INTERVIEW: Forsvarsminister Morten Bødskov lægger kursen om og ønsker mere åbenhed inden for Forsvaret. Han forventer, at forsvarschefen og militære chefer blander sig i den offentlige debat, men ser ingen grund til at ændre på Forsvarsministeriets organisering i en historisk krise på tærsklen til en mulig krig få hundrede km fra Danmarks grænse.

Han indrømmer det gerne. Det har været en vild uge, som Danmarks nyslåede forsvarsminister har været igennem.

Fredag for en uge siden blev Morten Bødskov (S) præsenteret af statsminister Mette Frederiksen (S) på Amalienborg Slotsplads som afløser for Trine Bramsen, og herefter har sagerne alene taget fart. De første dage brugte han på at hilse på nøglepersoner i og omkring Forsvarsministeriet og Forsvaret, tirsdag satte han på råd fra forsvarschefen en kampbataljon i Slagelse på 1-5 dages alarmberedskab, hvilket sker for første gang siden Den Kolde Krigs afslutning i 1989.

Torsdag stod Morten Bødskov så i Statsministeriets spejlsal og præsenterede sammen med statsministeren og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) en historisk aftale med USA om mere permanent at udstationere amerikansk materiel og personel på dansk jord, og fredag besøgte Morten Bødskov så Antvorskov Kaserne i Slagelse og nogle af de soldater, som skal være klar til at gå i krig langs Natos østlige grænse, hvis konflikten mellem Rusland og Ukraine eskalerer yderligere.

»Det har været spændende og mere end spændende. Det her er meget alvorligt, og sådan er det at være forsvarsminister. Vi er i en meget alvorlig situation, og derfor har det været godt at få lov at besøge soldaterne i Slagelse og opleve den professionalisme, de går til opgaven med,« siger Morten Bødskov stående ved værkstederne hos 1. Gardehusarbataljon forkortet som I/GHR.

Her møder han pressen, svarer beredvilligt på spørgsmål og lader sig fotografere foran et Infanterikampkøretøj (IKK) af typen CV90 og en pansret mandskabsvogn af typen Piranha. Sammen med Folketingets Forsvarsudvalg har Morten Bødskov fået en orientering om de forberedelser, som netop er i gang i Slagelse for at samle og klargøre de 7-800 mand i bataljonen, som indledningsvis frem til udgangen af marts skal holde sig klar til at være klar.

På mange måder udstiller de seneste dage det paradoksale i en ministers betydning. Forhenværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) havde et ualmindeligt anstrengt forhold til både oppositionen på Christiansborg og til pressen, som hun undgik og sørgede for aldrig at møde uforberedt for ikke at blive presset af ubehagelige spørgsmål. Samtidig vadede hun i møgsager lige fra den varetægtsfængslede FE-chef Lars Findsen over den varetægtsfængslede etbenede pirat fra Guineabugten til et forsvarsforlig, som ikke når i mål, voksende kritik fra Nato, mangel på ammunition og afvisningen af at lade militære chefer holde militærfaglige oplæg for forsvarsudvalget ved en konference på Christiansborg.

Forsvarschefen er forsvarschef, og det bliver han ved med at være

Blandt sine egne medarbejdere i Forsvarsministeriet, i Forsvaret og i styrelserne tog man hende ikke længere alvorligt. Man rystede på hovedet og havde for længst mistet respekten for den minister, som insisterede på at kalde forsvarschefen for en styrelseschef, og som tydeligt signalerede, at hun selv ville shine i medierne, og at forsvarschefen og alle hans militære chefer bare skulle holde mund og lade politikerne om at kommunikere. Oppositionen havde også for længst mistet tilliden til hende og krævede hende fyret som forsvarsminister.

Men så foretog statsministeren en telefonopringning torsdag aften i sidste uge. Omtrent så lang tid tog det at lægge Forsvarsministeriets kurs om på et afgørende område, som handler om åbenhed og mere fri debatkultur. Trine Bramsen var fortid, Morten Bødskov er nutid, og som en af sine første gerninger takkede han ja, da jeg inviterede ham i studiet i programmet Frontlinjen på Radio4. Og lad os indledningsvis lige give Morten Bødskov mulighed for at slå en ting fast fra begyndelsen.

»Flemming Lentfer er forsvarschef, og jeg synes sådan set ikke, at der er nogen grund til at bruge mere tid på det. Han er forsvarschef, og han er regeringens og Folketingets væsentligste militærfaglige rådgiver. Og det skal han blive ved med at være,« siger Morten Bødskov.

Artiklen fortsætter under playeren …

Han gør det samtidig klart, at forsvarschefen i den nye ministers optik har et særligt ansvar for at fortælle danskerne i fuld offentlighed gennem interviews og læserbreve, hvad der foregår i de væbnede styrker.

»Det er klart, at jeg og andre selvfølgelig gerne vil høre, hvad der ligger bag de beslutninger, som han træffer. I diskussionen om han skal og hvor meget, må jeg sige, at han selvfølgelig skal udtale sig. Det er vigtigt for vores fælles forståelse af, hvad Forsvaret er for en størrelse, og den rolle som Forsvaret spiller i vores samfund,« siger Morten Bødskov.

Det varede altså lige nøjagtigt længden af en telefonopringning fra statsministeren at ændre Forsvarsministeriets syn på åbenhed og militære chefers mulighed og ikke mindst ansvar for at blande sig i den offentlige debat med militærfaglighed til gavn og glæde for ikke bare ministeren, men for samfundet mere bredt og generelt. Efter alle møgsagerne, soldaternes og oppositionens manglende tillid til sin forgænger, det anstrengte forhold mellem pressen og Forsvarsministeriet mere generelt lægger Morten Bødskov heller ikke skjul på, hvad han ser som sin vigtigste opgave – ud over at håndtere den eskalerende krise med Rusland.

»Jeg bliver en minister, som har samling øverst på agendaen. Jeg tror, at der er et behov for ny samling i og omkring vores forsvar. Det er der på baggrund af de trusler, som vi står over for. Men det er der også politisk. Og derfor er der ingen grund til at skjule, at jeg selvfølgelig har brugt de første dage på at få et godt forhold til de ordførere, der er på området og tale med Forsvarets faglige organisationer. Forhåbentligt vil jeg være en person, der skaber tillid og grundlaget for et fortsat stærkt dansk forsvar. Det er der behov for, hvis man kigger på de meget store udfordringer, som vi står overfor.«

Har prøvet af flyve F-18 Hornet kampfly

Morten Bødskov er vokset op i Jylland med Flyvestation Karup som sin nabo. Og selv om han i sin barndom sad og øvede flykending på en lille bakke ved flyvestationen, faldt det ham aldrig ind at være soldat. Han trak nummer 36.000 på session og meldte sig ikke frivilligt.

Hvorfor ikke?

»Jeg havde meget politik i blodet, og så var der rigtigt mange fritidsinteresser. Det var det, som jeg gik op i.«

Hvad er det for et forhold, som du har til Forsvaret med en opvækst i Karup?

»Mine forældre boede og bor stadig det samme sted lige i indflyvningen til lufthavnen, som vi kaldte den. Min far har været i den store Nato-bunker i slutningen af 1960’erne, og jeg har fået de store Nato-øvelser ind under huden.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Selv om Morten Bødskov aldrig har været en del af Forsvaret, er han en af meget få politikere, som har prøvet at flyve et kampfly. Det skete, da Forsvaret for år tilbage skulle købe afløseren til det aldrende F-16. Dengang kæmpede tre producenter om politikernes gunst, og i den forbindelse inviterede den amerikanske flyproducent Boeing nogle politikere til Sønderjylland.

»Jeg har aldrig prøvet noget så vildt, som da vi var i Skrydstrup og flyve i et F-18 Hornet.«

Det specielle ved den flyvning var naturligvis, at den var betalt af Boeing, Så kunne man jo spørge om, om det også er noget, som Danmarks nye forsvarsminister ville takke ja til i fremtiden?

»Sikkert. Det betragter jeg som almindeligt politisk virke, som når vi er ude at besøge virksomheder. I Forsvaret er materiellet en hvis størrelse og kaliber, og der er det vores opgave at være up to date med det,« siger Morten Bødskov.

Danmark kommer til at øge forsvarsbudgettet betragteligt

Sideløbende med et fokus på de stadigt stigende spændinger langs Natos østlige grænse til Rusland skal Morten Bødskov i de kommende måneder stå i spidsen for tilrettelæggelsen af det forsvarsforlig, som skal være indgået senest med udgangen af 2023. Han har allerede proklameret, at de indledende forhandlinger begynder, når den tidligere danske Nato-ambassadør Michael Zilmer-Johns om nogle måneder afleverer sin analysegruppes rapport om den aktuelle udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation.

Den helt afgørende faktor for ethvert forsvarsforlig er økonomien, og statsminister Mette Frederiksen har allerede understreget, at Danmark kommer til at øge forsvarsbudgettet betragteligt. Men er det nok til at nå op på de 2 pct. af bnp, som Nato-landene blev enige om at arbejde »hen imod« på Nato-topmødet i Wales i 2014? For en ting er den elastiske formulering i communiquéet fra topmødet. Noget andet er, at USA har gjort det tindrende klart, at der ikke er noget at diskutere: USA forventer, at de europæiske regeringer bruger minimum 2 pct. af bnp på forsvar. Hvis ikke man gør det, skal der som minimum ligge en plan for, hvordan landene kommer op på 2 pct.

I øjeblikket bruger Danmark omkring 1,3 pct. af bnp på forsvar, så der skal mange ekstra milliarder i Forsvaret, hvis målsætningen skal nås. Er Morten Bødskov klar til det?

»Der er ingen tvivl om, at Wales er grundlaget for de drøftelser, som vi skal have nu. Så skal vi sikre, at Forsvaret også kan kapere det, og det afgøres bl.a. af de analyser, som nu er iværksat af Michael Zilmer-Johns, og som vi afventer. Men også af de trusler, som vi står overfor. Der er ingen tvivl om, at vi som optakt til forligsdrøftelserne i efteråret og i øvrigt i forligskredsen kommer til at have nogle spændende og aktuelle diskussioner om de udfordringer, som Forsvaret står over for i forhold til situationen i Arktis, Rusland og Ukraine. Der er ting, der forandrer sig kraftigt, og det skal vi som politikere være forberedte på, så vi kan træffe de nødvendige beslutninger,« siger Morten Bødskov uden at ville afgive noget løfte om at nå op på 2 pct. af bnp.

Vil ikke ændre Forsvarsministeriets organisering

Et andet område, som fylder meget i Forsvaret, er debatten om Forsvarsministeriets og Forsvarets organisering. For 10 år siden besluttede Folketinget efter en række skandalesager at ændre Forsvarsministeriets organisering for at ”få en bedre politisk kontrol med Forsvaret”. Dengang havde forsvarschefen helhedsansvaret for Forsvaret, hvilket vil sige, at han var den øverste ansvarlige for Forsvarets økonomi, materiel, personel, ejendomme og uddannelse.

Med omorganiseringen blev forsvarschefens ansvar decimeret til helt officielt nu bare at være en ”styrelseschef” med ansvaret for Forsvarskommandoen, hvilket vil sige opstillingen, uddannelsen og udsendelsen af soldater. De øvrige områder blev skilt ud i en række styrelser direkte under Forsvarsministeriets departement. Modellen hedder populært sagt ”styrelses-helvedet”, fordi der ikke længere er nogen klar kommandostruktur. Forsvarschefen er reduceret til en kransekagefigur, som ikke kan træffe selvstændige beslutninger eller prioritere indenfor områder som materiel, personel, økonomi eller ejendomme. Han skal gå tikker-gang, og det hele har resulteret i et koordinationskaos, hvor ansvaret flyder, og den civile departementschef har fået rollen som de facto forsvarschef.

Kan du se en fordel i, at forsvarschefen igen får helhedsansvaret tilbage?

»Jeg synes, at vi skal fastholde det, som vi har nu. Jeg tror, at de mange udfordringer, vi i øvrigt står over for, er det, der skal have vores fokus.«

Et af kritikpunkterne er netop, at vi med den nuværende organisering er dårlige til at håndteret de udfordringer. Den er blevet rejst af medarbejderne, de faglige organisationer og oppositionen på Christiansborg. Er det slet ikke noget du vil lytte til?

»Hvis man kender mig, vil man vide, at jeg ikke bare fejer noget af banen. Men jeg tror, hvis jeg skal være helt ærlig, at det vigtige er at holde fokus på opgaverne og udfordringerne, og de er store. Meget store. Mit udgangspunkt er derfor, at vi kommer til at bruge vores kræfter der. Jeg synes, at det er vigtigt for det danske forsvar, at man ikke kaster Forsvarets struktur ud i en kæmpe omkalfatring igen. Det kan også være med til at svække den samlede indsat. Det har man jo set fra andre større organisationer – læs eksempelvis skattevæsenet, hvor jeg selv lige har været på besøg,« siger Morten Bødskov.

Intet forhindrer en åben debat i Danmark som i Norge

I Danmark er der tradition for, at forsvarsforlig bliver debatteret, forhandlet og indgået bag hermetisk lukkede døre uden offentlighedens inddragelse. Først efter indgåelsen får offentligheden indsigt i, hvad politikerne har fundet frem til. Den model står i diametral modsætning til Norge, hvor den norske regering beder forsvarschefen om at udarbejde fire realistiske trusselsscenarier og fire forskellige måder at indrette forsvaret på for bedst at imødegå truslerne.

Både trusselscenarierne og de mulige måder at indrette forsvaret på bliver offentliggjort i en rapport, som bliver lagt ud til offentligheden. Herefter foregår der en offentlig debat med input fra både soldater og befolkningen, inden politikerne sætter sig sammen og forhandler forliget på plads.

Hvad er ulempen ved den måde, som nordmændene forbereder forlig?

»Det må du nok spørge nordmændene om. Men hvis dit spørgsmål er, om man skal have mere åbenhed om udfordringerne for Forsvaret som grundlag for, at det er milliardstore beslutninger, som vi skal til at træffe, så vil du ikke se en på denne side af bordet stå i vejen for det. Det kan man organisere på mange måder. I 2008 havde vi en forsvarskommission, hvor der også var vældig stor debat ude i lokalsamfund. Vi kommer til nu at tilrettelægge et forløb med forsvarsordførerne, hvor vi ser på truslerne, og hvordan de har forandret billedet og i et lidt længere perspektiv, at det vil skabe andre rammer for dansk forsvar. Det kommer vi til at tage fat på i foråret, og så tager vi fat på rapporten fra Zilmer-Johns omkring sommerferien, og så går forhandlingerne så i gang der.«

I Norge bruger de mere tid på at diskutere, hvordan forsvaret skal indrettes end på at diskutere forsvarsbudgettets størrelse. Hvad er problemet i, at man lægger et oplæg til et forsvarsforlig ud i offentligheden og debatterer det, inden I sætter jer ind i bag de lukkede døre og forhandler et forlig?

»Intet. Jeg synes ikke, at der er noget grundlag for, at de politiske diskussioner ikke bliver taget i offentligheden. Det gør det jo.«

Men siger du så, at når I kommer med et oplæg til et nyt forsvarsforlig, at så kommer det ud i offentligheden, inden I sætter jer ind og forhandler det på plads?

»Jamen sådan er de politiske processer jo. Almindelig politiske processer er traditionelt svære at holde skjulte. Lige nu bliver der i offentligheden fremlagt et oplæg om en grøn skattereform. Sådan vil det også være med så store forsvarspolitiske prioriteringer. Når rapporten fra Zilmer-Johns kommer, når de politiske partier begynder at tage stilling til det, så føler jeg mig ret sikker på, at der nok skal komme masser af offentlig debat. Jeg er helt sikker på, at der også vil være masser invitationer til mig og forsvarsordførerne fra dig og folk ansat i Forsvaret. Jeg tror, at der bliver masser af debat. Det er da også helt naturligt. Det er en kæmpe milliard-butik, som vi har med at gøre,« siger Morten Bødskov.