INTERVIEW: Forsvarsminister Morten Bødskov måtte afbryde sin deltagelse på Folkemødet på grund af en »akut opstået hastesag«. Han nåede dog at fortælle OLFI og Radio4, at udsendelsen af en kampbataljon til Letland ifølge ham i sig selv udgør en styrkelse af det danske forsvar. Samtidig slår han fast, at der er flere våben på vej til Ukraine fra Danmark.

To timer. Det var alt, hvad forsvarsminister Morten Bødskov (S) nåede at deltage i Folkemødet på Bornholm. Han landede lørdag morgen i Rønne og deltog som det første i et interview hos Politiken kl. 10.00. I timen mellem 11 og 12 gæstede han Danske Maritime til en debat om fremtidens forsvar og fortsatte derefter til Radio4 i det lille galleri på hjørnet af Havnegade og Nørregade i Allinge.

Dette interview til OLFI og radioprogrammet Frontlinjen kan du læse i denne artikel, og kalenderen var resten af dagen fuld af debatter for den travle minister. Men da jeg efter interviewet ville fange ministeren for at tage et billede, var det for sent. En halv time efter debatten hos Radio4 havde ministeren aflyst resten af dagens program og var på vej retur til København for at håndtere »en akut opstået hastesag«.

Til gengæld nåede Morten Bødskov at give svar på en række spørgsmål, som længe har ventet på svar fra den øverste politiske chef for rigets væbnede styrker. Efter Ruslands invasion af Ukraine indgik de fem ældste partier i Folketinget et såkaldt nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik, som ud over et løfte om at hæve forsvarsbudget varigt til 2 pct. af bnp fra 2033 også rummede en akut saltvandsindsprøjtning på syv mia. kr. fordelt med 3,5 mia. kr. i henholdsvis 2022 og 2023.

Artiklen fortsætter under playeren, hvor du kan lytte til interviewet med Morten Bødskov til slut i udsendelsen …

Sådan er beløbet i hvert fald blevet solgt fra politisk hold. Da statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede den politiske aftale i begyndelsen af marts, lagde hun ikke skjul på, at pengene skulle gå til at »styrke dansk forsvar markant både på den korte og den lange bane«, og at pengene »her og nu skal gøre os i stand til at forhøje Forsvarets beredskaber, øge robustheden i Forsvaret, fylde lagrene op, yde støtte til Ukraine.«

Siden har det været mere end svært at få at vide, hvad pengene skal gå til og allerede er brugt på. Den 3. juni stillede OLFI et par opklarende spørgsmål til Forsvarsministeriet om de syv mia. kr., men her to uger senere har vi endnu ikke fået svar.

Mange af pengene er allerede brugt

Det fremgik dog allerede ved indgåelsen af aftalen, at de første to mia. kr. er afsat til diplomatiet og til humanitære indsatser. Derudover skulle en mia. kr. dække et underskud fra 2021, og i et svar til Folketinget har Morten Bødskov oplyst, at donationer til Ukraine allerede har spist to mia. kr. af engangsbevillingen.

Så er der to mia. kr. tilbage til med statsministerens ord at »forhøje Forsvarets beredskaber, øge robustheden i Forsvaret« og »fylde lagrene op«.

Så er det store spørgsmål, hvad de penge går til. Har forsvarsministeren eksempelvis forpligtet sig til at sende yderligere våben og donationer til Ukraine end det, der allerede er leveret?

»Danmark kommer til at levere mere til Ukraine. Det gør vi i form af donationer på en række områder herunder våben, men forhåbentlig snart også til genopbygning og stabilisering af de områder af Ukraine, hvor konflikten ikke har så godt fat, som den desværre har i den østlige og sydøstlige del af landet,« siger Morten Bødskov.

Men hvad får det af konsekvens for de resterende penge, som er sat af til netop det formål?

»Det får den konsekvens, at pengene på et eller andet tidspunkt får en ende, for man skal huske på, at det kun er penge til 2022 og 2023. De er primært gået til Forsvarets forøgede beredskab som følge af den konflikt, der er i Ukraine, og den måde, som den påvirker vores eget nærområde – eksempelvis lige ovre på den anden side af Østersøen, i Letland, hvor vi har vores bataljon,« siger Morten Bødskov og henviser til udsendelsen af en kampbataljon på 800 mand til Letland.

»Så det korte svar med en relativt lang indledning er: Vi kommer til at donere mere til Ukraine. Vi kommer til at spille en central rolle fra dansk side. Det gør vi med både det hårde og det bløde i dag, og det kommer vi også til i fremtiden. Det er så op til Folketinget at diskutere fra gang til gang, og det gør vi hver eneste gang: Hvad er det, vi skal bidrage med? Men Danmark skal bidrage, og det kommer vi til.«

Du har i et folketingssvar oplyst, at der allerede er sendt materiel og udrustning til Ukraine for to milliarder kroner. Det, du taler om nu, bliver det også trukket af de samme syv milliarder over de næste to år – de yderligere donationer – sådan at beløbet bliver højere end to milliarder?

»Hvordan, at vi forholder os til donationer ud i årene, afhænger af, hvad det er for en situation, der er i Ukraine. Så det er for tidligt at svare så skarpt på det, som du gerne vil have, at jeg skal svare på det. Men spørgsmålet er fair nok. Jeg tror, at man vil se, at den her konflikt trækker ud. Alle konflikter plejer at blive afgjort ved forhandlingsbordet, og det er Ukraines ansvar at afgøre det. Vi støtter og hjælper Ukraine, så meget vi kan, og er i tæt dialog med dem. Det kan sagtens komme til at tage år.«

Øget beredskab er ifølge minister en styrkelse af Forsvaret

Hvor mange håbede og måske troede, at krigen ville være overstået hurtigt, og at det forhøjede beredskab dermed kunne drosles ned, ser Morten Bødskov anderledes på situation i dag, hvor krigen om få dage går ind i sin femte måned.

»Jeg tror også, at konsekvensen af den sikkerhedspolitiske situation, Putin har bragt Europa i, er, at det forhøjede beredskabsniveau, som vi ser nu fra dansk side i Baltikum, kan komme til at tage længere tid. Hvis man taler med de baltiske lande, er de med god grund nervøse for de øvrige trusler, Putin er i stand til at håndtere; cyber, opildning af mindretal og så videre. Så der vil være behov for, at Danmark er til stede og gør en forskel. Det skal vi gøre, og det koster selvfølgelig nogle penge, og det kommer Folketinget til at drøfte i de år, der kommer.«

Din chef, statsminister Mette Frederiksen, sagde i marts, at I med det nationale kompromis vil øge robustheden og styrke Forsvaret markant på den korte bane via den her generelle reserve på syv milliarder kroner for 2022 og 2023. Hvordan bliver Forsvaret helt konkret styrket markant med de penge?

»Ja, det danske forsvar bliver styrket markant ved, at vi nu påtager os – som det land i verden målt per indbygger – den største tilstedeværelse i de baltiske lande.«

Men det er jo ikke en styrkelse, det er jo nærmest det modsatte. I pålægger Forsvaret flere opgaver, uden at pengene følger med?

»Det er da en styrkelse af dansk forsvar. Du tænker på våben og ammunition og den slags ting. Det har vi jo sådan set håndteret i de bevillinger, vi har lavet.«

Bare så jeg forstår dig ret: Du siger, at det er en styrkelse af Forsvaret, når vi indsætter det i Baltikum?

»Det er ikke enten eller. Du kan se, hvad der bliver investeret i. Der bliver investeret i ammunition, i bedre beredskab og i Forsvaret generelt nu. Der skal alligevel noget til at gøre det til et problem, at man har en regering og et folketingsflertal, som har besluttet sig for at bruge syv mia. kr. mere på dansk sikkerhed – og hovedparten af dem på dansk forsvar – de kommende to år. Plus, at man har besluttet sig for, at man senest i 2033 varigt vil bruge 18-19 mia. kr. mere på Forsvaret. Hvis det er et problem for dansk forsvar, så synes jeg, at det er et forkert sted at fokusere. Det er en kæmpe øvelse, vi skal igennem.«

Det ændrer jo ikke på, Morten Bødskov, at du siger, at I styrker Forsvaret flere steder, og så bliver du ikke så konkret. Det, jeg bare spørger om, er: Hvor er det, I styrker Forsvaret med de syv mia. kr.?

»Det gør vi ved, at Forsvaret kan svare på den trussel, som Putin også er i vores nærområde. Det koster penge at sende 800 soldater til Letland. Det er en styrkelse af dansk forsvar, og det er en styrkelse af dansk forsvar, når vi løfter beredskabsniveauet på flere områder, både hvad angår Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet. Det koster penge, og det er at betragte som en styrkelse af dansk forsvar.«

Ingen viden om ammunitionslagrenes størrelse

Jeg tager den lige igen med de syv mia. kr., for de fem mia. kr. var afsat til Forsvaret, og derfra skal man så trække en mia. kr. til at dække Forsvarets økonomiske ubalancer. Og så yderligere to mia. kr., som er bundet til donationerne til Ukraine. Så er vi nede på, at der er to mia. kr. tilbage. De skal også dække det øgede beredskab – blandt andet har vi sendt kampbataljonen på 850 mand til Letland. Vi ved ikke, hvad det præcis koster at sende den ud, men udgifterne forventes at være betydelige. Er der overhovedet nogen penge tilbage til at styrke med andet end det, at vi sender den afsted?

»Ja, det er der.«

Hvor meget?

»Det kan jeg ikke sige til dig her. Men det er der. Jeg synes, hvis jeg må være helt ærlig, at jeg har svært ved at se, at det skal blive et problem, at der ligger syv mia. kr. til dansk sikkerheds- og udenrigspolitik …«

Men er vi ikke enige om, at de stort set er brugt?

»Det er klart, at den situation, vi er i, har betydet, at dansk forsvar skal være til stede i et større omfang end tidligere. Det er Baltikum et ganske godt eksempel på: De forøgede beredskabsniveauer, som vi nu er i, og som Nato også er et godt eksempel på. Man kan jo læse det i beslutningsforslaget, der bliver vedtaget i Folketinget. Så kan du se, at når beredskabsniveauet er forøget, koster det flere penge, fordi det kræver større dansk deltagelse. Det er det, de penge skal bruges til. Er det en styrkelse af dansk forsvar? Ja, det er det, fordi Danmark får mulighed for at gøre en forskel og være med til samlet set at styrke forsvaret af Danmark med et stærkere dansk forsvar.«

Mette Frederiksen løftede i marts sløret for, at pengene i den generelle reserve skulle gøre Forsvaret i stand til at fylde lagrene op. Det er noget, som forsvarschef Flemming Lentfer uddybede over for mig et par uger senere. Ifølge den tyske forsvarsminister vil Tyskland indkøbe ammunition for 150 milliarder kroner, for at landet rent faktisk kan få det på lager, som Tyskland har forpligtet sig til i Nato. Jeg er med på, at Tyskland er et langt større land, men forholdsmæssigt ville det svare til, at Danmark skulle købe ammunition for 10 mia. kr. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse oplyser til os, at det siden krigens udbrud i februar har indgået 32 kontrakter på ammunition til en samlet værdi af 220 mia. kr. Sandheden er vel, at vi simpelthen ikke har pengene til at fylde lagrene op?

»Det ved jeg ikke, om vi ikke har. Vi har folk ude i verden, som har de ting med, de skal bruge. Så er det klart, at der er en omskiftelig tid i Forsvaret, hvor flere træningsaktiviteter gør, at man skal have lidt mere ammunition med og den slags ting. Det finder man en løsning på.«

Du får det til at lyde meget ’ja, ja, det løser vi’. Anerkender du ikke …

»Nej, for jeg anerkender ikke din præmis om, at er helt ad H til, at man nu har syv mia. kr. til dansk forsvar.«

Det er ikke det, jeg siger, Morten.

»Det er tæt ved. Jeg anerkender ikke din præmis, for jeg synes, at det er helt åbenlyst, at dansk forsvar står i en anden situation efter Putins invasion af Ukraine. Det skal vi selvfølgelig forholde os til. Men det at sige, at dansk forsvar er helt nede under gulvbrædderne, der er ingenting, man kan … Det er det, der også præger debatten hos dig selv en gang imellem, Peter. Så er man nødt til at se på, hvad det i grunden er, dansk forsvar bliver rost for.«

Der kommer ikke flere penge før et nyt forsvarsforlig

Det er jo to forskellige historier. Vi anerkender alle, at Danmark har dygtige soldater og gode officerer og det ene og det andet. Men jeg tror også, at der er bred enighed om, at mål og midler ikke hænger sammen.

»Men Peter, det er fordi, at truslen er en anden. Det er en vigtig præmis. Truslen er en anden nu, end den var. Det er ikke Afghanistan, det ikke Irak, det er en anden trussel, som vi har. Det skal vi selvfølgelig indstille os på, og det kommer til at tage tid.«

Vi har på OLFI på baggrund af tal fra Forsvarsministeriet lige fortalt, at soldaterne forlader Forsvaret alt for hurtigt, og at den negative tendens er øget i 2022. Over 500 uniformerede soldater har forladt Forsvaret bare i perioden fra januar til maj. Så er spørgsmålet jo: Mener du, at der er behov for at tilføre Forsvaret yderligere midler på den helt korte bane end de syv mia. kr., der er afsat i 2022 og 2023?

»Der kommer ikke flere penge end det, der ligger nu. Der er lavet et nationalt kompromis, hvor vi med afsæt i det laver et nyt forsvarsforlig, hvor vi varigt kommer til at bruge mere om året på Forsvaret, end hvad der velsagtens svarer til, hvad vi bruger på folkeskolen om året i Danmark. Det, tror jeg, er en meget god måde at sætte det lidt i perspektiv,« siger Morten Bødskov og slår dernæst fast, at Forsvaret skal igennem en stor strukturel forandring, som kommer til at tage tid.

»Et historisk bredt flertal i Folketinget bestående af SF, Radikale, Socialdemokratiet, Venstre og Konservative er enige om, at vi kommer til at bruge næsten 19 mia. kr. mere om året på Forsvaret for at svare på de her trusler. Så er der så nogen, der er så utålmodige og siger, at man skulle hellere have gjort det i går end i dag. Det er helt fair. Men hvis man gør det, ved forstandige folk, at så bruger man pengene dårligt. Det skal vi ikke. Vi skal bruge så mange penge, som vi har til rådighed nu, klogt. Det er det, jeg forsøger at appellere til,« siger Morten Bødskov.

Denne artikel er lavet i samarbejde med journalist Jeppe Reedtz Husted på Radio4. 

Billedtekst: Forsvarsminister Morten Bødskov besøgte i april Køge Havn, da kampbataljonens materiel blev sendt til Letland. Foto: Forsvaret/Niels Porsbøl 

guest
5 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer