BLOG: Krigen i Ukraine har feltmæssigt bekræftet mange grundvilkår for krig, og der kan trækkes mange historiske paralleller. Ikke mindst giver de mange omkomne russiske generaler mindelser om succesfulde britiske angreb på tyske topofficerer under Anden Verdenskrig, bemærker krigshistoriker Niels Klingenberg Vistisen.

Ukrainerne har under krigen siden 24. februar dræbt et stort antal russiske generaler, støttet af gode efterretninger, hvilket har givet genlyd og uden tvivl påvirket den russiske fremrykning. At slå fjendens generaler ihjel og ramme fjendtlige kommandoposter er ikke noget nyt i krigshistorien, og dermed bekræfter krigen i Ukraine i virkeligheden krigens natur.

Lige efter D-Dag i Normandiet i juni 1944 var Panzergruppe West – den højt besungne ”panserreserve”, som det fejlagtigt påstås, at Hitler ikke ville frigive på D-dag, fordi han havde taget en sovepille – på vej mod landgangsområderne for at modangribe det allierede brohoved og kaste dem tilbage i havet – at slå invasionen tilbage. Det var potente panserdivisioner, som udgjorde en seriøs trussel mod landsætningen, som nok havde været succesfuld, men stadig var i en sårbar fase.

Hovedkvarteret for Panzergruppe West slog sit hovedkvarter op på slottet i La Caine, syd for Caen.

Efterretninger sikrede succesfuldt britisk angreb

Briterne have brudt den tyske Enigma kode, klassificeret som ULTRA. De kunne dermed læse den tyske kommunikation, og derigennem kendte de placeringen af hovedkvarteret i La Caine. Men briterne havde gennem årene fastholdt radikale og strenge procedurer for at sikre, at tyskerne ikke skulle opdage, at de havde brudt koderne. Skete det, ville briterne helt sikkert miste evnen til at læse den tyske kommunikation, og det var vigtigere end næsten hvilken som helst taktisk fordel, briterne kunne få ud af efterretningerne, som det tilvejebragte. Derfor blev efterretninger fra ULTRA aldrig udnyttet taktisk på slagmarken, men forblev på strategisk niveau.

Denne gang ville de gøre en undtagelse. At forhindre Panzergruppe West i at angribe landgangsområdet var vitalt.

Om aftenen den 10. juni, mens staben spiste middag på slottet, kom angrebet fra luften. En sværm af Hawker Typhoon-jagerbombere ramte hovedkvarteret med raketter, og bagefter bombede midddeltunge B-25-bombefly slottet. 18 eller 19 tyske stabsofficerer blev dræbt, heriblandt stabschefen, og chefen selv, Geyr von Schweppenburg, blev såret.

Det tyske modangreb mod landgangsområdet udeblev. Det var væsentligt for opbygningen af det allierede brohoved i Normandiet.

Kampvilje og moral kan være kampafgørende

Ukrainerne bliver, støttet af gode efterretninger, ved med at ramme russiske hovedkvarterer i felten og dræbe russiske generaler. Senest blev hovedkvarteret for 49. Combined Arms Army i Donbas ramt, og to generaler omkom. Selveste forsvarschefen, den berømte general Gerasimov, blev såret. Vidste ukrainerne, at han ville være ved hovedkvarteret lige på det tidspunkt? Et britisk signalindhentningsfly af typen RC-135 fløj i tidsrummet ude over Sortehavet ikke langt derfra …

Krigen i Ukraine har feltmæssigt bekræftet mange grundvilkår for krig. Heriblandt er værdien af efterretninger, signalindhentning og ikke mindst egen operationssikkerhed. Krigen varede ikke 48 timer, men trækker ud i uge og månedsvis. Kampvogne er sårbare. Der er behov for både tunge og lette styrker. Luftværn er vigtigt. Men kampvilje og moral er så sandelig også vigtigt – måske kampafgørende – og det samme er forberedelse.

Og så er der kombinationen af solide efterretninger og signalindhentning, som kan understøttes af langtrækkende våbensystemer. Behersker Danmark det i dag?