spot_img

Stort flertal af danskerne vil indfri Nato-målsætning om 2 pct. hurtigere end 2033

Næsten tre ud af fire danskere mener, at Danmark skal bruge 2 pct. af bnp på forsvar, som vi har lovet Nato. Samtidig ser et markant flertal af vælgerne helst, at målet bliver indfriet tidligere, end partierne bag det nationale kompromis er enige om. Det viser en meningsmåling foretaget af Norstat/Analyse Danmark for OLFI. Glæde på Christiansborg over målingen.

Næsten tre ud af fire danskere mener, at Danmark skal leve op til Natos målsætning om at bruge 2 pct. af bnp på forsvar. Hele 69 pct. respondenter svarer ja på spørgsmålet i en meningsmåling, som Norstat/Analyse Danmark har foretaget for OLFI. Spørgsmålet er blevet aktuelt efter, at Socialdemokratiet, Venstre,...

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af Forsvarsministeriets materielanskaffelser

Statsrevisorerne retter en skarp kritik mod Forsvarsministeriet. Det sker på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen, som viser, at Forsvarsministeriets større anskaffelser i snit er 4,5 år forsinket, og at »flere af anskaffelserne ikke har levet op til det planlagte indhold«. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt mandag. Statsrevisorerne retter...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

3 KOMMENTARER

guest
3 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Allan Sejersen
Læser
Allan Sejersen
28. marts 2022 16:31

Utroligt at det er alm danskere, der kan se behovet, for at få indkøbt jordbaseret luftværn, mere artilleri og flere cv-90’ere og bestilt flere f-35’ere.
Og ikke politikere, der ellers skulle udvise rettidig omhu 🙁

Mickei Reinhold Jacobsen
Læser
Mickei Reinhold Jacobsen
29. marts 2022 21:50

Når det kommer til genoprettelsen af Forsvaret, er politikerne igen typisk fodslæbende.
Men når det kommer til at udvise handlekraft og høste billige politiske point, i forbindelse med krigen i Ukraine, ja så er der andre boller på suppen!

Med samme tempo som man høstede fredsdividenden, er man nu i gang med at sende yderligere 800 mand til Baltikum, og i samme åndedræt udtaler Udenrigsminister Jeppe Kofoed, at man vil tilslutte sig en EU udrykningsstyrke, hvis altså man vinder den kommende folkeafstemning.

Ovenstående er et tegn på den samme uansvarlighed man udviste da man skar Forsvaret ned til sokkeholderne.
Endnu en gang tænker man ikke konsekvenserne af sine handlinger igennem.
For hvem er det man vil udpege til at indgå i en kommende EU udrykningsstyrke? De samme soldater som er tilmeldt NRF?
Og hvem skal afløse de nuværende tropper i Baltikum?

Kunne vi ikke starte hele vores fokus på fremtidens forsvar, med at få opgjort de helt nøjagtige styrketal indenfor de 3 værn og så få dem lagt ind i en Pixi skabelon? For som tingene ser ud i dag, har ingen af de 179 på Borgen noget begreb om situationens alvor i Forsvaret…

Thomas Rønn
Læser
Thomas Rønn
29. marts 2022 17:07

2033 lyder også som meget lang tid i mine ører, men det er jo næppe ensbetydende med at alle kapaciteter først er oppe på norm d.1.jan 2033. Selvom det er skæringsdato, kan man jo godt have taget hul på en mere territorialforsvars-orienteret opbygning med nye kaserner og flere værnepligtige, og måske lidt mere end 14 operative KVG ad gangen, længe inden… hvis bare man tænker sig om denne gang, så skal jeg ikke be’ om meget mere.