BLOG: Det er vanskeligt at forstå, hvorfor det skal tage 11 år at bygge et nyt forsvar op og nå Natos to procent-målsætning. Den nytiltrådte forsvarsminister bør derfor overveje, om han har det rigtige hold til at håndtere de aktuelle udfordringer, mener pensioneret kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen.
Så har vi fået et nationalt kompromis om et forsvarsbudget på to procent af bnp. Det er ligeledes positivt, at Forsvaret og andre myndigheder får adgang til en krigskasse på 3,5 milliarder kroner til at dække umiddelbare behov i årene 2022 og 2023. Det burde være tilstrækkeligt til at fylde ammunitionsbeholdninger op og gjort alle eksisterende enheder fuld operationsklare og fuldt bemandet.
Til gengæld er det vanskeligt at forstå, at den aftalte budgetstigning af forsvarsbudgettet på to procent af bnp først kan implementeres efter 11 år, og at ønsket om denne umådeligt langsomme proces med at etablere et forsvarligt forsvar sker efter indstilling af Forsvarets øverste militære ledelse.
Vi står i en situation, hvor der er krig i Europa, hvor flygtninge strømmer ud i Europa fra rædslerne i Ukraine, og hvor bekymrede danske borgere hamstrer jodtabletter! Og så beder Forsvarets militære ledelse angiveligt om 11 år til at bygge et nyt forsvar op.
Forsvarsministeren bør overveje holdopstillingen
Da Forsvarets øverste militære ledelse kom med en udmelding om, at det indeværende forsvarsforligs materielprojekter ikke kunne realiseres, og at der var behov for en forventningsafstemning med politikerne om, at det tager mindst syv år at anskaffe en ny materielgenstand, var der ikke krig i Ukraine. Det er der nu – og der er en reel mulighed for, at krigen ikke kan begrænses til et anliggende mellem Rusland og Ukraine.
I det lys er det ganske enkelt ikke rimeligt, at Forsvarets øverste militære ledelse fremsætter ønske om 11 år til at opbygge det nye stærkere forsvar, vi skal have for at håndtere de nye sikkerhedspolitiske realiteter.
Det er naturligvis svært for en militær ledelse, at man efter 20 års uafbrudte rationaliseringer og nedskæringer pludselig står i en situation, hvor man får tilført ressourcer og skal til at opbygge et langt mere robust forsvar. Derfor kan der være god grund til at foretage en undersøgelse af, om man har det rette mind-set og de rette forudsætninger på plads til at håndtere den ny situation. Her ligger der måske en påtrængende opgave for den ny forsvarsminister, så der bliver sikkerhed for, at Forsvaret har den rette holdopstilling og organisering til at løfte opgaven.
Behov for at skifte gear
Vi skal have et nyt forsvar på plads på mindre end 11 år! Se til Tyskland, hvor der ikke er nogen, der hænger i håndbremsen, men hvor forsvarsbudgetttet med det samme hæves til to procent af bnp samtidigt med en økonomisk kickstart i form af 100 milliarder euro til forsvarsinvesteringer allerede i 2022 (det tyske forsvarsbudget var i 2021 på 47 milliarder euro).
EU-traktatens artikel 346 giver netop medlemsnationer mulighed for at iværksætte indkøb og dispositioner af sikkerhedsmæssige interesser for nationen, uden at de normale udbudsregler følges. Det burde muliggøre materielanskaffelser i et langt hurtigere tempo end de syv år, der skulle forventningsafstemmes om, før Ruslands invasion af Ukraine.
Lad os håbe, at det danske forsvar og civile beredskab er i stand til at skift gear! Det er vores alles sikkerhed, det drejer sig om, og det haster faktisk mere end den indgåede aftale åbner mulighed for. Politikerne har gjort deres arbejde – nu mangler vi blot, at Forsvarets militære ledelse træder i karakter! Sæt i værk!
Blogindlægget er oprindelig bragt på Torben Ørting Jørgensens Facebook-profil.
