Dømt ud fra de oplysninger, som indtil nu er lagt frem, var der formentlig tale om lovligt selvforsvar, da danske frømænd besvarede otte formodede piraters beskydning og dræbte fire. Det vurderer tidligere militærjurist Iben Yde, som selv har rådgivet skibsledelser på antipirateriopgaver.

Hvis Forsvarets udlægning af det dramatiske hændelsesforløb i Guineabugten står til troende, gjorde danske frømænd intet galt, da de onsdag i sidste uge skød og dræbte fire formodede pirater i forbindelse med en dramatisk konfrontation til søs. Det fortæller Iben Yde, som selv har ageret militærjuridisk rådgiver på antipiraterioperationer ud for Afrikas østkyst.

»Når man i en situation, hvor man i et forsøg på at udøve retten til at gå ombord på et piratskib for at undersøge, om der er tale om pirateri, bliver mødt med modstand – her skud rettet direkte mod dansk militært personel – har vi ret til at forsvare os.«

Iben Yde er i dag ph.d. i jura og ansat som adjunkt ved Forsvarsakademiets Institut for Militær Teknologi. Hun har gennem sit tidligere virke i Forsvaret indgående kendskab til lovgrundlaget for netop den slags operationer, som onsdag fik en dødelig udgang for fire af de formodede pirater, der beskød de danske soldater. Beskydningen blev prompte besvaret, og i udgangspunktet tyder alt på, at frømændene havde juridisk rygdækning, fortæller Iben Yde til Frontlinjen på Radio 4:

»Det baserer jeg på de informationer, som er offentligt tilgængelige. Vi tager jo ikke derned med det sigte at slå pirater ihjel, men for at bekæmpe pirateri. Det har vi lov til at gøre i henhold til Havretskonventionens kapitel om internationalt farvand, som giver os ret til at foretage en række foranstaltninger i forhold til pirateribekæmpelse,« siger Iben Yde.

Auditørkorpset skal undersøge forløbet

At skibsledelsen ombord på ”Esbern Snare” i det hele taget besluttede sig for at standse den formodede piratbåd tyder på, at adskillige forhold har indikeret, at de ombordværende havde slette hensigter. Indikationerne har formentlig både baseret sig på “Esbern Snares” egne observationer og på informationer fra andre skibe i området. At piraterne i forbindelse med danskernes aktion er set smide genstande overbord bestyrker kun mistanken om pirateri, forklarer Iben Yde.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

Hun er helt uenig i gisningerne om, at de formodede pirater kan have opfattet de danske varselsskud som et regulært angreb, og at det kan forklare, hvordan det endte med en ildkamp.

»Jeg ved godt, at der ikke findes en håndbog for pirater, men det burde stå på side 1, at hvis man bliver mødt af militære fartøjer og anmodet om at stoppe, og der bliver affyret varselsskud i vandet, så stopper man. Vælger formodede pirater at ignorere det, er det fuldstændig efter bogen, at der bliver skudt sigtede varselsskud, og at man stopper fartøjet ved at skude på motor eller andre vitale dele af båden. Så nej, jeg finder det meget usandsynligt at de formodede pirater har handlet, som de gjorde, fordi de troede, at de blev angrebet,« siger Iben Yde.

Hele forløbet vil den kommende tid blive grundigt undersøgt og enhver sten vendt i forsøget på at klarlægge det eksakte hændelsesforløb. Også de danske soldaters handlinger kommer under lup.

»Udover selve efterforskningen af de formodede piraters eventuelle forsøg på manddrab, som forestås af politiet, vil den militære anklagemyndighed, Forsvarsministeriets Auditørkorps, også lave en undersøgelse af magtanvendelsen fra dansk side. På samme måde, som hvis politiet løsner skud og bliver undersøgt af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, undersøger Auditørkorpset, om Frømandskorpset i RHIB’en har handlet i overensstemmelse med reglerne for selvforsvar,« forklarer Iben Yde.

Aggressiv handlinger er »ikke overraskende«

At der i det hele taget er noget for auditørerne at undersøge, skyldes selvsagt, at de formodede pirater viste sig villige til at skyde mod en militærmagt, som var dem klart overlegen. Det har dog været tilfældet før og voldsparatheden blandt formodede og konstaterede pirater i området er derfor ikke helt overraskende. Det fortæller Katja Lindskov Jacobsen, som er seniorforsker ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet med speciale i netop pirateri.

Formodede piratgrupper har da også tidligere skudt efter Danmarks internationale samarbejdspartnere i området, uden at det dog har ført til pågribelser. Piraterne er nemlig bevidste om, at de internationale flådeenheders beføjelser stopper ved 12-sømilegrænsen, hvor internationale farvande bliver til nationale.

»Vi kan se, at piraterne har skudt mod en italiensk helikopter efter at være nået ind i Nigerias territorialfarvand. Ud over de episoder, der har involveret internationale flåder, er der tidligere tilfælde, hvor nigerianske specialstyrker har mistet livet i konfrontation med formodede pirater. Ser man på de to situationer, er det måske ikke overraskende, at man har set en aggressiv handling fra de formodede piraters side,« fortæller Katja Lindskov Jacobsen.

En konfrontation, som den de danske frømænd havnede i onsdag i sidste uge, er dog et særsyn, fortæller hun.

»Lige præcis den situation, som de danske frømænd var i, er der ikke nogen, der har været i før. Helikopteren fra den italienske fregat, som har været i området fire gange nu, har haft fløjet efter formodede pirater og også affyret varselsskud, men en situation, hvor en RHIB kommer meget tættere på de formodede pirater, og man er endt i ildkamp, har vi ikke set før.«

Du kan høre de fulde interviews med både Iben Yde og Katja Lindskov Jacobsen i Frontlinjen i afspilleren længere oppe i artiklen …