spot_img

Ruslands krig i Europa nødvendiggør et politisk og militært paradigmeskift

DEBAT: Der er behov for både store materielanskaffelser og betydelige organisatoriske ændringer, hvis Forsvaret skal kunne håndtere truslen mod Danmark. Samtidig er det nødvendigt med et politisk og militært paradigmeskift, mener brigadegeneral og forsvarsattaché Carsten Rasmussen, som i dette indlæg skitserer en række fokuspunkter.

Ruslands uprovokerede angreb på Ukraine og det revanchistiske russiske regimes ambitioner om at forøge sin egen sikkerhed på bekostning af nabolandenes sikkerhed har bragt Europa i en akut sikkerhedspolitisk krise, som kan udvikle sig til en eksistentiel krise for de europæiske demokratier.

Situationen er en strategisk konfrontation mellem Vesten og Rusland. Konfrontationen foregår i flere domæner med vekslende intensitet. I de politiske, finansielle, økonomiske og informationsdomænerne er konfrontationen allerede global og intensiteten er stadig eskalerende.

I det militære domæne er konfrontationen indtil videre geografisk begrænset til Rusland, Belarus og Ukraine. Men kræfter i kernen af det russiske regime og den statsstyrede russiske propagandamaskine leger næsten dagligt med ideen om at udvide de militære operationer. Der er blevet talt om at angribe vestlige våbenleverancer til Ukraine i tredjelande, og præsident Putin har ved flere lejligheder truet med at anvende sine nukleare våben. Det ville i lyset af udviklingen op til overfaldet på Ukraine være naivt at ignorere de russiske trusler.

Konfrontationen mellem Vesten og Rusland har stadig masser af eskalationspotentiale. I vort eget umiddelbare nærområde indebærer f.eks. den russisk-litauiske disput om russisk land- og lufttransit til Kaliningrad eksklaven en alvorlig risiko for stabiliteten. Russiske politikere har siden overfaldet på Ukraine truet med at anvende militær magt for at sikre transitten.

I den aktuelle situation kan tærsklen mellem krise og krig blive overskredet når som helst. Når det hævdes, at der ikke aktuelt er nogen militær trussel mod Danmark, er det nok korrekt i dag, men ikke nødvendigvis i morgen. Europa og Danmark befinder sig i en nær-krigssituation.

Det er efter min vurdering af afgørende vigtighed, at vi forholder os til, hvad truslen mod Danmark kan være i morgen, og ikke mindst hvad vi kan gøre for at imødegå den.

Truslen mod Danmark

Risikoen for, at situationen uden noget strategisk varsel kan eskalere fra krise til krig, vurderes konstant at ville være til stede i de kommende år. Det eneste, der kan ændre situationen, er et regimekollaps i Moskva. En våbenhvile eller fredsslutning, som er ugunstig for Rusland eller Ukraine vil ikke ændre den overordnede situation. En sådan ordning vil blot give et lidt længere varsel.

I forbindelse med russiske operationer i Baltikum eller Nordøsteuropa vil Bornholm være truet. Kontrol over Bornholm vil bidrage til at sikre russiske operationer ved at skabe dybde og hindre Nato-intervention via Østersøen. Bornholm er et nøgleterræn for kontrollen med den sydøstlige del af Østersøen. En russisk invasion af Bornholm må derfor betragtes som en reel trussel.

Truslen mod resten af Danmark vurderes først og fremmest at kunne manifestere sig fra luftrummet og søterritoriet. Truslen på landterritoriet vurderes at kunne komme fra specialoperationsstyrker eller luftbårne enheder, som indsættes i raids med henblik på at ødelægge kritisk infrastruktur og forstyrre Natos opmarch, transit eller logistiske operationer i Danmark.

Danmark vil, også når (hvis) Sverige og Finland bliver medlemmer af alliancen, være bagland for Nato-operationer i Østersøområdet. Allierede styrker skal kunne deployeres og støttes via dansk territorium. Allierede styrker må ikke bringes i en situation, hvor de tvinges til at binde kapaciteter i Danmark for at sikre eget bagland.

Genopbygning af Danmarks forsvarsevne

I 2014 støttede den daværende regering Wales-erklæringen. Men da statsministeren var kommet hjem fra Nato-topmødet, fortsatte demonteringen af Danmarks nationale forsvarsevne ufortrødent. Det skete med støtte fra et bredt politisk flertal. Danmark og enkelte andre Nato-lande sov tornerosesøvn i otte år. Det var et historisk svigt.

Den 24. februar i år blev Danmark brat vækket af søvnen, og de fleste havde travlt med at spille overraskede. Det på trods af, at konturerne af Ruslands kurs mod en europæisk katastrofe havde været synlige siden 2007. Den 6. marts havde overraskelsen fortaget sig. Der blev indgået et nationalt kompromis, som sikrer, at vi når to procent-målsætningen i 2033. Det er for langsomt.

Wales-målsætningen havde til formål at genopbygge de europæiske landes forsvar, så vi kunne afskrække Rusland. Det lykkedes ikke. Rusland har angrebet et af sine nabolande. Der er krig i Europa. Vi skal derfor hurtigst muligt opbygge vores militære kapacitet – ikke blot til at afskrække Rusland, men så vi kan forsvare os mod Rusland. Det har vi ikke nødvendigvis et årti til. Krisen kan blive til krig i morgen.

Genopbygningen af Forsvaret kommer til at ske med nær-krigssituationen som bagtæppe. Der er derfor behov for en genopbygningsplan som sikrer, at de mest kritiske kapaciteter opbygges først. Med udgangspunkt i truslen ses der behov for følgende overordnede prioriteter i forbindelse med genopbygningen af den nationale forsvarskapacitet:

  • Etablering af luft- og missilforsvar over hele territoriet, indledningsvis med prioritet til Bornholm og Østersøområdet.
  • Etablering af en kapacitet til at yde et substantielt bidrag til at kunne holde Østersøen åben; herunder kunne nægte Rusland muligheden for at anvende Østersøen og angribe russiske offensive kapaciteter på russisk og belarusisk territorium.
  • Etablering af kapacitet til at forsvare Bornholm mod invasionsforsøg.
  • Etablering af kapacitet til at kunne forsvare kritiske installationer på dansk jord, herunder havne, lufthavne, flyvestationer, jernbane- og vejknudepunkter, energiforsyningsnetværk og kommunikationsnetværk. Dette tjener to formål: At sikre dansk territorium som bagland for allierede indsættelser i Østersøområdet og at sikre, at det danske samfund fortsat kan fungere under krigsforhold.

Forsvarschefen skal have helhedsansvaret tilbage

For at kunne gennemføre en hurtig opbygning af de nævnte kapaciteter, må de nødvendige politiske og strukturelle forudsætninger herfor først skabes. Regeringens budgetplan 2030, som fremlægges i 3. kvartal af 2022, skal sikre den nødvendige finansielle fleksibilitet. Et progressivt stigende forsvarsbudget, som lander på to procent af bnp i 2033, vil være en katastrofe. I lyset af nær-krigssituationen vil Forsvaret få behov for at foretage nogle meget store investeringer meget snart. Endeligt bør politikerne indenfor de kommende par måneder indgå et nyt forsvarsforlig. Det bør være et kortfattet rammeforlig, som fokuserer på, hvilke kapaciteter Forsvaret skal opbygge. Der er ikke behov for politisk detailstyring – forsvarspolitik må ikke længere være en politisk leg. Der er kun behov for målsætninger og en ramme, og så må forsvarschefen klare resten.

På strukturelt niveau er der behov for, at forsvarschefen får helhedsansvaret. Han skal kunne lede den samlede planlægning og implementering. Forsvarsministeriets mangfoldighed af styrelser bør underlægges forsvarschefen, så han frit kan styre processer og ressourceallokering. For at give forsvarschefen den maksimale handlefrihed bør udbudsregler suspenderes med henvisning til den nationale sikkerhed. Eventuelt etableres en tværpolitisk følgegruppe for at sikre transparens og demokratisk kontrol. Driftsmæssige begrænsninger på personel, materiel, våben, køretøjer, fly og skibe ophæves med hastebevillinger.

For at værnene hurtigt kan implementere store mængder nyt materiel og nye systemer, skal operative enheder og hovedkvarterer kun fokusere på at uddanne førere, mandskab og enheder. Der bør derfor etableres værnspecifikke studie- og udviklingsorganisationer under værnskommandoerne, som kan håndtere definition af taktiske og tekniske krav, koordinere indkøb og forestå taktisk og teknisk implementering. Organisationen ses forankret i værnskommandoerne, men udførelsen bør være decentral. Dette vil i praksis medføre, at tjenestegren- og våbenskoler skal genetableres.

Behov for materielanskaffelser og ny organisation

Når mine forslag til kapaciteter projiceres ned værnsniveau vil det blandt medføre følgende materielanskaffelser og organisationsopbygning. Listen er af hensyn til længden af denne artikel ikke udtømmende, men jeg håber, at den giver en idé om, hvad der er behov for, og om, hvor stor den udfordring, Forsvaret står over for, er.

Flyvevåbnet skal opbygge et nationalt luft- og missilforsvar. Der vil være behov for anskaffelse af både kortrækkende (NASAMS eller lign.) samt langtrækkende (PATRIOT eller lign.) luftforsvarssystemer til at kunne beskytte dansk infrastruktur samt indfri Natos behov for værtsnationsstøtte.

F-35-implementeringstakten skal fastholdes, men antallet af fly skal øges med henblik på at kunne indfri Natos styrkemål samt løse SEAD og DEAD- samt ASuW-opgaver (hhv. Suppression and Destruction of Enemy Air Defenses og Anti Surface Warfare, red.); sidstnævnte i samarbejde med Søværnets skibe. Der skal anskaffes strikemissiler samt længere rækkende luft-til-luft missiler til F-35 med henblik på at kunne udnytte flyets fulde potentiale.

Søværnets fregatter skal hurtigst muligt udrustes med det rette missilmix. SM2 missiler til områdeluftforsvar og eventuelt TLAM til angreb mod landmål. Udbygning af missilkapaciteten med SM6 og et nyt sømålsmissil til erstatning for HARPOON indledes i løbet af, men ikke nødvendigvis tidligt i, forligsperioden. Færdigudrustning af de to ASuW-fregatter bør tidligt i forligsperioden prioriteres højt.

Genetablering af ubådsvåbnet ville være en markant styrkelse af Søværnets evne til at operere i Østersøen. Danmark bør derfor overveje buy-in i det tysk/norske ubådsprojekt med henblik på anskaffelse af 2-3 ubåde. Der vil formentlig kunne etableres fælles uddannelse og vedligeholdelse sammen med de to lande. Derudover bør der anskaffes en ny klasse mindre kampenheder (korvetter) til Søværnet. Sådanne mindre enheder er velegnede til at operere i kystnære områder som Østersøen.

Hæren er det værn, hvor der er behov for de største ændringer. Danmark har ikke ressourcer til en stående hær, som har redundans nok til at opretholde eller regenerere styrker til en længerevarende eller intensiv konflikt. Danmark har derfor behov for at genskabe en skalérbar hær bestående af stående enheder, uddannende værnepligtsenheder, kadreenheder og mobiliseringsenheder. Hæren skal kunne skaleres fra en lille fredsstyrke, der fokuserer på uddannelse, opretholder et lavt beredskab og deltager i internationale operationer, til en betydelig krigsstyrke på højt beredskab. En hær, som kan indsætte styrker i og uden for Danmark – og samtidig kan opskalere uddannelsen, så Hærens kampkraft konstant regenereres.

Behov for gearskifte fra “krise” til “krig”

Det kortsigtede mål må være en hær, som kan uddanne og opstille bevogtningsenheder til landsdelskommandoerne og en kampgruppe til invasionsforsvar af Bornholm. Bevogtningsenhederne skal sikre, at Hæren, sammen med Hjemmeværnet, hurtigst muligt sættes i stand til at sikre dansk territoriums anvendelse som opmarch- og transitområde for allierede styrker, som skal indsættes i Baltikum/Østeuropa.

Hærens nuværende artikel 5-kapacitet, 1. Brigade, bør gentænkes, så den både organisatorisk, uddannelsesmæssigt og materielmæssigt passer ind i den nye hærstruktur. Samtidig vil det give mulighed for at adressere den hårde, men fuldt fortjente kritik, Nato har givet brigadeprojektet. I oktober 2020 skrev Nato:

»… until 2024 the Danish medium infantry brigade has critical combat deficiencies, and is likely to be unusable in practical terms in a high end conflict (given also that it is at 24 months’ notice).«

Også flere af materielprojekterne blev kritiseret hårdt – hvis Nato havde kunnet, havde de nok givet Danmark en ommer.

De ændringer jeg foreslår, medfører ikke blot behov for store materielanskaffelser og betydelige organisatoriske ændringer. Den trussel, Danmark står over for, nær-krigssituationen, medfører behov for et politisk og militært paradigmeskift. I den fremtid vi ser ind i, er krigsdeltagelse ikke noget, vi vælger for at behage vore allierede eller føre værdikamp i fjerne lande. Krig kan med kort varsel blive en eksistentiel for at bevare vores frihed og forsvare Danmarks territorielle integritet. Forsvaret skal konstant være klar til at skifte gear fra krise til krig – dette er udfordringen.

BÆRENDE BILLEDE: Soldater fra Jydske Dragonregiment på skydeperiode i det amerikanske øvelsesterræn Grafenwöhr. Foto: Tue Skals/FKO-KOM

Carsten Rasmussen har tidligere været forsvarsattaché i Beijing og er tillige kendt fra sin tid som eskadronschef for de danske FN-kampvogne, som i 1994 var indsat i den meget omtalte Operation Bøllebank i Bosnien. Privatfoto

Andre læste også

»Vi skal gøre det, vi skal for at forsvare Europa«

Abonnement
Statsminister Mette Frederiksen glæder sig ved Nato-mødets afslutning over, at Nato står samlet i støtten til Ukraine. Hun afviser også, at præsident Bidens tydelige tegn på alderdom fylder, når Nato-lederne forhandler. Han leder på ganske fin vis, siger hun. Nato-topmødet i Washington er slut. Men allerede inden præsident Bidens afsluttende...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

9 KOMMENTARER

guest
9 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Leif Liltorp
Læser
Leif Liltorp
18. maj 2022 15:30

Jeg er totalt enig med Generalen.

Bjørn Christensen
Læser
Bjørn Christensen
22. maj 2022 14:38

Tak til Brigadegeneral Carsten Rasmussen for en klar, og efter min mening, korrekt analyse. Danmark er uden forsvar på land, sø og i luften, og det har været sådan længe. Hvis en forsvarschef (FC) ikke finder sig i stand til hurtigt, at iværksætte og opruste forsvaret, og derudover klart informerer politikerne om nødvendigheden af midler her og nu, er spørgsmålet om den nuværende FC er den rette man på posten.

Jens Nielsen
Læser
Jens Nielsen
20. maj 2022 16:58

Tak Carsten Rasmussen, jeg er totalt enig med dig i ALT du skriver – er godt nok dejlig endelig at høre fra en top general i forsvaret.
katastrofen “ hende hvis navn jeg ikke tager i min mund” valgte desværre en mand som forsvarschef som aldrig har haft en “ skarp” post i forsvaret – altid kun i administrativ funktioner, en som ikke helt forstår at vi ER i en skarp situation og at vi er nødt til at handle derefter.
vi skal hurtigst muligt have politikerne til lave en forsvarsfond, hvor vi fra 2023 begynder at fylder op med de 18 miliarder som politikerne jo allerede har allokeret til forsvaret – godt nok først fra 2033, men det er de nødt til at fremrykke til 2023.
så forsvaret kan begynde at indkøbe det nødvendige materiel og udstyr til genopbygningen af forsvaret.
desuden bør man oprette Hjemmeværnets 1. Lette motoriserede brigade på 4000 soldater og udstyre dem med tungere materiel end det hjemmeværnet råder over nu.
jeg nævner her nogle eksempler på materiel:
TMG
LMT, MMT OG EVT. TMT
STINGER MANPADS TIL NÆRLUFT FORSVAR
SPIKE LR ATGM TIL ( PVV) BEKÆMPELSE AF PANSER
man kan sagtens bruge de nuværende FIK ( fælles indsats køretøjer) som gruppekøretøjer, der skal bare indkøbe langt flere end hjv har for nuværende.
danmark ville med en oprettelse af en hjemmeværns brigade få en mobil slagkraftig kampstyrke som kan føre kampen lokalt, lidt ligesom Ukraine har held til nu mod russeren og så er det endda rigtigt billigt, da soldaterne er frivillige og ulønnede.
jens

Carsten Rasmussen
Læser
Carsten Rasmussen
24. maj 2022 20:32

Tak for de mange gode kommentarer. Grunden til jeg ikke nævner EU, er bestemt ikke at afstemningen den 1. juni er mindre relevant. Tværtimod! Mit personlige (politiske) synspunkt i denne sag er, at vi bør stemme ja!
Afstemningen er ikke et valg mellem NATO og EU. Afstemningen handler om at gøre EU stærkere og dermed en endnu stærkere strategisk partner for USA. Danmark skal være en medspiller, når båndene på tværs af Atlanten styrkes. Danmark skal gøre sin indflydelse gældende, når EU spiller på den globale spilleplade. Danmark skal medvirke til europæisk standardisering for eksempel via PESCO. Danmark skal bidrage med forskning og udviklingen.
Danmark skal med andre ord være et kerneland i EU for også fortsat at kunne være et kerneland i NATO.
Et andet område, jeg håber at vende tilbage til er udviklingen af værnene. Dette skøjtede jeg med vilje lidt overfladisk henover denne gang.

Tom S. André
Læser
Tom S. André
19. maj 2022 13:29

Taget i betragtning, at en stor del af de kæmpede styrker i Ukraine er “hjemmeværnspersonnel”, så er det påfaldende at forfatteren ikke har en eneste vision for Danmarks fjerde værn.

Michael Nielsen
Læser
Michael Nielsen
21. maj 2022 13:32

Meget enig. Men der mangler en definition på hvad en betydelig krigsstyrke indbefatter. Vi mangler konkrete tal. Jeg opfordrer stærkt til at ledende officerer, tjenestegørende eller pensionerede kommer med eksakte bud på de tal vi mangler i debatten.
Finland:

  • Landets økonomi er mig bekendt dårligere end Danmarks. Danmark har en udlandsformue på 1.888 mia. (2021)
  • Indkalder 27.000 værnepligtige om året. Det er et lille armekorps hvert år.
  • Har omtrent 2000 artilleri og missilsystemer, tunge morterer indberegnet.
  • Har omtrent 1300 antiluftskytssystemer.

https://en.wikipedia.org/wiki/Finnish_Defence_Forces

Jan Hansen
Læser
Jan Hansen
25. maj 2022 1:17

Jeg er delvist enig i dette. Bornholm bør ikke være opmarch område for noget som helst da hverken havn eller lufthavn har nær nok kapacitet. Den opgave bør man overlade til Polakkerne (Eller Svenskerne hvis de tiltræder NATO)
Jeg er tidligere Marine infanterist fra Bornholm, og faktum er at om man så koncentrerede alle soldater og køretøjer fra den lette 3. Opklaringsbataljon fra garderhusarerne på Almegårds kaserne mod en Russisk invasion, så ville det være en dråbe vand i mod en Russisk “Special operation”. Det er korrekt at der skal meget mere kød på hvis man ønsker at beholde Bornholm. Men er det det værd at ofre et halvt forsvar på at sikre Bornholm når nu øen ligger så tæt på både Danmarks, Sveriges, Tysklands og Polens luftbaser til at Russerne kan ikke bruge øen til noget? Er der 8 minutter fra Kallinge i Sverige til Bornholm i en Griben? 15 minutter fra Poznan i Polen i en F-16? 22 minutter fra Laage i Tyskland i en Typhoon? Russerne kan ikke bruge Bornholm mere, luftherredømmet vil være vestligt = prisen for en invasion af Bornholm vil være urimeligt stor for Rusland.
Det vigtigste vi kan lære her og nu er at Rusland IKKE er i stand til at være trussel mod NATO i konventionel krig. Hvis Rusland skulle få den ide at opmarchere tropper med henblik på en invasion af de Baltiske lande, Finland, Sverige eller Danmark, så ville svaret hurtigt blive et Amerikansk missilforsvar af landene = Hvis Rusland insisterer at angribe Bornholm så angriber de Amerikanske soldater = så er der ingen vej tilbage.
Det forsvar Danmark bør bidrage med er mobile enheder til hurtig udrykning efter behov og sikring af bælterne så Russernes Østersø flåde bliver lukket inde. Det er sådan vi kan bidrage bedst muligt. HVIS NATO finder det nødvendigt at sikre Dansk jord er der rigeligt af vestlige tropper der kan overtage den rolle.
Og så skal vi holde os langt væk fra et EU forsvar. For mange kokke fordærver maden, og da vi allerede ER medlem af verdens stærkeste forsvars alliance KAN der ikke være noget formål med at lade EU diktere hvos Danske soldater skal bruges.

Morten Rasmussen
Læser
Morten Rasmussen
18. maj 2022 13:08

Tak for de ord.
Ikke overraskende nævnes forsvarssamarbejdet i EU ikke nævnes med ét eneste ord.
Jeg tillader jeg mig at gå ud fra at det og den kommende folkeafstemning er irrelevante i denne sammenhæng og en unødvendig spredning af politisk, økonomisk og militært fokus som vi ikke har råd til i det nuværende trusselsbillede.

Erik Norre Pedersen
Læser
Erik Norre Pedersen
18. maj 2022 13:41

1.
Hvad gør at vi Danmark har angrebs våben som sådanne i vort “arsenal” ?
2.
Kan Danmark alene forsvare sig overhovedet ???
3.
OG så længe jeg har levet, har det lydt, at ca. 12 timer var max for hvad vi kan realistisk , forsvare os selv i .
4.
At så fra ukendt kilde på det seneste har “hørt” .
At selv det er opgivet for længst ,af Danmark og vore NATO partnere .
5
Så er dét at jeg personligt undre mig, at ingen af de såkaldte vidende militære ledere, ikke har foretaget de ændringer ,som bla 35 jagene, evt kunne fordre og benyttes til.
6
Altså direkte med overvågninger og observationer, som værende et område i denne sammenhæng DANMARK kunne klare , og droppe de store .
Reelt ubrugelige angrebs materiel indkøb og brug, inkl alle de unødige omkostninger ,de beslaglægger for og af de samlede midlers mængde i Danmarks forsvars budget.
Ligeud skrevet hvad er begrundelsen for disse, når der som nu bevilges 18 milliarders udbygninger for alt materiel , af og i alle værn