spot_img

Søofficerer skyder idé om kombinerede patrulje- og havmiljøfartøjer ned

Det er ikke nogen god idé at bygge ”hybridskibe”, der simultant skal fungere i rollen som krigsskibe og havmiljøfartøjer. Det mener flere pensionerede søofficerer, der foreslår andre løsninger og drømmer om større inddragelse af Søværnet som skibenes slutbruger.

Arbejdet med at erhverve en ny skibsklasse til Søværnet bliver en central del af det forestående forsvarsforlig. Den ny skibsklasse er udtænkt af et konsortium bestående af OMT (Odense Maritime Technology), Terma og Pension Danmark og skal erstatte Søværnets orange miljøskibe. Skibene skal samtidig fungere som patruljefartøjer, og den hybridrolle vækker furore blandt nuværende og tidligere personel i Søværnet. Mange har således svært ved at se, hvordan enhederne skal kunne udfylde både krigsskibets og miljøskibets roller tilfredsstillende.

En af skeptikerne er Kasper Thomassen, som er tidligere kaptajnløjtnant i Søværnet og skibschef på miljøskibet ”Mette Miljø”. Hans udtalte skepsis skyldes ikke mindst besætningernes fagspeciale, der for de fleste i Søværnet ligger fjernt fra havmiljøopgaverne, fortæller han til Frontlinjen på Radio 4.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

»Besætningen på et krigsskib har sit fokus et helt andet sted. De mennesker, der skal bemande sådan et skib, har i deres karriere og uddannelse – hvis de skal løse den krigsmæssige del ordentligt – udelukkende beskæftiget sig med det, der vedrører krigsførelse. Det bliver de rigtig dygtige til. Gud ske tak og lov for det. Men det betyder, at havmiljøopgaven for dem altid vil være noget, de gør med venstre hånd. Der vil altid være noget, der bliver prioriteret højere.«

Dertil kommer en række praktiske hensyn, der gør de to roller svært forenelige, bemærker Kasper Thomassen. I den fremlagte model for den kommende skibsklasse fremgår det blandt andet, at den vil kunne sejle 17 knob, og det er for langsomt for et krigsskib, mener Kasper Thomassen.

»Hvis du skal have en kapabel kampenhed, skal den kunne flytte sig hurtigt. Den skal være så usynlig på radaren, som du kan ønske dig, for at fjenden ikke finder den. Der er en masse andre parametre, som gør, at et krigsskib er godt til at være krigsskib, men bliver dårligt til at være et robust fartøj, som kan operere længere tid i et olieforurenet område.«

Civile entreprenørfartøjer kan indgå i beredskab

Heller ikke pensioneret orlogskaptajn Hans Henrik Jensen er tilhænger af ideen om en hybridenhed, der både skal kunne farvandsovervåge og inddæmme oliespild og deslige. Hans Henrik Jensen har i mere end ti år selv gjort tjeneste på miljøskibene og har med udgangspunkt i sine erfaringer svært ved at se, hvordan de to roller skal kunne kombineres på tilfredsstillende vis i ét skib.

»Jeg mener ikke, som Kasper også siger det, at et kampskib er det rigtige. Det er to meget forskellige opgaver. Det er en entreprenøropgave at samle olie op, og det kræver et robust skib, der kan gå ind på lavt vand og tage op der. Patruljeskibet er en helt anden form for platform end miljøskibene er,« siger Hans Henrik Jensen.

Han peger i stedet på en løsningsmodel, hvor civile skibe bliver inddraget i miljøberedskabet til søs. Søværnet får her en rent koordinerende rolle uden at skulle deltage i praktiske opgaver som for eksempel olieopsamling.

»Der ligger en masse entreprenørfartøjer, og det danske område bliver mere og mere aktivt med hensyn til at bygge diger, broer, energiøer og så videre. Det vil være et område, hvor entreprenørskibene bliver flere, nyere og mere moderne. Jeg vil pege på et beredskab, hvor de indgik som en væsentlig del,« siger Hans Henrik Jensen.

Kasper Thomassen har en anden ordning i tankerne og mener, at Danmark i stedet bør orientere sig mod sine nordiske nabolande:

»Jeg kunne godt ønske mig en kystvagt som i Norge og Sverige, som tog den her opgave alvorligt sammen med alle de andre opgaver, en kystvagt løser. Så når der skete noget som det her, så råbte de vagt i gevær.«

»Konceptuelt galt afmarcheret fra start«

En tredje kritisk stemme i debatten om de nye fartøjer er pensioneret kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen, som i dag er formand for interesseorganisationen Folk & Sikkerhed. Han bemærker, at Danmark er nødt til at reagere på, at nye sikkerhedstrusler opstår i takt med, at det danske energiforbrug omlægges til vedvarende energiløsninger i vores egen baghave. Derfor er han tilhænger af udsigten til en ny skibsklasse.

»Vi er en proces, hvor vi er ved at omstille vores energiafhængighed af Rusland til energiuafhængighed. Det skal selvfølgelig ikke udløse sårbarhed ved, at vi ikke kan beskytte de havvindmølleparker og energiøer, der bliver sat op. Der er al mulig grund til, at vi får en mindre, slagkraftig og kampklar enhed til at løse de opgaver,« lyder det fra Torben Ørting Jørgensen, som imidlertid heller ikke ser den store fidus i kombinationen af patruljeskibe og miljøberedskab.

»Hvis patruljefartøjet er forudset til at løse den opgave, og man har haft den tænkning, at det skulle kombineres med miljøopgaven, så kan jeg sige, at man konceptuelt er galt afmarcheret fra start.«

Selvom de tre søofficerer er enige med hinanden om, at den skitserede model for de nye patrulje- og miljøfartøjer ikke er vejen frem, er de mere uenige om, hvad der er den rigtige løsning fremadrettet. Mens Kasper Thomassen peger på en kystvagt, og Hans Henrik Jensen gerne ser civile entreprenørskibe inddraget i beredskabet, mener Torben Ørting Jørgensen, at løsningen er to skibsklasser til Søværnet:

»Alt det der vrøvl om en kystvagt, det har vi ikke råd til. Vi har en årelang tradition for at løse opgaverne fornuftigt og fordrageligt i Danmark. Den idé er dødfødt. Vi skal have et forsvarligt miljøskib – det er der ingen diskussion om.«

Ingen inddragelse af slutbrugeren

Ifølge Torben Ørting Jørgensen er planerne om de kommende patruljeskibes hybridrolle et resultat af, at konsortiet bag skibsklassen ikke har rådført sig med Søværnet undervejs i processen.

»Det i sig selv er en katastrofe, for det her skib kommer vi til at leve med de næste 30 år. Man kan lige så godt anstrenge sig for at gøre det rigtigt. Det gør man kun, hvis man inddrager slutbrugeren i udviklingsarbejdet. Det har man valgt i dette tilfælde ikke at gøre. Man har forladt sig på pensioneret visdom og andet til at rådgive sig om projektet,« siger Torben Ørting Jørgensen.

Også han noterer sig skibets topfart på beskedne 17 knob, hvilket svarer til 31 km/t. Patruljeskibene af Diana-klassen kan til sammenligning sejle cirka 25 knob – cirka 46 km/t.

»Det havde været på sin plads, hvis man havde inddraget Søværnet og det personel, der skal sejle rundt i skibet, i udviklingsprocessen, så man er sikker på at få noget, der kan noget. Et skib med en maksfart på 17 knob er ikke et kampskib.«

Både Søværnskommandoen og OMT var inviteret til at deltage i tirsdagens udgave af Frontlinjen. Søværnet vil dog ikke debattere emnet af hensyn til den kommende forligsproces. Også OMT har betakket sig at kommentere kritikken. Tilsvarende ønskede heller ikke pensioneret kontreadmiral og forhenværende chef for Søværnets Operative Kommando Niels Wang, der i dag står i spidsen for interesseorganisationen Naval Team Denmark, at medvirke.

Andre læste også

»Hver gang Putin har eskaleret, er vi kommet rendende med for lidt og for sent«

Abonnement
INTERVIEW. Det er mange år siden, Anders Fogh Rasmussen indstillede sin parlamentariske karriere og satte sig for bordenden som generalsekretær i Nato. Nu er han en fri fugl, og det kommer særligt i udtryk i Venstre-koryfæets udtalte og uforbeholdne støtte til Ukraine. Vesten skal træde mere i karakter og...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

2 KOMMENTARER

guest
2 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Kim Jørgensen
Læser
Kim Jørgensen
11. maj 2022 11:04

Nu er det jo som der står skrevet, ganske uhensigtsmæssigt – hvis vi ender op med skibe vi skal leve med i 30 år – som opfylder de enkelte krav 50 % – da man enten skal hellige sig det krigsmæssige eller det miljømæssige.
Beklageligvis er det jo ikke første gang, at slutbrugerene ikke bliver hørt. Det har jo været et gennemgående problem i årtier – hvilket altid resultere i at slut produktet – skal ombygges, justeres, ændres – omprogrammeres med heraf følge omkostninger der langt overskrider det oprindelige budget.
Jeg siger ikke, at dette kan undgås ved at tager slutbrugerne med i processen, men det vil helt sikkert kunne minimere de ændringer der efterfølgende vil være påkrævet.

Per Faurholt Jensen
Læser
Per Faurholt Jensen
13. maj 2022 18:37

Krigsskibe for sig og miljøskibe for sig, hvis forsvaret vælger en multiløsning, har de ikke valgt den reelle løsning, der skal løse specifikke opgaver henholdsvis af krigsmæssig- og miljømæssig karakter. Inddrag det personel der ved, hvad der er det reelle behov for en fremtid i på begge områder.