Natos nukleare afskrækkelsespolitik afføder russisk reaktion i Belarus

2
Vladimir Barbin er Ruslandsambassadør i Danmark. Han tog i oktober 2021 imod OLFI i den russiske ambassade i Kristiangade i København. Foto: Ernstved

DEBAT: Rusland overfører Iskander-missiler til Belarus og udstyrer samtidig belarussiske fly til at kunne fremføre atomvåben. Tiltagene sker som svar på Natos atomafskrækkelse, som Danmark trods sin officielle status som ikkenukleart medlemsland bakker op om og potentielt kan blive en aktiv del af, skriver Ruslands ambassadør, Vladimir Barbin.

På mødet mellem præsidenterne for Rusland og Belarus den 25. juni 2022 i Skt. Petersborg blev der indgået en aftale om overførsel af russiske Iskander-M taktiske missilsystemer til Belarus. Systemerne kan bruge ballistiske missiler og krydsermissiler, både konventionelle og nukleare. Derudover vil den belarussiske hær omudstyre Su-25-flyene, så de kan bære atomvåben. Belarussiske piloter vil gennemgå passende uddannelse. Russiske atomvåben vil dog ikke blive overført til Belarus.

Dette er et svar på Natos mangeårige politik for nuklear afskrækkelse mod Rusland, herunder alliancelandenes aktiviteter inden for rammerne af konceptet om fælles nukleare missioner (nuclear sharing), som med den nuværende spænding skaber øgede risici for Ruslands og Belarus’ sikkerhed.

For at gennemføre sådanne missioner deltager ikkenukleare europæiske Nato-medlemslande regelmæssigt i den nukleare planlægningsproces og stiller flybesætninger og taktiske bombefly til rådighed for at erhverve færdigheder i at håndtere de amerikanske atomvåben.

Det handler om amerikanskfremstillede B61-bomber, som placeres på faciliteter i Europa. Det er nemlig der, hvor allierede fly er baseret for at levere dem. Тræning af praktiske aspekter af fælles nukleare missioner udføres systematisk i forbindelse med øvelser inden for Nato, som siden 2010 har positioneret sig som en “atomalliance” i sine doktrinære dokumenter.

Nato afviste dialog med Rusland

Danmark har gentagne gange bekræftet netop denne karakteristik af Nato, blandt andet i Folketingets vedtagelse den 22. januar 2021. Med det udgangspunkt gav Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod den 9. juni 2022 skriftligt svar om dansk sides tilgang til et atomvåbenforbud. Det er med andre ord ikke USA, Frankrig og Storbritannien, der har atomvåben, men Nato som alliance.

Det betyder, at luftstyrkerne i ikkenukleare Nato-medlemslande i en potentiel konflikt vil modtage ikke-strategiske atomvåben fra USA, samt sikre at disse våben låses op og leveres til deres mål. Inden for alliancens rammer er der således forudset en direkte fysisk overførsel af atomvåben og dets kampanvendelse af ikkenukleare stater.

I modsætning til i USA er det russiske arsenal af ikkestrategiske atomvåben i en ikke-deployeret stand og er koncentreret på lagerbaser inden for det nationale territorium.

Rusland har i årevis opfordret USA til at trække atomvåben tilbage fra Europa, at indføre et forbud mod deployering af sådanne våben uden for det nationale territorium og til at fjerne den infrastruktur, der muliggør en hurtig placering af sådanne våben i udlandet. Det var det grundlag, Rusland baserede sig på da det foreslog at løse problemet gennem dialog med USA og Nato. Det russiske initiativ blev afvist, men det betyder ikke, at spørgsmålet om amerikanske atomvåben i Europa er væk fra dagsordenen.

20220630 Byline Barbin
Vladimir Barbin har været Ruslands ambassadør til Danmark siden 2019 og virkede før det som arktisk ambassadør. Foto: Ernstved
guest
2 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer