Næsten tre ud af fire danskere mener, at Danmark skal bruge 2 pct. af bnp på forsvar, som vi har lovet Nato. Samtidig ser et markant flertal af vælgerne helst, at målet bliver indfriet tidligere, end partierne bag det nationale kompromis er enige om. Det viser en meningsmåling foretaget af Norstat/Analyse Danmark for OLFI. Glæde på Christiansborg over målingen.

Næsten tre ud af fire danskere mener, at Danmark skal leve op til Natos målsætning om at bruge 2 pct. af bnp på forsvar. Hele 69 pct. respondenter svarer ja på spørgsmålet i en meningsmåling, som Norstat/Analyse Danmark har foretaget for OLFI. Spørgsmålet er blevet aktuelt efter, at Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Radikale og SF søndag den 6.marts indgik et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik.

Ifølge den politiske aftale vil Danmark dog først nå de 2 pct. af bnp med udgangen af år 2033. Men ifølge Analyse Danmark/Norstat vil et markant flertal af danskerne indfri målsætning tidligere. Hele 58 pct. svarer således ja på spørgsmålet, om Danmarks forsvarsbudget skal nå op på 2 pct. inden år 2033. Undersøgelsen er gennemført i Norstats onlinepanel i perioden 22.-24. marts 2022 på baggrund af 1.001 svar, som er repræsentativt fordelt på køn, alder og region i henhold til Danmarks Statistiks fordelinger.

Artiklen fortsætter under grafikken …

På Christiansborg vækker tallene glæde hos Mogens Jensen, som er Socialdemokratiets forsvarsordfører.

»Det er en frygtelig udvikling, som vi har set med Putins invasion i Ukraine. Det kan jeg ikke understrege nok. Sideeffekten er så, at der kommer en større bevidsthed i befolkningen om, hvorfor vi skal have et effektivt forsvar. Jeg glæder mig over, at så mange danskere finder det vigtigt, at vi har et stærkt dansk forsvar – og dermed også bakker op om, at det er nødvendigt at øge forsvarsbudgettet. Det viser, at befolkningen bekymrer sig om vores forsvar,« siger han.

Samme toner lyder fra Martin Lidegaard, som er udenrigs- og forsvarsordfører hos De Radikale.

»Jeg tror, at befolkningen ser den samme virkelighed som politikerne: Et forandret Europa, der kræver en ny og styrket sikkerhedsarkitektur,« siger han.

Niels Flemming Hansen er forsvarsordfører hos De Konservative og bakker op.

»Det kan ikke andet end varme mit konservative hjerte, at danskerne i så høj grad bakker op om opfyldelsen af vores forpligtelser og engagement i Nato. Et stærkere forsvar er en forudsætning for den stabilitet, fred og tryghed, som vi nyder godt af på vores lille plet på kloden. Men den kommer med en pris, og dét ved danskerne,« siger han.

Skærpet opfattelse af militærpolitiske realiteter

Aktuelt bruger Danmark cirka 1,4 procent, hvilket er 0,3 procent lavere end gennemsnittet blandt de europæiske medlemslande og Canada. Oprindeligt blev Natos medlemslande ved topmødet i Wales i 2014 enige om at stile efter at bruge to procent af de respektive bruttonationalprodukter på forsvarsudgifter allerede i 2024. I praksis halter Danmark og en række andre Nato-lande dog efter, og nu stiller de fem partier bag kompromiset altså Nato i udsigt, at Danmark først når målsætningen ni år efter den oprindelige deadline.

Artiklen fortsætter under grafikken …

Hans Engell er politisk kommentator og tidligere konservativ forsvarsminister. Ifølge ham afslører tallene Norstats meningsmåling først og fremmest, hvor meget krigen i Ukraine lige nu fylder i danskernes bevidsthed.

»Det viser jo, at de danske vælgere reagerer meget markant på krigen i Ukraine og på den militære trussel, som den opleves. Der er ingen tvivl om, at forsvars- og sikkerhedspolitik er rykket helt op i toppen af danskernes fokus. Det slår igennem, både når vi ser på opbakningen til den massive forøgelse og det, at man ønsker det hurtigere implementeret,« siger Hans Engell.

Ifølge ham afspejler målingen en frygt for fremtiden og den militære trussel, som vi står overfor fra Rusland.

»Man har med udgangspunkt i krigen fået en meget skærpet opfattelse af, hvad de militærpolitiske realiteter er, og hvilken reel trussel Danmark står over for. Det er nationens kollektive opvågnen til en ny forsvarspolitisk virkelighed.«

Ønske om hurtigere indfasning kan ikke bruges politisk

Trods Forsvarets nyvundne placering højt på den politiske dagsorden og i danskernes bevidsthed er Hans Engell dog ikke overbevist om, at det folkelige ønske om en hurtigere indfasning får nogen realpolitisk betydning. Dertil er der for mange udestående materielindkøb og mangler, som skal udbedres, og som man endnu har til gode at se en konkret plan for. Dertil – og til dels af samme årsag – hersker der uvished om, hvilken karakter pengestrømmen til Forsvaret får frem mod 2033. Det står formentlig først klart i forbindelse med det kommende forsvarsforlig.

»Det kommer an på, hvilke projekter man skiber sig ind i. Meget af det militære isenkram, som Forsvaret vil prioritere, er ikke hyldevarer. Vi kan ikke bare tage i Føtex eller Silvan og købe nye radar- eller missilsystemer. Der kan også være andre store anskaffelser, og ikke mindst i forhold til det digitale er det voldsomt dyrt. Så hele den diskussion ligger og venter, og det er meget at bede vælgerne forholde sig til, hvordan skal indfasningen være, og hvilke projekter man skal prioritere. Det kræver en militærfaglig vurdering og indstilling, og den har vi jo ikke endnu,« forklarer Hans Engell.

Hos Socialdemokratiet kommer danskernes utålmodighed om at nå op på 2 pct. ikke bag på forsvarsordføreren.

»Det er vel egentlig ganske logisk. Når man nu skal udbygge Forsvaret på grund af en aktuel trussel, vil man også gerne have det gjort så hurtigt som muligt. Det bestyrker bare min opfattelse af, at befolkningen gerne vil have et stærkt forsvar. Dertil må jeg så også bare sige, at der er forklaring på, hvorfor vi først når op på 2 pct. i 2033. Når vi skal investere yderligere 18 mia. kr. om i nogle meget store anskaffelser, er der bare en lang tidshorisont for at undgå at indkøbe i panik. I stedet skal vi nøje analysere og overveje, hvad vi har behov for i forhold til den trussel, som vi står over for,« siger Mogens Jensen.

Hos De Radikale forstår Martin Lidegaard godt utålmodigheden, som han også selv har. Den må dog ikke skygge for grundige overvejelser og planlægning, mener han.

»Jeg ser også gerne en hurtig styrkelse af det danske forsvar, men jeg vil også insistere på, at vores opbygning bliver realistisk, så vi fx ikke pludselig står og mangler mandskab, som vi gør nu,« siger Martin Lidegaard.

Beslutningen om først at nå de to procent i 2033 beror dog netop på en militærfaglig vurdering fra Forsvarskommandoen, fremgår det af aftalepapiret. Vurderingen og anbefalingen om en lang indfasning står forsvarschef Flemming Lentfer også gerne på mål for.

»Jeg har forholdt mig til, hvor lang en implementeringsperiode jeg har brug for, hvis jeg skal implementere nogle af alle de kapaciteter, som er i Natos styrkemål, og som man ønsker sig i en styrkelse af Forsvaret. Jeg tror, at ordrebøgerne i FMI (Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, red.) til materiel og IT kan gå hen og blive fordoblet. Så kommer det til at tage tid, ligegyldigt hvor meget vi skynder os. Produktionsbåndene ude i “industriland”, eller når man skal bygge nye kaserner, tager bare lang tid,« lød det fra forsvarschefen, da han i sidste uge gæstede Frontlinjen på Radio 4.

Artiklen fortsætter under playeren …

At forståelsen for den lange tidshorisont ikke har forplantet sig i befolkningen, kan tyde på, at man indtil videre har forsømt at kommunikere mere uddybende om, hvad der ligger til grund for den militærfaglige anbefaling, medgiver Hans Engell. Alligevel bakker han op om forsvarschefen og politikerne på Christiansborg:

»Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at når så mange mener, at det er for langsom en indfasning, er det jo under indtryk af de rædsler, vi oplever i Ukraine i øjeblikket. Man kan ikke gennemføre en mangeårig opbygning af dansk forsvar under hurtige, følelsesprægede bevægelser i vælgerhavet. At der er 58 procent, som siger, at de vil have en hurtigere indfasning, kan man ikke rigtig bruge til noget i en politisk sammenhæng. Der er man nødt til at identificere, hvad man går efter, og hvornår man kan anskaffe hvad.«

Kompromis imponerer ikke Nato

Hans Engell understreger også, at de 18 mia. kr., som det i 2022-priser vil koste at nå 2 pct. af bnp, er et øjebliksbillede. Det kan let blive en endnu større udskrivning.

»Når vi når længere frem i forløbet, må vi gå ud fra, at det bliver væsentlig mere end 18 milliarder, for det er to procent af bruttonationalproduktet, og i den periode vil Danmark gennemgå en økonomisk vækst. Det vil sige, at de to procent kan sagtens gå hen og blive 20 eller 22 mia. kr. om året. Vi har stirret os blinde på, at det er 18 mia., men det kan blive et væsentlig højere tal,« siger Hans Engell.

Han noterer sig desuden, at der er enighed om mål og midler på tværs af fløjene. Til syvende og sidst er hans konklusion derfor, at de danske vælgere gør klogt i ikke sætte næsen op efter at ramme de to procent meget hurtigere, end der for indeværende er lagt op til.

Det vil formentlig ærgre nogle, og heller ikke i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles vil tidshorisonten blive mødt med jubel. Tværtimod havde man også her gerne sent, at danske politikere udviste en større forståelse for uopsætteligheden af en styrkelse af Forsvaret.

»Reaktionen vil være kritisk. Nato synes, det er for lang en periode, men grundlæggende vil man være tilfreds med, at vi styrer efter de to procent. Nu har man gjort det konkret, bindende og forpligtende. Danmark har jo politisk påtaget sig en forpligtelse, som vi aldrig har gjort det før. Men Nato vil ikke synes, at det er nogen specielt hurtig indfasning.«