spot_img

René Fjeldgård Pedersen udstiller alt, hvad der er galt med Forsvarets chefkultur

KOMMENTAR: En bataljonschef i Skive har ved sin egen forskruede ledelsesstil øjensynligt flere militære skæbner og afskedigelser på sin samvittighed. Oberstløjtnanten klæder i programmet Operation X på TV2 i aften sig selv af og afslører en syg ledelseskultur. Hvis ikke bataljonschefen får frataget sit ansvar, har både forsvarschefen og personalestyrelsen et forklaringsproblem.

Det er skrap kost, der kommer frem i aftenens udgave af Operation X på TV2. Programmet handler om krænkelser i Forsvaret, og selv om en del af historierne ligger flere år tilbage, er der rigeligt med aktuelle sager at handle på. Den første og vigtigste opgave er at få sat en stopper for...

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

»Hver gang Putin har eskaleret, er vi kommet rendende med for lidt og for sent«

Abonnement
INTERVIEW. Det er mange år siden, Anders Fogh Rasmussen indstillede sin parlamentariske karriere og satte sig for bordenden som generalsekretær i Nato. Nu er han en fri fugl, og det kommer særligt i udtryk i Venstre-koryfæets udtalte og uforbeholdne støtte til Ukraine. Vesten skal træde mere i karakter og...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

13 KOMMENTARER

guest
13 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Michael Clemmesen, BGen (p)
Læser
Michael Clemmesen, BGen (p)
29. juli 2022 11:23

Kun én kommentar fra en gammel militær pensionist, Der er klart et alvorligt ledelses- og samarbejdsproblem på Skive Kaserne. I gamle dage ville det i første omgang have været regimentschefen, der både skulle have sikret ordentlig optræden fra samtlige befalingsmænd og derefter have grebet ind for at disciplinere efter brud på normer og bestemmelser. Den nuværende centralisering hindrer åbenbart rettidig forebyggelse og problemløsning.

Morten Rasmussen
Læser
Morten Rasmussen
28. juli 2022 16:55

Og det er formentlig kun toppen af isbjerget vi får lov at se her. Man kan kun gætte på antallet af sager, som har lidt en stille død på grund af manglende moral og rygrad på ledelsesniveau.

Niels Bregendahl
Læser
Niels Bregendahl
30. juli 2022 9:48

Haløjsa. Jeg håber, at Olfi følger op og skriver om følgerne af René Fjeldgård Pedersen sager!!

Palle Randløv
Læser
Palle Randløv
29. juli 2022 14:30

Jeg har desværre selv siddet med et par sager som sikkerhedsrepræsentant og fik i begge tilfælde tillidsrepræsentanten med ind over. Det var inden Forsvaret fandt på begreberne “krænkende adfærd” og “kønskrænkende adfærd”. Den sidste blev dog hurtigt integreret i “krænkende adfærd” som blev betegnelsen for det hele, jeg har dog aldrig fattet hvorfor man ikke bare kan kalde tingene ved deres rette navn “SEXCHIKANE”. At en meget ung befalingsmand bliver udsat for sexchikane og anmelder sagen uden der sker noget, og få år senere får den samme krænkende person som tjenestesteds chef er sgu ikke ok (et eksempel fra min egen tid).
En meget kendt general(?) som OLFI’s læsere er bekendt med, havde sågar 2 sager om kønskrænkende adfærd på halsen inden han gik på pension, fatter ikke hvorfor han ikke bare fik sparket ned af trappen efter den første. Der er ingen som helst undskyldning for den form for opførsel, og jeg har den dybeste medfølelse for de personer der har været udsat for de ting, desværret hænger ærtehalmen for godt sammen og uanset hvad Forsvarschefen siger sker der ikke en dyt før man begynder at fyre uanset graden af chikane. Give en bøde, min bare…..Ud af klappen med dem.
Dybeste respekt for dem der stod frem i Operation X, det er fanneme modigt gjort O7

Sidst ændret 1 år siden af Palle Randløv
PER ØDEMARK
Læser
PER ØDEMARK
29. juli 2022 18:09

Til “en kollega”, prøv lige at høre; en oberstløjtnant som i den grad stiller sin ringe mandskabsbehandling og vurderingsevne til danskerne skue er til at krympe tæer over. Om nogen burde man vide at tage sine NÆRMESTE underordnes anmeldelser seriøst, OG agere på dem, er saft suse mig en en bataljonschef. Men fyren gør jo lige det modsatte; han presser sin egen kompagnichef til at søge anden tjeneste, pga sin egen inkompetence. Hvad er det for ledelse og føringsansvar? Det giver jo en gammel major grund til at reflektere over om det kun er i de her forhold som “chefen” ikke evner at træde i lederrollen, eller om det det en generel brist. Dersom det er tilfældet, kan vi jo begynde at kikke på de forhold som vurderes ifm udnævnelser til chefsstillinger i hæren. Mig bekendt har vi blot 5-6 bataljonschefsstillinger aktuelt, så Chefen for Hæren har jo muligheden til at stille barren rimerigt højt ifm udnævnelser. Lige til den nærværende sag skulle selvsagt René Fjeldgård Pedersen hjemsendt den aktuelle med fuld løn i første omgang. Det er indenfor hans domæne, og umiddelbart have overladt sagen til auditørkorpset, OG klappet Poul Broch på skulderen og sagt “godt gået kaptajn – jeg tager den herfra”

Otto Christensen
Læser
Otto Christensen
29. juli 2022 23:48

Mon oberstløjtnanten holder til efterårsjævndøgn !

Klaus Andreasen
Læser
Klaus Andreasen
30. juli 2022 22:17

Der er tilsyneladende ikke meget der har ændret sig ved IGR siden jeg forlod det i 2009.
Dengang var der også en batalionschef med sin helt egen agenda. Jeg vil ikke gå i detaljer med den konkrete sag. Men da vi, blandt personellet som ville blive berørt af hans dispositioner, begyndte at stille spørgsmål de steder i systemet, hvorfra beslutningerne burde være truffet, blev det samlede kompagni skældt hæder og ære fra, og beskyldt for at kaste grus i et maskineri som vi ikke forstod hvordan fungerede…
Herefter var stort set alle i kompagniet defacto ikke ønsket i store dele af IGR. Mange valgt derfor at søge andre steder hen i forsvaret eller blive civile.
Pudsigt nok endte jeg også i Grønland (Tidl. GLK) ligesom Poul.

Otto Christensen
Læser
Otto Christensen
30. juli 2022 21:27

Oberstløjtnanten kunne profitere af nogle års tjeneste som officer i ledergruppen. Tydeligvis kan oberstløjtnanten ikke honorere de krav, der stilles til forsvarets officerer i chefgruppen.

wedell chhristensen
Læser
wedell chhristensen
29. juli 2022 10:55

Dette er endnu et eksempel på, at Forsvarets kulturproblem er, at det ikke ser sig selv som en del af det samfund, der betaler dets løn.
En kulturændring kan ikke ske ved at reproducere sin egen ledelsesfilosofi gennem bedømmelser og MUS, eller kurser i Forsvarets beskyttede miljø. Helt andre uddannelsesmiljøer skal frekventeres for fast personale.
Noget kan ændres ved en konsekvent og synlig indgriben. Ikke nok at chefer og ledere, uimodtagelig for forestillinger som i dette eksempel fra Skive, bliver fjernet fra geleddet – for hvor i Forsvaret har man ikke med mennesker at gøre? Der er kun en vej for sådanne individer: Ud!

Erling S. Nielsen
Læser
Erling S. Nielsen
31. juli 2022 15:07

Når man er leder, både i erhverslivet og i forsvaret, har man ubetinget pligt til at undersøge sagen fra alle sider, og høre alle involverede. Og ikke, som det fremgår af TV, at bataljonscheen IKKE griber ind hurtigst muligt, og taler med de to unge kvinder. Derved svigter han sit ansvar som overordnet chef for sine soldater i hele bataljonen. Så er han ikke en chef man kan respektere. Han reagerer som en chef der er bange for ikke at bliver respekteret som leder! Som menneske og leder bliver man respekteret for det man er, gør og siger, og ikke for det antal stjerner man har på skuldrene, uanset hvor store de er. Jeg er selv premierløjtnant af reserven i Hjemmeværnet. Og hvis jeg havde opføret mig som bataljonschefen fortæller, ville jeg ikke have holdt ret længe. Distiktets faste officerer ville have standset mig forlængst.

Jakob Henius
Læser
Jakob Henius
31. juli 2022 8:35

Hvem er “En kollega”? Og hvorfor tillader redaktionen anonyme indlæg – oven i købet partsindlæg?

Bjørn Nor Christiansen
Læser
Bjørn Nor Christiansen
31. juli 2022 8:05

Kære OLFI og alle der er åbne for nuancer
Hvis en chef har haft behov for ekstra støtte og sparring, er det så ikke god ledelse af chefens chef at bede om at blive inddraget i større ledelsesbeslutninger?
Det der sker lige nu, er ikke i orden. Der mangler alt for mange nuancer i denne debat, og jeg håber at vi i en efterfølgende refleksion også formår at kigge ind i, hvordan bedre journalistik i dette tilfælde kunne have set ud. Det må være ordentligheden der skal beskyttes – men ordentlighed overfor alle parter.
Jeg deltager aldrig i sådanne debatter, da folkedomstolen på SoMe er skræmmende og skræmmende unuanceret. Og alligevel er jeg endt her, for ordentlighedens skyld og for at nuancere det helt forkerte billede der af OLFI, Operation X og folkedomstolen, bliver tegnet af min tidligere chef.
Jeg er selv ”farvet” i denne sag, idet jeg har haft René Fjeldgård Pedersen som chef i flere år, og altid har været glad for hans og mit samarbejde. Så hav det in mente når I læser nedenstående. Alligevel må vi formode, at jeg også kan bidrage med nogle brugbare nuancer.
Her er nogle pointer fra min side:

  • René er en af de mest helhedsorienterede og ordentligste officerer – og dén ordentligste chef – jeg har arbejdet med.
  • I forestående Auditørsager har jeg – selvfølgelig – rådført mig med René først. Han var min chef, nærmeste leder og sparringspartner, mere erfaren og den overordnet ansvarlige for soldaterne i bataljonen. Og så er han virkelig dygtig, helhedsorienteret og…. ordentlig. Selvfølgelig skal han inddrages. René har i sådanne sager som det første altid rådgivet mig til 1) at kontakte Auditørkorpset og 2) tage notat af alt relevant.
  • René har aldrig rådgivet mig til at feje noget under gulvtæppet.
  • René har i mit samarbejde med ham altid været opmærksom på at forholde sig til begge sider af en enhver sag og i øvrigt ladet Auditørkorpset om at gøre deres.
  • Jeg har kun oplevet René tilgå sager om krænkelse med allerstørste respekt og alvor.
  • René er forståeligt en travl mand – det tænker jeg, at bataljonschefer og chefer med ansvar for +400 mand generelt er. Jeg har i årenes løb bemærket at visse kompagnichefer under René har tilføjet mere eller mindre til Renés og bataljonens travlhed. Tit oplevede jeg det som et spørgsmål om, hvor dygtige cheferne var til at drive deres eget kompagni.
  • Med det nuværende bemandingssystem, og de dertilhørende begrænsninger som militære chefer har ift. selv at fyre/hyre, må man som ex. bataljonschef acceptere, at skulle støtte udfordrede kompagnichefer i nogle gange urimelig grad – og så kan man få meget travlt med meget.
  •  Som chef – og som en ordentlig én – kan man ikke gå ind i detaljer omkring sine nuværende eller tidligere medarbejdere – og da slet ikke udstille dem. Men det kan medarbejderne. Det er en chefs lod. Journalister og en folkedomstol bør have dette ulige vilkår in mente, når de søger indsigt i begge sider af sagen. René er tjenestemand ind til benet, i ”det godes” tjeneste, og vil hellere leve med dette vilkår end at afvige fra tjenestemandens principper. Godt for ordentligheden, godt for Renés gode dydssæt, men ærgerligt for Renés omgangskreds der skal læse uretmæssigheder om hans person.
  • Forvaltningstekst, som læsningen af almindelig jura, beskriver selvfølgelig ikke alle gråzoner. God ledelse kan ikke nedfældes i forvaltningstekst som en chef en-til-en kan læse og implementere direkte. Det håber jeg ikke nogen seriøse chefer kan være enige i. I så fald havde ledelse været nemt. Derfor eksisterer der gråzoner, kompromisser og paradokser man som leder må navigere i – og derfor er henvisning til konkrete forvaltningsbestemmelser alene i sig selv et tyndt argument.
  • De dårligste ledere jeg har mødt, er dem der kun læser lovteksterne tekstnært, men ikke forstår ånden i bestemmelserne. Herved glemmer man mennesket, ordentligheden og moralen. Til gengæld har man som chef dækket sin egen ryg ind – til skade for sine undergivne der må leve med unuanceret og bureaukratitung ledelse.
  • Derfor er henvisning til forvaltningsbestemmelser for journalister en nem og stærk, men ikke nødvendigvis en ordentlig og helhedsorienteret, argumentationsform.
  • Bl.a. derfor står mod centralt i ledelse. Mod til ikke at bekymre sig om sig selv og sin egen rygdækning, men i højere grad tage ansvar for ordentlig og god ledelse.

Hvis en chef har haft behov for ekstra støtte og sparring, er det så ikke god ledelse af chefens chef at bede om at blive inddraget i større ledelsesbeslutninger?
Ofrene for krænkelser har min store sympati. Vi skal i Forsvaret, såvel som i alle organisationer, blive ved med at arbejde for en sund arbejdskultur. Men vi skal også fastholde ordentligheden og sagligheden i debatter og journalistik.

Kære OLFI, godt at I er her som en vagthund for ordentligheden. Men for ordentlighedens skyld, inddrag flere nuancer, drop sensationsjournalistikken og afstå fra at udmåle straffe.

Mvh.
Bjørn Nor Christiansen