Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er et centralt værktøj, når EU prøver at opfylde traktatens mål om at bidrage til fred, stabilitet og konfliktløsning i verden. Men flere andre politikområder spiller også ind.
EU fører udenrigspolitik på flere forskellige måder. I løbet af de seneste 20 år har EU gennemført 22 civile missioner og 12 militære operationer inden for rammen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. EU leder i øjeblikket 16 missioner og operationer, hvor omkring 5.000 soldater og civile er udsendt af EU.
Danmark deltager på grund af forsvarsforbeholdet ikke i EU’s militære operationer, men er en stærk bidragsyder til de civile missioner. Danmark deltager ofte også i militære operationer, der handler om præcis det samme som EU’s operationer. Det foregår så i regi af FN, Nato eller i andre sammenhænge.
Økonomiske muskler
EU er sammen med USA og Kina blandt de absolut største økonomier i verden. Det giver EU mulighed for at fremme egne værdier og interesser, blandt andet gennem 88 fungerende handelsaftaler med andre lande i verden. De 12 nyeste handelsaftaler indeholder for eksempel krav i forhold til miljø, klima og beskyttelse af skove.
EU arbejder med en såkaldt ”integreret tilgang” i udenrigspolitikken. Den går ud på, at politik på mange forskellige områder skal fremme EU’s værdimæssige mål. For eksempel demokrati, menneskerettigheder, grøn omstilling og arbejdstagerrettigheder. EU møder dog ofte kritik fra civilsamfundsorganisationer for at sætte økonomiske interesser før disse værdimål.
Efter Ruslands annektering af Krim i 2014 og senest med invasionen af Ukraine har EU svaret igen med økonomiske sanktioner mod Rusland. EU har også tidligere brugt sanktioner til at få indflydelse i en lang række konflikter og som modsvar på for eksempel cyberangreb på europæiske stater eller virksomheder.
Udfordringer for EU
Der er især fire konflikter, der har skabt debat om den fremtidige udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.
Krigene i det tidligere Jugoslavien i 1990’erne foregik midt i Europa og var et oplagt anliggende for EU-landene. Men det var først, da USA blandede sig, at det blev muligt at gribe ind i kampene.
Den USA-ledede invasion af Irak i 2003 splittede EU-landene, da blandt andre Frankrig og Tyskland var imod, mens for eksempel Storbritannien og Danmark deltog.
Borgerkrigen i Syrien har siden 2015 skabt ustabilitet lige uden for EU’s grænser og sendt millioner af mennesker på flugt mod EU.
Flere årtiers militære og civile missioner i Afghanistan blev i 2021 brat afsluttet, da USA trak sine tropper ud af landet. Det førte til, at flere EU-lande måtte evakuere deres borgere i al hast.
En ny dagsorden
Ruslands krig mod Ukraine har sat en helt ny dagsorden for, hvordan EU og medlemslandene kan føre forsvars- og sikkerhedspolitik. Men det har også ført til en ny debat om, hvor tæt landene skal samarbejde mere generelt i udenrigspolitikken.
Hvilke mål skal dominere i den integrerede tilgang? Er det stabilitet, demokrati, grøn omstilling eller økonomiske hensyn, der skal prioriteres?
Artiklen udgives af det partipolitisk neutrale DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet) i samarbejde med netmediet OLFI, Rådet for International Konfliktløsning og Atlantsammenslutningen. Formålet er at sikre høj valgdeltagelse på et oplyst grundlag.