spot_img

Forsvaret udskyder projekter og opgiver officielt at have brigade klar i 2024

Flere centrale elementer af forsvarsforliget bliver nu udskudt til næste forligsperiode, fortæller forsvarschef Flemming Lentfer til DR Nyheder. Det betyder blandt andet, at den brigade, der skulle være kampklar i 2024 nu helt officielt ikke bliver det.

Forsvaret opgiver nu en række af de elementer i forsvarsforliget, som skulle have været gennemført i indeværende forligsperiode. De udskydes nu til næste forligsperiode, og det kommer blandt andet til at gå ud over den brigade, som ellers skulle stå klar i 2024. Det har længe ligget i kortene, at det blev endog meget svært at nå det mål, og nu er det altså helt officielt, fortæller forsvarschef Flemming Lentfer til Danmarks Radio.

»Vi vil være rigtig langt med brigaden i 2024. Men der vil også være udeståender, som ikke er på plads inden da, siger Flemming Lentfer, der nu forventer, at styrken er klar i 2026 eller 2027,« siger Flemming Lentfer til DR Nyheder.

Ifølge forsvarsjournalist ved DR Mads Korsager kommer beslutningen konkret til at gå ud over 3. kampvognseskadron, 3. opklaringseskadron på Bornholm, det meget omtalte luftværn til Hærens brigade, 3. lette infanterikompagni samt den projekterede transportfly-kapacitet, som alle udskydes til næste forligsperiode.

Artiklen fortsætter under tweetet …

»Noget ravruskende galt med forsvarsaftalen«

Det nuværende forsvarsforlig blev indgået i 2018 og udløber med udgangen af 2023. Det kom på plads i 2017, men inden da skulle Forsvaret først spare en milliard kroner.

Det aktuelle forlig er skruet sammen på en måde, så Forsvaret tilføres flest midler mod slutningen af forliget og særligt i forligsperiodens to sidste år. Ifølge Flemming Lentfer har denne konstruktion været problematisk, og den er en af grundene til, at man nu står, hvor man står.

»Hvis man vil købe, bygge eller bestille noget og der skal falde en udbetaling, så skal der være nogle penge, der passer ind i den cyklus,« siger han til Danmarks Radio.

Forliget er også tidligere kommet under lup. Senest, da det for nylig blev klart, at Frømandskorpsets elevhold for 2022 er blevet aflyst i ellevte time. Det fik militæranalytiker Hans Peter Michaelsen til tasterne:

Artiklen fortsætter under tweetet …

»Der er et eller andet ravruskende galt med Forsvarsaftale 2018-23, når man hen imod aftalens to sidste år skal gennemføre massive hovsa-besparelser og aflyse et frømandsholdm, når aftalen bl.a. indeholder en plan om at styrke specialoperationskorpsene.«

Hans Peter Michaelsen fortæller til OLFI, at han ikke har haft tid til at læse om de netop udmeldte udskudte projekter. Han henviser derfor til sin udtalelse i forbindelse med aflysningen af Frømandskorpsets elevholde i 2022 og mener, at den aktuelle udvikling alene understreger hans pointe.

Andre læste også

»Den sikkerhedspolitiske situation og ændringer i vores opgavefokus udfordrer os«

Abonnement
Chefen for Flyverkommandoen erkender i et skriftligt svar til OLFI, at de unge piloter er pressede. Han lover, at man fra flyveledelsens side er i gang med at adressere udfordringerne, men han vil ikke stille op til interview og svare på spørgsmål. Nej. Generalmajor Jan Dam ønsker som chef for...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

3 KOMMENTARER

guest
3 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Claus
Læser
Claus
22. november 2021 15:32

Hvor er det herligt, at når det viser sig, at Danmark ikke kan leve op til forpligtigelserne om en kampklar international brigade til Nato, så kan ansvaret entydigt placeres hos politikerne selv.
Fordi en socialdemokratisk forsvarsminister i sin visdom har fjernet helhedsansvaret fra forsvarschefen og gjort ham til “styrelseschef” (fordi man kan jo ikke stole på officererne) med begrænset ansvarsområde. Han har således IKKE ansvar for personel, materiel, etablissementer og økonomi etc. – men udelukkende for det operative område, og når den internationale brigade ikke kommer op at “flyve” – peger pilen derfor kun i én retning; nemlig det politiske niveau.
At man så alligevel forsøger at skyde skylden på forsvarschefen var vel nok alligevel forudsigeligt!!

Christian Thiim
Læser
Christian Thiim
20. november 2023 8:05

Hvor er det pinligt. Et lille land som Danmark, der ledes af en flok børn i et såkaldt Folketing. Børn hvor mange ikke engang har afsluttet uddannelse og hvor hovedparten ALDRIG HAR PRØVET AT ARBEJDE, EJHELLER VÆRET SOLDATER.
Mange af de ledende politikere er kommet ind, på baggrund af deres efternavn. Nu står de og skal lede landet, være de ansvarlige for tung de i bund og grund INTET ANER OM. De fratager kompetente militær leder deres ansvar og mener selv at de ved bedst. Hvor er jeg efterhånden ved at være rigtig led og ked af vores folkestyre. Kunne vi ikke i fællesskab forlange noget kompetance fra politikkerne. Enten en uddannelse og 3 års erhvervserfaring eller 7 års arbejdserfaring. Personligt tror jeg på, at det vil ændre rigtig meget på hvordan tingene foregår på borgen. Tænk hvis de alle var voksne mennesker, der havde en arbejdsmæssig baggrund.

David Bonde Henriksen
Læser
David Bonde Henriksen
11. januar 2022 2:16

Man aner ikke, om man skal le eller græde. Jeg vælger at le – hysterisk – med blanke øjne. Danmark står klart ringere end vi gjorde den 9. april 1940.