette holdninger. Det kræver en forklaring.

Jeg kan ikke høre, hvad du siger

Den første episode i Poul Brochs “sag” udspiller sig på Skive Kaserne i et lokale, hvor kompagnichefens befalingsmænd og officerer er samlet. Ind træder en kvindelig sergent i lokalet, hvorefter en mandlig kollega spørger hende:

»Har du ikke en kæreste?«

Hun svarer »jo«, hvorefter den mandlige kollega spørger:

»Hvorfor ligger du så og knepper med alle de andre?«

Da den kvindelige sergent spørger, hvad han snakker om, svarer den mandlige kollega ifølge kvinden:

»Jeg kan ikke høre, hvad du siger, fordi du har så meget pik i munden.«

Poul Broch var ikke selv til stede i lokalet, men får den forklaret, da den kvindelige sergent henvender sig til kompagnichefen og beder om hjælp. Ellers kan hun ikke se sig selv fortsætte i arbejdet. Som kompagnichef går Poul Broch til sin bataljonschef, som foreslår et mæglingsmøde. Men det har den kvindelige sergent ikke lyst til, da hun ikke ønsker at blive konfronteret med episoden og krænkeren en gang til. Poul Broch foreslår derfor at flytte krænkeren ud af kompagniet. Men svaret fra bataljonschefen er, at det kommer ikke til at ske.

I stedet bakker Poul Broch sin kvindelige sergent op i ønsket om at gå til auditørkorpset, men det opfatter bataljonschefen som en illoyal handling. Han kræver derfor, at han som bataljonschef fremadrettet skal godkende alle sager inden involvering af auditørkorpset.

Kvindelig sergent bliver krænket på Facebook

Senere henvender en anden kvindelig sergent fra søsterkompagniet sig til Poul Broch. Hun er netop blevet forfremmet, og på Facebook skriver andre kolleger både nedladende og krænkende om hende.

»Jeg går til bataljonschefen og siger, at det er uacceptabelt, og at der skal ske noget,« fortæller Poul Broch i programmet og gør det klart for bataljonschefen, at hvis der ikke sker noget, vil den pågældende medarbejder melde det til auditørkorpset.

Men svaret fra bataljonschefen er, at der skal være julefrokost samme dag, og at bataljonschefen vil se på sagen efter juleferien. Det sker imidlertid aldrig, og derfor bakker Poul Broch også denne underordnede sergent op i en henvendelse til auditørkorpset, hvilket er helt i overensstemmelse med Forsvarets regler. Det meddeler han bataljonschefen, som beder Poul Broch om at stille på sit kontor med det samme.

»Det var mig på den ene side af bordet med bataljonschefen, stabschefen og bataljonsbefalingsmanden på den modsatte side til en 45 minutter lang skideballe, hvor jeg i meget skarpe vendinger får at vide, hvad jeg er værd i kroner og ører; om kommandoveje, og hvad loyalitet er. Man skal gøre, hvad der bliver sagt. På bagkant af det her møde skal jeg nok forvente at blive afsat som kompagnichef, fordi der er tillids- og samarbejdsproblemer. Jeg var gået bag om ryggen på ham. Igen. Og havde ikke været loyal og fulgt, hvad han havde sagt.«

»Var du det?,« spørger journalisten Morten Spiegelhauer.

»Jeg gjorde bare, hvad jeg skulle gøre. Ifølge retningslinjerne fra forsvarschefen har jeg ikke gjort noget forkert. Alle kan til hver en tid uden at inddrage nogen melde en sag til auditørkorpset, hvis de føler sig krænket.«

Indrømmer at gå imod Forsvarets regler

På Skive Kaserne møder TV2 den pågældende bataljonschef, som hedder René Fjeldgård Pedersen. Man må sige til hans forsvar, at han som en af få stiller op, når pressen beder om interview. Resultatet er imidlertid skræmmende at se på og lytte til. Oberstløjtnanten indrømmer blankt, at alle »i princippet« godt kan indberette sager til auditørkorpset. Men:

»Forsvaret er jo hierarkisk opbygget, og i sådanne sager er det bataljonschefen, der indberetter,« siger han.

Da TV2 spørger bataljonschefen, om han ikke går imod Forsvarets egne regler for at sætte sine egne op, svarer René Fjeldgård Pedersen:

»Det kan man mene.«

Han går end da så langt, at han mener, at »sådan er det mange steder« i Forsvaret. Altså at chefer laver deres egne regler om, hvordan anmeldelser til auditørkorpset skal foregå. Han afviser dog at have afskediget Poul Bloch.

»Jeg kan ikke afskedige nogen medarbejdere. Men det er klart, at jeg har en hvis indflydelse på, hvilke chefer jeg har omkring mig. Hvis jeg laver en aftale med en kompagnichef om, at sager, der skal til Forsvarets uafhængige undersøgelse og anklagemyndighed, skal forbi mit bord, så jeg kan følge med i, hvad der foregår – så forventer jeg, at det sker. Hvis jeg så har en chef, som gentagne gange ikke gør, hvad vi har aftalt, så bliver jeg nødt til at agere,« siger René Fjeldgård Pedersen.

Klæder sig af for åben skærm

Her er vi ved kernen i alt det, der er galt med ledelseskulturen i Forsvaret. Chefer, som lægger låg på møgsagerne og straffer dem, som vil have dem frem i lyset. På den måde fremstår René Fjeldgård Pedersen som en sølle chef, der aldrig nogensinde skulle være betroet det ansvar, som han har.

Han klæder sig selv af for åben skærm og afslører en syg ledelseskultur, hvor chefer laver deres egne regler, som strider direkte mod Forsvarets. Oberstløjtnant René Fjeldgård Pedersen tilføjer sågar, at »sådan foregår det mange steder« med henvisning til hans måde at tackle sager om kønskrænkende adfærd. Så tror da pokker, at det er svært at gøre op med kulturen.

I stedet for at forsvare de svage, beskytter han de brodne kar og afslører sig selv som netop det. Han rydder loyale medarbejdere ad vejen med beskyldninger om »illoyalitet«, fordi en medarbejder følger Forsvarets regler og ikke den selvbestaltede solkonge i Skive.

I programmet svarer forsvarschef Flemming Lentfer da også klart »nej« til, om Forsvaret har håndteret sagerne godt nok. Han vil derfor se nærmere på sagerne. Det er godt. Hvis ellers sagerne og den ganske overvældende dokumentation i Operation X holder vand, hvilket alt tyder på, så er løsningen ganske enkel. Så skal forsvarschefen sige eller skrive undskyld til både kvinderne og til Poul Broch – og byde ham velkommen tilbage i Hæren.

Samtidig skal han fjerne René Fjeldgård Pedersen som bataljonschef og sikre sig, at den mand aldrig igen får ansvar for andre mennesker. Sker det ikke, har både forsvarschefen og personalestyrelsen et forklaringsproblem. I en tid, hvor Forsvaret står over for en ny trussel og ser frem mod en betydelig forøgelse af mandskabet, kan vi som samfund ikke leve med at have små regimentskonger, som leder efter deres egne regler.

RETTELSE: Det fremgik af en tidligere version af denne artikel, at Poul Broch ikke længere arbejder i Forsvaret. Det er ikke korrekt, da han rettelig er overflyttet til Arktisk Kommando. OLFI beklager fejlen.