REPORTAGE: I juli måtte kongeskibet ”Dannebrog” afbryde et togt til Færøerne på grund af dobbelt motorhavari. Dette til trods er kongeskibet i bedste stand og har mange hundredetusinder af driftstimer i sig endnu, forsikrer kommandør og jagtkaptajn Peter Schinkel Stamp. OLFI besøgte i september ”Dannebrog” ved Bøje 1 i Københavns Havn.

Det ligger fortøjet på den fornemmeste plads i Københavns Havn. For kendere har fartøjet ved ”Bøje 1” nogenlunde samme status som Airforce One i USA. Kun ét skib ankrer op ved bøjen ud for Batteriet Sixtus på Holmen, og det er kongeskibet ”Dannebrog”. Bygget i 1931-1932 på Holmens orlogsværft med kommandohejsning den 26. maj 1932.

Siden har det tjent den kongelige familie sommersæson efter sommersæson. Det har besøgt hver en by, bugt og bygd i det ganske kongerige med adskillige togter til såvel Færøerne, Island som Grønland. Også denne sommer skulle skibet have været på togt til Færøerne og Grønland, hvor dronningen skulle være steget om bord i Torshavn. Men sådan kom det ikke til at gå.

Efter et besøg i Sønderborg satte ”Dannebrog” fredag den 9. juli kursen nordpå. Skibet rundede Skagen i næsten havblik og sol fra en skyfri himmel lørdag den 10. juli. Nogle sømil ude i Nordsøen hilste kongeskibet på fregatten ”Iver Huitfeldt”, og således tegnede alt til at blive en rolig og behagelig sejlads til Nordatlanten. Ind til en gul og hvid røg kom op af skorstenen. Først måtte maskinmesteren slukke for bagbord hovedmotor, og kort efter skete det samme for styrbord hovedmotor.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Så måtte vi kalde på assistance fra fregatten, så han kunne slæbe os tilbage til flådestationen.«

Sådan fortæller kommandør Peter Schinkel Stamp, som ud over at være Hendes Majestæt Dronningens Jagtkaptajn også er chef på kongeskibet ”Dannebrog. Vi sidder i hans lukaf forskibs på ”Dannebrog” under broen, hvor jeg i begyndelsen af september er inviteret om bord. Årsagen er det omtalte havari, som efter nyheden i pressen om motorhavariet, førte til et læserbrev i Berlingske skrevet af den konservative byrådspolitiker Nikolaj Bøgh fra Frederiksberg.

»Det er snart tid til at bygge et nyt kongeskib,« skrev han og argumenterede for sit synspunkt med skibets høje alder, det konstaterede havari og det faktum, at et nybyggeri ofte tager et tocifret antal år med beslutning, planlæggelse og bygning.

»Kan Dannebrog stadig sejle på betryggende vis, når det passerer de 100 år? Spørgsmålet er, om det ikke er tid til i ro og mag at forberede bygningen af et nyt kongeskib, som kan fremtidssikre den fine tradition og opretholde Danmarks ry som en stolt søfartsnation? For det tager tid at planlægge og bygge et skib i den kvalitet. Hvilket skibsværft kan løfte opgaven, og hvordan kan vi både bevare traditionen og føre den ind i fremtiden,« spurgte Nikolaj Bøgh.

Men hvad? Var havariet et signal om, at ”Dannebrog” sejler på sidste skrue, og at vi så småt skal til at indstille os på at finde en afløser? Disse spørgsmål var årsagen til, at jeg rettede henvendelse til Forsvarskommandoen og spurgte om muligheden for at besøge ”Dannebrog” og tale med manden, der ved allermest om kongehusets private fartøj, som så mange danskere har et forhold til fra møder i de danske farvande eller i havnebyer over hele kongeriget.

Kongeskibet har endnu ingen udløbsdato

Peter Schinkel Stamp er en rolig og venlig søofficer. Han tager imod sammen med teknikofficer Thomas Kyhe, da jeg er blevet hentet i en lille transportbåd ved Nordre Toldbod og sejlet ud til kongeskibet og er gået op ad falderebet i styrbord side.

»Velkommen om bord,« siger han med et stort smil og inviterer mig indenfor officersmessen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Her bliver jeg både budt på kaffe serveret i musselmalet porcelæn og budt på resterne af en næsten smeltet islagkage. Jeg hører lidt om hverdagen om bord, inden vi fortrækker til chefens lukaf, hvor vi kan samtale i fred. Det første spørgsmål er oplagt, for hvor slemt står det egentlig til med ”Dannebrog”?

»Hvis man ser på skibet og ene og alene fokuserer på fødselsdagen – så er det et gammelt skib. Men det er også et skib, som løbende er blevet vedligeholdt. Så det er et meget velfungerende og funktionsdygtigt skib. Selve skroget er sundt. Stålet har den tykkelse, som det havde, da det blev bygget. Dér, hvor akilleshælen altid er i et skib, er maskineriet, og maskineriet i det her skib er ikke særligt gammelt. Det gennemgik en stor renovering tilbage i 1981-1982, hvor vi bl.a. fik de to hovedmotorer, som vi har i dag. I den forbindelse er alderen ikke så interessant, for det er driftstimerne, man skal kigge på for at se, om et skib og en motor er gammel eller ej. Gør vi det, har vi faktisk ikke brugt særligt mange driftstimer. Jeg mener, at vi ligger på omkring 35.000 driftstimer, og det er ingenting for sådan to hovedmotorer. De er dårligt nok kørt ind endnu, så der er mange hundredetusinde driftstimer i dem endnu. De bliver selvfølgelig også løbende vedligeholdt, som de nu skal. Så hovedmotorerne er stort set som nye – måske lidt overdrevet. Men de er meget nye og velfungerende,« fortæller Peter Schinkel Stamp.

Hvis man så ser på standen af kongeskibet ”Dannebrog” og vurderer skibets levetid: Hvad er den, hvis man i øvrigt vedligeholder det, som man gør nu?

»Jeg har svært ved at se, hvornår den udløbsdato oprinder. Hvis man løbende vedligeholder det, som man gør nu, så er der rigtigt mange år i det her skib både i skrog og maskineri. Så jeg ser ikke, at det skal skiftes ud før langt ude i fremtiden.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Hvad var det så, der skete i sommer?

»Det er vi ved at undersøge, og vi kan endnu ikke pege på den præcise årsag. Vi har undersøgt vores smøreolie, og vi har undersøgt vores gasolie. Vi har skiftet alle vores topstykker på de to hovedmotorer, men vi er ikke faldet over den egentlige årsag. Vi har gennemført en masse test og har indrapporteret en masse tal til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, og de er så ved at analysere alle de data. Men det er højst sandsynligt et sammentræf af en masse uheldige omstændigheder.«

Satte motorerne bare ud?

»Vi blev varslet om det ved, at der kom en gul og hvidlig røg op af skorstenen, og så kunne vi se, at udstødnings­tempera­turen på to cylindre begyndte at stige. Det agerede vi ud fra og fik stoppet først den bagbord hovedmotor og konstaterede, at der var en brækket stødstang og ventil, der havde sat sig fast. Så skete det samme meget kort tid efter på styrbord motor. Det er meget usædvanligt, at det er begge motorer, der sætter ud på samme tid,« siger Peter Schinkel Stamp.

Dronning Alexandrine navngav dampskibet ”Dannebrog”

Begrebet ”kongeskib” har altid været en del af flåden. Før ibrugtagningen af det første kongeskib havde kongen altid adgang til et af flådens orlogsskibe, som med kongen om bord fungerede som ”kongeskib”. Det nuværende kongeskib er bare det andet, som kongefamilien har kunnet råde over gennem tiderne. Skrogets form minder til forveksling om det første, som dog var en hjuldamper. Det første ”Dannebrog” havde kommandohejsning i 1879 og var i brug til og med sommeren 1931.

Artiklen fortsætter under billedet …

Samme år blev Dampskibet ”Dannebrog” navngivet den 6. oktober af dronning Alexandrine, da det løb af stablen på Holmen. Dengang var stillingen som chef for kongeskibet adskilt fra stillingen som jagtkaptajn.

»Jagtkaptajn dækker over, at jeg er dronningens primære rådgiver, når det kommer til forhold omkring Søværnet. Det er en gammel titel, som stammer helt tilbage fra 1600-tallet. Jagtkaptajnen var tilknyttet hoffet som kongens rådgiver indenfor forhold omkring Søværnet, og ved siden af havde man så funktionen som chef for kongeskibet. Frem til 1974 var det to forskellige stillinger,« forklarer Peter Schinkel Stamp, inden vi begiver os rundt på skibet.

På broen oven over Peter Schinkel Stamps lukaf møder nutidens teknologi skibets oprindelige stil. På kortbordet finder man tegninger af skibets indretning, som stadig bliver brugt, ligesom der ligger fysiske søkort. I en smuk træreol ligger skibets signalflag sirligt organiseret, ligesom en helt almindelig kikkert den dag i dag er et af søfarendes vigtigste hjælperedskaber. Gennem vinduet kan man se ind på Holmen, hvor det hele begyndte for en menneskealder siden.

”Dannebrog” er bygget på Orlogsværftet på Holmen, og den dag i dag kan man se tørdokken, hvor skibet blev født. Den ligger nu som en del af området omkring Operaen, hvor Orlogsværftet lå frem til sin lukning i 1992. Maskineriet i ”Dannebrog” blev leveret af Burmeister & Wain, som også har leveret de to nuværende diesel-hovedmotorer.

»Skibet er designet til at kunne sejle i de indre danske farvande. Men kong Christian X havde også et ønske om, at det skulle kunne sejle til Færøerne og til Island. I de oprindelige planer var der dog ingen tanker om, at det skulle sejle til Grønland. Derfor er skibet ikke isforstærket. Det betyder, at vi altid har et følgefartøj med, når vi skal til Grønland. Hvis der skal brydes is, er det med et inspektionsskib foran,« forklarer Peter Schinkel Stamp.

Orlogsfartøj og kongeskib i et og samme skrog

I virkeligheden taler besætningen på ”Dannebrog” om to skibe i et. Den forreste del er orlogsskibet, og den agterste del udgør selve kongeskibet med de royale gemakker. Om bord er sektionerne skarpt delt op, og når medlemmer af kongefamilien er om bord, begiver ingen sig ned i den agterste del af skibet, med mindre man har et ærinde i forbindelse med havnemanøvrer, flagsætning eller andre gøremål.

Skibets største rum ud over maskinrummet er spisesalonen, hvor der kan sidde 28 personer til langbords. Nogle af de smukke stole stammer helt tilbage fra det første kongeskib, mens resten af stolene er produceret til det ”nye” nu 89 år gamle skib. I den forreste del af skibet længere nede finder man lukafer til besætningen, som primært består af værnepligtige. Men også skibets øvrige besætning er løbende under uddannelse.

»Man kan dele vores opgaver op i to søjler. Den ene og primære er at være en officiel og privat residens for dronningen. Den anden er, at vi er et orlogsskib, og når vi er på havet, løser vi opgaver, som orlogsskibe. Vi indgår eksempelvis i søredningstjenesten, når vi er på havet. Den menige del af besætningen består af værnepligtige, så der er et uddannelseselement ved siden af, at de forretter nyttetjeneste. Vi får også søkadetter om bord og uddanner taktiske officerer, så de lærer at sejle et skib. Vi kan også få mellemledere og sergenter om bord, og de indgår også i deres uddannelse her om bord. Så der ligger en masse traditionelle opgaver relateret til Søværnet ud over at være kongeskib,« fortæller Peter Schinkel Stamp, som vi bevæger os ned gennem skibets dæk til maskinrummet.

Artiklen fortsætter under billedet …

Her ligger Dannebrog – altså splitflaget – spredt på en metalplade for at tørre. På bagbord motor hænger et naturfarvet manillamærke i en elastik.

»Betty Dannebrog. Død konstateret 15/7-21 kl. 12.00. Sikre dødstegn: Lugter brændt. Doc.« Tilsvarende tekst finder man på styrbord motor, som bærer navnet »Sara Dannebrog«.

Forbruger mellem 30-40 liter Brasso om året

I det daglige kører hverdagen om bord på ”Dannebrog” i sæsoner og cyklusser, og når majestæten går i land i efteråret, begynder det hårde arbejde først for alvor.

»Vintercyklussen begynder, når dronningen har lavet sin officielle ilandstigning. Efterfølgende sejler vi skibet til Flådestation Frederikshavn, hvor skibet bliver afrigget. Det vil sige, at alt inventar fra den kongelige afdeling og alt i den orlogsmæssige del af skibet bliver taget i land, og skibet bliver tømt. Det er borde og stole, senge, bøger og alt vores tekniske og taktiske grej. Det er en totaltømning af skibet. Efterfølgende kommer det på værft. Her kommer det i tørdok, hvor man får renset bunden og får efterset skruer og ror. Så tager man det tilbage til Flådestation Frederikhavn, hvor det ligger langs kajen. Her har vi et opvarmet telt, som bliver bygget op om skibet, og så går vintervedligeholdet i gang. Der er en masse ting, der skal kontrolleres og vedligeholdes, og så kan der være nogle særlige forhold, som skal udskiftes og forbedres. Der er rigeligt at se til,« fortæller Peter Schinkel Stamp og afslører, at skibet forbruger 30-40 liter Brasso om året.

Artiklen fortsætter under billedet …

Hvad er det for et arbejde, som I udfører, når skibet er i vinterhi og dækket af presenning?

»Det er træarbejde, lakering, malerarbejde og dæksarbejde. Vi har jo trædæk. Det kan være renovering af vores lukafer. I sidste sæson fik vores forvaltningsofficer renoveret sit lukaf, så det var bedre egnet til at arbejde i. Det er stort og småt. Så kan der være større ombygninger. I år fik vi lagt ny dørk i den kongelige spisesalon. Dørken består af et lag cement, og så ligger dørken oven på. Der var cementen begyndt at smuldre, og så skal man have skiftet cementen ud.«

Når det nye år begynder, ruller arbejdet med den nye besætning også i gang.

»Fordi vi får 39 nye værnepligtige hvert år, starter vi fra bunden hvert år. Det tager noget tid. De får først tre-fire måneders uddannelse foregår på land, og så tager vi dem efterfølgende om bord. Da har vi det, der hedder en sejlende forskole, hvor alt det, de har lært på land, bliver omsat til praktiske færdigheder. I slutningen af april er vi klar, og i begyndelsen af maj tager vi dronningen om bord. Og så begynder sommersæsonen med et tæt program for dronningen og den øvrige kongefamilie.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Bliver I nogensinde inddraget i øvelser?

»Nej. Vores program hen over sommersæsonen levner ikke tid til andet end at understøtte den kongelige familie. Vi træner selvfølgelig ligesom alle andre skibe, så vi er i stand til at håndtere enhver situation professionelt. Vi øver brand om bord, mand over bord og at slæbe andre skibe, ligesom vi øver alt det ceremonielle.«

Besætningen på ”Dannebrog” hilser ikke på folk

Vi er nået ud på agterdækket, hvor tovværket ligger solet op i det, der ligner tovhjul. Når de kongelige ikke er om bord, holder besætningen mønstring her. Men når der er kongelige om bord, foregår mønstringerne på fordækket. Ved officielle lejligheder i ind- og udland lægger agterdækket ofte dørk til receptioner for honoratiores. Det er også herfra, at dæksgasterne håndterer hækflaget.

I det hele taget tager det noget tid for de nye værnepligtige at lære, hvordan man gebærdrer sig på kongeskibet – ikke mindst når man i de danske farvande møder lystsejlere, som vinker og hilser.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Vi hilser ikke på folk. Når der bliver vinket til kongeskibet, bliver der vinket til dronningen. Vi er bare repræsentanter for dronningen, så vi vinker ikke igen. Vi kan lave en sømandshilsen, hvis de kipper med flaget. Så kipper vi selvfølgelig igen, og det vil vi også gerne, men vi vinker ikke. Særligt i starten skal vi opdrage de værnepligtige, så de ikke vinker, for de har enormt meget lyst til at vinke til alle de flinke mennesker, der vinker. Men det gør vi altså ikke,« forklarer Peter Schinkel Stamp.

Til slut er der bare at spørge ham, hvordan det så er at få lov at afslutte sin karriere som jagtkaptajn og chef på kongeskibet?

»Det er ganske enkelt fantastisk. Hvis man ikke bliver glad og stolt af at få lov at sejle på dette vidunderlige og smukke skib, så ved jeg ikke hvad. For mig er det en stor ære at få lov at være chef på et skib, som indeholder så meget historie. At tage vare på den historie og videreføre den til den næste generation af jagtkaptajner er et stort privilegium, som jeg værdsætter meget højt.«

I anledning af kongeskibets forestående 90-års fødselsdag åbner museet M/S Søfart i Helsingør til februar en særudstilling om ”Dannebrog”.