BLOG: Det er vanskeligt at forstå, hvorfor det skal tage 11 år at bygge et nyt forsvar op og nå Natos to procent-målsætning. Den nytiltrådte forsvarsminister bør derfor overveje, om han har det rigtige hold til at håndtere de aktuelle udfordringer, mener pensioneret kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen.
Så har vi fået et nationalt kompromis om et forsvarsbudget på to procent af bnp. Det er ligeledes positivt, at Forsvaret og andre myndigheder får adgang til en krigskasse på 3,5 milliarder kroner til at dække umiddelbare behov i årene 2022 og 2023. Det burde være tilstrækkeligt til at fylde ammunitionsbeholdninger op og gjort alle eksisterende enheder fuld operationsklare og fuldt bemandet.
Til gengæld er det vanskeligt at forstå, at den aftalte budgetstigning af forsvarsbudgettet på to procent af bnp først kan implementeres efter 11 år, og at ønsket om denne umådeligt langsomme proces med at etablere et forsvarligt forsvar sker efter indstilling af Forsvarets øverste militære ledelse.
Vi står i en situation, hvor der er krig i Europa, hvor flygtninge strømmer ud i Europa fra rædslerne i Ukraine, og hvor bekymrede danske borgere hamstrer jodtabletter! Og så beder Forsvarets militære ledelse angiveligt om 11 år til at bygge et nyt forsvar op.
Forsvarsministeren bør overveje holdopstillingen
Da Forsvarets øverste militære ledelse kom med en udmelding om, at det indeværende forsvarsforligs materielprojekter ikke kunne realiseres, og at der var behov for en forventningsafstemning med politikerne om, at det tager mindst syv år at anskaffe en ny materielgenstand, var der ikke krig i Ukraine. Det er der nu – og der er en reel mulighed for, at krigen ikke kan begrænses til et anliggende mellem Rusland og Ukraine.
I det lys er det ganske enkelt ikke rimeligt, at Forsvarets øverste militære ledelse fremsætter ønske om 11 år til at opbygge det nye stærkere forsvar, vi skal have for at håndtere de nye sikkerhedspolitiske realiteter.
Det er naturligvis svært for en militær ledelse, at man efter 20 års uafbrudte rationaliseringer og nedskæringer pludselig står i en situation, hvor man får tilført ressourcer og skal til at opbygge et langt mere robust forsvar. Derfor kan der være god grund til at foretage en undersøgelse af, om man har det rette mind-set og de rette forudsætninger på plads til at håndtere den ny situation. Her ligger der måske en påtrængende opgave for den ny forsvarsminister, så der bliver sikkerhed for, at Forsvaret har den rette holdopstilling og organisering til at løfte opgaven.
Behov for at skifte gear
Vi skal have et nyt forsvar på plads på mindre end 11 år! Se til Tyskland, hvor der ikke er nogen, der hænger i håndbremsen, men hvor forsvarsbudgetttet med det samme hæves til to procent af bnp samtidigt med en økonomisk kickstart i form af 100 milliarder euro til forsvarsinvesteringer allerede i 2022 (det tyske forsvarsbudget var i 2021 på 47 milliarder euro).
EU-traktatens artikel 346 giver netop medlemsnationer mulighed for at iværksætte indkøb og dispositioner af sikkerhedsmæssige interesser for nationen, uden at de normale udbudsregler følges. Det burde muliggøre materielanskaffelser i et langt hurtigere tempo end de syv år, der skulle forventningsafstemmes om, før Ruslands invasion af Ukraine.
Lad os håbe, at det danske forsvar og civile beredskab er i stand til at skift gear! Det er vores alles sikkerhed, det drejer sig om, og det haster faktisk mere end den indgåede aftale åbner mulighed for. Politikerne har gjort deres arbejde – nu mangler vi blot, at Forsvarets militære ledelse træder i karakter! Sæt i værk!
Blogindlægget er oprindelig bragt på Torben Ørting Jørgensens Facebook-profil.
Godt indspark, Torben! Selvfølgelig kan materiel anskaffes meget hurtigere. Problemet er, at der ikke er folk til at betjene grejet. Det har politikerne sørget for. Hvad nytter det at købe yderligere 15 jagerfly, når vi ikke har kamppiloter nok. Vi kan f.eks. heller ikke sejle operativt med 3 fregatter. Osv., osv. Hvis vi havde skiftet klyngen af djøf’ere ud med officerer o.a., så ville vi være nærmere en løsning.
Vi kan håbe på, at den bilaterale forsvarsaftale med USA bliver af praktisk karakter, måske Lend-Lease incl. personel.
Og selvfølgelig skal forsvaret igen organiseres som et forsvar. Den nuværende forestilling er dumt udtænkt, slet udført og ringe i sin virkning.
S.
Det tog Sverige kun 3 år fra beslutning – indkøb – til at melde deres Patriot System operativt!! Det er blot et spørgsmål om at ville … kom i gang
Det er vist ikke kun forsvarets ledelse der mangler det rette mind-set og de rette forudsætninger, det må være tydeligt for enhver at politikerne slet ikke har forstået opgaven.
De står på pressemødet og er så stolte af dem selv, stolte over at de om 11 år er oppe på 2% af BNP.
Sagen er at vi ALDRIG skulle havde været under.
Det er da ganske positivt, at der nu gøres et seriøst forsøg på at rette op på års – besparelser, nedskæringer og omstruktureringer – der har lagt et forsvar ned – og placeret det på et niveau hvor kampkraften (på visse områder) – har meget at ønske.
Samtidig bør det dog ikke – fornægtes, at personel mangel – personel flugt er et væsentlig problem også… Det hjælper jo ikke meget med massere ammunition og nye kampfly – hvis der ikke er personale til at skyde patronerne af og flyve og vedligeholde vores kampfly.
Det er erkendt, at fjernelse af tjenestemandsansættelse, muligheden for optjening af civil uddannelse, skibsfører uddannelsen samt den tidligere mulighed for erhvervsuddannelse i Forsvaret har haft en mærkbar nedgang i interessen for at fortsætte en karriere i Forsvaret.
Dette sammenholdt med lønniveauet – i forhold til den verden der omgiver Forsvaret kan alene beskrives som “op af bakke”.
Det er altså et sammenkog af problemområder – der skal adresseres og løses hurtigt – for at forsvaret igen kan komme op i gear…
Og jeg er bange for – at en gang “gratis kaffe og et æble” ikke løser problemet denne gang.
Fint indlæg Thøger.
Det er nærmet en lov, at alt i forsvaret skal tage meget lang tid, særligt når det angår materielanskaffelser og implementering. Forsvarets øverste ledelse sidder angiveligt vanen tro på hænderne.Våben-købmændene står med garanti på spring for at afsætte nyt grej, så det er nok ikke der hindringerne ligger.
Forsvarsministeren måtte da også lede efter argumenter, der retfærdiggør den lange periode for implementering af 2 % ordningen, da han blev interviewet om sagen. Er politikerne blevet fejlinformeret, eller er der tale om “påtaget uvidenhed”? Det er tid til handling og det er tilladt at tænke ud af boksen.
Afgangsalderen for forsvarets personel er maksimalt 62 år. Nu må det være tid til at “genindkalde” afskediget personel, fremfor at bruge tid og midler på uddannelse af nyt personel. Den metode er tidligere med succes anvendt i politiet. Og så er der alt for mange højt uddannede officerer, der er beskæftiget med administrative opgaver, søofficerer der “sejler skrivebord” etc.
Det er ikke ret svært at få rettet op på ‘ulighederne’ i Forsvaret.
Betragt det som en militær operation, brug de gængse procedurer, herunder sædvanlig stabsmetodik, og de rigtige løsninger vil ‘falde ud ad hatten’.
Forelæg disse til det politiske niveau med en knivskarp militær anbefaling.
Hvis det præsenteres på den rigtige måde, vil politikerne ikke kunne sige nej.
Det, der vil ske, er imidlertid, noget andet:
1. Ministeriet vil meddele FC, hvad de gerne ser, at Forsvarets militære anbefalinger går på – det skal jo passe ind i den politiske linje.
2. FC gør – naturligvis – indsigelse, fordi Ministeriets plan ingen mening giver.
3. FC bliver ‘banket på plads’ af Ministeriet.
4. FC skriver en militærfaglig anbefaling, som er dikteret – politiseret – af Ministeriet.
5. Ministeriet præsenterer FC’s ‘militærfaglige anbefaling’ for forligspartierne.
6. Forligspartierne siger OK, for det er jo FC’s ‘militærfaglige anbefaling’ (hvad det ikke er).
I shit you not.
Ovenstående er proceduren.
Det er Danmarks sikkerhed, frihed og tryghed, det handler om.
Det er politikerne – ingen tvivl om det – der skal træffe beslutningerne.
MEN:
Der er en nærliggende risiko for, at beslutningerne træffes på et forkert grundlag – og så bliver det jo forkerte beslutninger.
Rigtig mange anskaffelser handler om mere af det samme: Mere ammunition, flere missiler, flere F35 fly, kampvogne, infanterikampkøretøjer etc. Det burde ikke tage mange sagsbehandlertimer at sætte i værk. Ej heller kræver det meget at forøge indsatsen for fastholdelse af personel – eller at rekruttere og uddanne nye.
Selvfølgelig kan der være udfordringer med anskaffelse og ibrugtagning af helt nye systemer som maritime patruljefly, nye arktiske fregatter etc; men et meget stort volumen er en “no-brainer”, som bare venter på startskuddet.
Rigtig god vinkel på sagen.
Det som er mest skræmmende i min bog er at hvis forsvarets ledelse ikke kan gøre tingene hurtigere end den opsatte tidsramme på 11 år, så er et af grundelementerne i et forsvar ikkeeksisterende. Og det grundelement er hurtig omstilling i tilfælde af at der kommer en krig.
En modstander giver os ikke 11 år til at komme op i gear og sørge for at tingene er klar.
Selvfølgelig kan tingene gøres væsentligt hurtigere. Det er et spørgsmål om at tage ansvar og tage beslutninger og føre dem ud i livet.
Vigtigst af alt er at vise at man mener det alvorligt. Det betyder klare udmeldinger om at man vil investere i flere kampvogne, fly, skibe, ubåde, håndvåben med mere.
Samtidig at man vil skabe gode forhold for soldaterne og de andre ansatte, således at man gør det attraktivt at være i Forsvaret.
Og beklager, kære politikere og forsvarstop. Det er altså noget jeg kan lave en plan for på en måned og sætte i gang måneden efter. Sværere er det ikke.
Se bare på forslagene i det her kommentarfelt. Der er masser af gode indspark til hvad der mangler i forsvaret. Og lur mig om ikke hvis man spørger soldaterne, så kan de også komme med mange rigtig gode forslag.
Sæt i gang! Alt andet er pinligt for politikerne og forsvarets topledelse.
Fuldstændig enig Torben. Og som jeg har kommenteret flere steder, er der også et behov for at decideret militær infrastruktur udbygges til støtte for kommandostruktur og logistiske baser i form af spredt opstilling og beskyttelse så missil- og lufttruslen i påkomne tilfælde kan imødegås.
Ligeledes et behov for at sikker og krypteret kommunikation udbygges i væsentlig grad.
Sidst skal støttende styrelser omorganiseres så de er i stand til at understøtte forsvarets operative indsættelse i en længere og mere intensiv kriseperiode i lighed med den indsættelse som netop nu er iværksat – vel at mærke 24/7 på udvalgte områder.
Super godt indlaeg, som hjaelper til at vi ikke stier os blind paa 2% maalsaetningen alene, men i meget hoejere grad om hvordan de penge der nu kommer kan/skal bruges mest effektivt. I forhold til Tyskland for eksempel kan jeg som nationaloekonom med fokus paa eurozonen sige ret sikkert at det er ekstremt usansynligt at Tyskland kan mase 2-3% af BNP, de 100 mia euro, igennem paa forsvaret i 2022 alene uden af en stor del af det gaar op i roeg i form af inflation of misallokering. Det er der i alt fald en stor risiko for hvis man analyserer det some et normal finanspolitisk tiltag. Naar det er sagt, saa er jeg i Danmark’s forbindelse forbloeffet over at forsvarets egen ledelse har meldt en saa lang tidshorisont ud, idet at vi jo staar i en akut omstillings situation. Der er jeg enig med Torben i at forsvaret nu maa gribe initiativet og saette i vaerk. Som der allerede er blevet sagt her, findes der jo allerede nu masser af gode bud paa hvordan at DK relativt hurtigt kan styrke eksisterende kapaciteter, og melde sig ind i allerede eksisterende NATO/allieret projekter. Den prioritet kan jo sagtens leve side om side med at man indser af nogle tiltag tager laengere tid at implementere. Horisonten mod 2033 virker ogsaa helt sort i forhold til den aabenlyse politiske og befolkningsmaessige bekymring over det her omraade. Nu er den politiske vilje og pengene der til at tage et noek … saa er det da bare at komme i gang.
Morten Bødskovs hovedopgave før forhandlingerne om det næste forsvarsforlig er at sikre, at Peter M. Andersen (se nedenfor), der har ret, ikke også får ret i fremtiden. Dvs. at forsvarschefens indstilling ikke længere dikteres af Departementet, men af hans og officerernes faglige skøn over behovene, deres prioritering og hvad der er muligt inden for det langsomt stigende budget.
Så længe vores folke valgte er universitudannede politikere uden erhverv eller militær erfaring /uddannelse der skal/vil styre forsvaret, så kan der gå mange år uden der sker fremskridt, og fornyelse
Rigtigt!! Hvor mange år gik der ikke med, at skifte kampuniform og oppakningssystem i 70-erne og til midt- 80’erne.
Det ophørte med et slag, da den daværende CH/HMAK og hans næstkommanderende fandt M84 ++ på er udstilling i England.
Så hurtigt kan det gå, når to “pansergutter” slår sig løs
Der er flere felter, hvor der hurtigt kan sættes ind: Køb den lukkede ammunitionsfabrik ved Frederikshavn tilbage. Den står tom og intakt. Få bestilt de missiler til fregatterne, få rekonditioneret Stinger missilerne – både til Hæren og Søværnet og indfang de tidligere u-bådsfolk. Svenskerne har et særdeles kompetent u-bådsprojekt igang, hvor udviklingen er langt fremme. Der er adskillige lavthængende frugter, der på relativ kort tid vil kunne aktiveres. Men det kræver også ordentlige arbejdsforhold for personellet….
Det handler jo ikke alene om, hurtigst muligt at få omsat de ekstra milliarder i ammunition, luftværn, kampkøretøjer og ubåde mv. men som S. Ovesen anfører, skal der også rekrutteres og uddannes personel til at betjene materiellet. Hertil kommer så, at den nødvendige infrastruktur skal etableres, Havneanlæg, kaserner, bygninger og øvelsesområder, der kan rumme de nye kapaciteter. Der sker altså bare ikke fra den ene dag til den anden.
Jeg har også svært ved at se, hvem i Forsvaret der skulle være bedre til at stå i spidsen for omstillingen, end den nuværende ledelse? Med mindre det skal være konsulenter udefra og det tror jeg de fleste kan blive enige om nok ikke er det rigtige.
Forsåvidt angår referencen til det tyske forsvarsbudget, så synes jeg det måske er værd at vente og se, hvordan tyskerne vil forvalte de mange ekstra midler. Mon ikke en del af disse midler kanaliseres direkte tilbage den tyske sværindustri fremfor etablering kapaciteter som i højere grad efterspørges af NATO, men som i vid udstrækning skal købes på den anden side af Atlanten? Det ville ikke undrer mig…
man kan jo begynde med at købe det Israelske missil forsvars system “Iron dome” til Bornholm !
Vi skal købe 3 tyske U-212CD ubåde! ASAP! Vores fregatter skal have SM6 missiler og hæren skal have flere kampvogne, IKK’er, og artilleri samt mobile luftforsvarssystemer!
Har Torben Ørting Jørgensen en gang arbejdet som Elektrikker på Dannebrog værft?
Alle i DK behøver skifte gear. Kommuner, Sundhedsvæsen. Til sunde, norm resktionsmønstre. I Sv får vi dbb arb fra Komm i forhold t Dk Komm ex.. Alle ska bare snakke, holde møder. Ingen handling.
Det tager jo tid at købe noget der både er for dyrt og efter lang tids forløb viser sig at være defekt.
Det er jo grundstenen i alle større offentlige anskaffelser.hvis det mod forventning virker skal der spares på uddannelsen af brugerne.
Disse uskrevne regler SKAL følges når det offentlige køber ind.