ANALYSE: Tyskland vil med en engangsbevilling tilføre forsvaret svimlende 100 mia. euro og på længere sigt bringe forsvarsbudgettet op over 2 pct. af bnp. I et historisk opgør med 75 års tysk pacifisme gør Olaf Scholz det nærmest umuligt for sin partikollega Mette Frederiksen ikke også at levere 2 pct.

Historiske begivenheder ruller for åbne kameraer ud i disse timer, dage og uger. På få dage er det europiske landkort forandret, og tydeligst af alle steder udspiller det sig paradoksalt nok i Tyskland. Lige siden Anden Verdenskrig har Europas økonomiske stormagt gået overordentligt stille med dørene, når det kom til forsvars- og sikkerhedspolitik. Ingen i verden skulle med rædslerne fra to verdenskrige kunne beskylde tyskerne for igen at være ved at opbygge et stærkt militær.

Søndag gjorde den nye tyske kansler Olaf Scholz op med Tysklands historiske krigs-åg. I en følelsesladet tale, som allerede er blevet kaldt historisk, ændrede han den tyske kurs 180 grader. Med baggrund i Ruslands invasion af Ukraine vil Olaf Scholz allerede i dette års finanslov afsætte en engangsbevilling på svimlende 100 mia. euro svarende til 750 mia. kr. til genopbygningen af det tyske forsvar, som herefter skal tilføres endnu mere for at komme op – ikke bare på – men over de 2 pct. af bnp, som medlemslandene i Nato er enige om at bruge på forsvar. I øjeblikket bruger Tyskland i omegnen af 1,5 pct.

Engangsbevillingen til trods vil forsvarsbudgettet først komme over 2 pct. efter en langsigtet plan, som i sig selv gør det tyske forsvarsbudget større end Ruslands.

»Det må vel kunne lade sig gøre for et land af vores størrelse og betydning i Europa,« sagde Olaf Scholz.

Olaf Scholz’ tale var et »vendepunkt«

Meldingen om den massive indsprøjtning i tysk forsvar står dog langt fra alene i rækken af opsigtsvækkende og stærke tyske udmeldinger i den forgangne weekend. Fredag besluttede Scholz at suspendere godkendelsen af rørledningen Nord Stream 2, som skulle føre russisk naturgas til Tyskland gennem Østersøen. Dagen efter besluttede Scholz at bryde med Tysklands hidtidige politik om ikke at tillade våbeneksport til konflikt- og krigszoner – og besluttede samtidig at sende 1.000 panserværnsvåben og 500 stinger-missiler til Ukraine.

Lørdag aften tilsluttede Tyskland sig den europæiske beslutning om at udelukke Rusland fra banksamarbejdet SWIFT, og i sin tale søndag kaldte Scholz Ruslands fremfærd over for Ukraine for »vendepunktet«. Det er det på mange måder også for Tyskland, som på en uge har vendt Rusland ryggen og kastet sig fuldblods ind i kampen for det fælles europæiske forsvar af demokrati og frihed.

Pudsigt nok tilhører Olaf Scholz det socialdemokratiske SPD, der længe så ud til at tabe forbundsvalget i september. De tyske socialdemokrater har lige som deres europæiske søsterpartier traditionelt haft en mere pacifistisk tilgang til forsvar end de borgerlige partier.

Da Scholz leverede sin tale i Forbundsdagen søndag blev han flere gange afbrudt af klapsalver fra salen. Det var i sandhed et vendepunkt.

Forsvarsbudgettet skal være så billigt som muligt

Talen er ikke kun blevet nærstuderet i Tyskland. I den danske regering gør man sig det inderligt klart, hvad den kommer til at betyde herhjemme. Danmark har i mange år lagt sig op ad Tyskland, når størrelsen på forsvarsbudgettet skulle forhandles på plads. Det var aldrig truslen mod Danmark, som afgjorde forsvarsbudgettets størrelse, men udelukkende en tankegang om, hvor billigt vi kunne slippe.

Det har journalisten Christian Brøndum og SDU-forskeren Jens Ringsmose skrevet en fremragende bog om, og ifølge dem er svaret og konklusionen over 70 års danske forsvarsbudgetter ganske klar: Så billigt som muligt.

Senest blev den danske skelen til Tyskland udpenslet, da USA pressede Danmark til at investere mere i forsvaret af Grønland. For et år siden – i marts 2021 – indgik forligspartierne således en tillægsaftale til det eksisterende forsvarsforlig kaldet Arktis-pakken på 1,5 mia. kr. Den blev solgt fra politisk side med argumentet om, at vi med pakken ville komme op på at bruge 1,5 pct. af bnp på forsvar – ligesom Tyskland.

Med sin tale i Forbundsdagen rykker Olaf Scholz ikke bare Tyskland op på de 2 pct. af bnp på forsvar. Han presser også den danske regering til meget snart at melde det samme ud. Med et massivt pres fra særligt Venstre om at genåbne forsvarsforliget for at lægge en plan for at nå op på 2 pct. kan statsminister Mette Frederiksen (S) efter Scholz’ tale dårligt undslå sig længere.

Danmark er det eneste nordeuropæiske land, som ikke har lagt skinnerne mod de 2 pct., og med de seneste politiske udmeldinger fra statsministeren må det være et spørgsmål om dage eller uger snarere end måneder og år, før også Danmark lover at indfri det løfte, som vi gav til Nato helt tilbage på Wales-topmødet i 2014.

På den måde gjorde Olaf Scholz det let for Mette Frederiksen, og han fjernede den største tvivl om, hvor vidt Danmark vil indfri det eller ej. Vi har ikke noget valg, hvis vi ønsker at bevare det gode forhold til vores allierede.