spot_img

Få kommuner drager størst nytte af Forsvarets tilstedeværelse

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Forsvarsministeriet er en af Danmarks største statslige arbejdspladser og til stede i 45 af landets 98 kommuner. Især militære installationer og tjenestesteder er ensbetydende med arbejdspladser, men der er hverken kaserner, flådestationer eller andre militære anlæg at finde i den kommune, som ministeriet har sat sig allertungest på.

Det er store valgdag, og vælgere landet over er netop nu i færd med at stemme til både kommunal- og regionsrådsvalg. I mange kommuner landet over fylder Forsvarets tilstedeværelse meget, fordi tjenestesteder som bekendt betyder arbejdspladser, og særligt otte kommuner drager nytte af Forsvarets tilstedeværelse. Der er først og fremmest tale om de fem jyske garnisonskommuner Frederikshavn, Viborg, Skive, Varde og Haderslev samt de to sjællandske ditto, Allerød og Slagelse.

Allerflest af ministeriets ansatte finder man imidlertid i en kommune uden nogen større militær installation. Det er nemlig Ballerup Kommune, der kan bryste sig af flest statslige arbejdspladser indenfor forsvarsområdet. Det viser en opgørelse, som Forsvarsministeriet gennemførte i februar måned på foranledning af Venstres forsvarsordfører, Lars Christian Lilleholt.

Artiklen fortsætter under grafikken …

Hele 1502 ansatte under Forsvarsministeriet har således deres daglige gang i Ballerup. Af disse er blot tre ansat under Forsvarskommandoen, mens forklaringen på de øvrige 1499 skal findes i henholdsvis Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Begge styrelser har til huse i industrikvarteret Lautruphøj og beskæftiger tilsammenb cirka tre procent af kommunens samlede arbejdsstyrke.

Kæmpede for flådestations overlevelse

Det interaktive kort ovenfor illustrerer, hvilke af landets kommuner, der i øvrigt beskæftiger Forsvarsministeriets ansatte og dermed også i hvilke kommuner, Forsvaret har været og er en naturlig del af kommunalpolitikken. At kommuner med mange statslige arbejdspladser ønsker at beholde dem er kommer nok bag på de færreste, og derfor har emnet historisk set fyldt meget i de kommunale valgkampe og de politiske armlægninger, der mellem valgene bliver udkæmpet på Christiansborg.

Artiklen fortsætter under playeren ...

Særligt når et tjenestested er lukningstruet, kommer man som lokalpolitiker på overarbejde, fortæller John Dyrby Paulsen (S) til Frontlinjen på Radio 4. Han er borgmester i Slagelse, som er en af de kommuner, der i modsætning til Ballerup har oplevet, at de politiske vinde blæste i en faretruende retning. For for godt et årti siden måtte han således selv gå alvorligt i brechen for Flådestation Korsør, hvis lukning pludselig virkede nært forestående. Forehavendet lykkedes, men det var ikke uden politiske sværdslag og benarbejde:

»Der har været perioder, hvor jeg har brugt mange timer på at snakke med forskellige folk om katastrofen, hvis man lukkede flådestationen eller Antvorskov Kaserne i Slagelse. I 2010 brugte jeg rigtig mange timer på at snakke med folk – ikke i lokalområdet, men folk på Christiansborg. Der var hos nogle politikere et ønske om at lukke Flådestation Korsør af mange forskellige årsager. Det var en kamp op ad bakke, skal jeg hilse og sige, men det lykkedes trods alt, for vi sidder her i dag. Men da brugte jeg rigtig, rigtig mange timer,« siger John Dyrby Paulsen.

Sognerådspolitik »fuldstændig legitimt«

Også landspolitisk fylder hensynet til de respektive opstillingskredse meget for mange folketingspolitikere. Et af de folketingsmedlemmer, der hyppigst er blevet beskyldt for at føre sognerådspolitik på forsvarsområdet, er Socialdemokratiets Bjarne Laustsen. I lighed med partifællen John Dyrby Paulsen har han også har været forsvarsordfører og haft Forsvaret som sit politiske interesseområde. Bjarne Laustsen vedkender sig gerne at have lobbyet for sin nordjyske hjemstavn og agiteret for udflytninger, når han kunne komme til det – senest i januar, hvor han til foreslog at samle Forsvarets officersskoler på Fyn:

»Det er fuldstændig legitimt, og det er derfor, vi har valgt at have egnsrepræsentanter i Folketinget. Det er for det første for, at Folketinget er bredt sammensat, og så det repræsenterer alle egne af landet, inklusive Færøerne og Grønland. Det er derfor, vi hver især råber op om, hvad der er vigtigt,« siger Bjarne Laustsen og understreger, at det ikke kun hans egen valgkreds, der skal tilgodeses.

Hans politiske arbejde er udtryk for en bredere betragtning om, at statslige arbejdspladser skal fordeles ud over hele landet, forklarer Bjarne Laustsen og fremhæver Almegårds Kaserne på Bornholm som en anden militær arbejdsplads, det er vigtigt at beskytte.

»Ser vi på det i anden sammenhæng er København og Frederiksberg overrepræsenteret med statslige arbejdspladser, fordi Folketinget, styrelser og alt muligt andet ligger der. Så Forsvaret er én af de muligheder, vi har for at placere arbejdspladser rundt i landet af både sikkerhedsmæssige og beskæftigelsesmæssige årsager,« lyder det fra Bjarne Laustsen, inden han sender en stikpille til sine københavnske kolleger:

»Det er meget muligt, at jeg bliver kaldt for sognerådspolitiker. Men de største sognerådspolitikere sidder i København. Det er dem, der holder fast i, at intet må laves om. De beskytter deres egne arbejdspladser, fordi de har fået dem hældt ned i halsen. Så kan man ellers se på, at resten af landet bliver affolket.«

Nødvendigt med helhedsbetragtning

Bjarne Laustsen har en fornuftig pointe, mener Peter Viggo Jakobsen, som er lektor ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier. Der kan nemlig være god ræson i at bevare den geografiske spredning, selvom Forsvarets enheder og styrker på nogle områder ville have lettere arbejdsvilkår ved mere centrering. Tjenestestedernes beliggenhed tager imidlertid udgangspunkt i både historiske, praktiske og politiske hensyn, og det giver god mening, at det også fremover er tilfældet, mener han og bruger den militære tilstedeværelse på fjerntliggende Bornholm som eksempel:

»Man er nødt til at lave en helhedsbetragtning. Forsvaret er noget for Danmark som en helhed, og der indgår andre hensyn end de rent militære og rent økonomiske. Jeg synes, det giver rigtig god mening at fastholde en kaserne på Almegård på Bornholm, fordi den kaserne har stor forankring i lokalsamfundet og er med til at signalere overfor bornholmerne, at de er en del af Danmark.«

Samtidig kan man ikke uden videre flytte rundt på eksisterende militære anlæg. Derfor bliver det til syvende og sidst en kombination af politik og historik, der afgør tjenestestedernes fysiske placeringer. Alligevel kommer vi formentlig også til at diskutere sognerådspolitikkens påståede fortrædeligheder, når der skal træffes beslutninger om Forsvaret i fremtiden, mener Peter Viggo Jakobsen.

»Hver gang vi laver forsvarsforlig, taler vi om sognerådspolitikken – altså diskussionen om, hvilke kaserner eller installationer skal lukkes, hvilke skal bevares. Det er noget, som i alle nedskæringsårene fra 1992 og frem til forrige forlig har været i spil hver gang,« siger Peter Viggo Jakobsen, der dog er optimistisk på Forsvarets vegne:

»Jeg vil vove at sige, at Forsvaret skal nok få løst det, uanset hvor man ligger i landet. Det er træls, hvis man skal køre langt til øvelsesområderne, men Forsvaret kan godt løse det.«

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Striden mellem jakkesæt og uniformer har udviklet sig til »borgerkrig«

Abonnement
INTERVIEW. Håndteringen af fregatsagen udstiller den gensidige mistillid mellem politikere, officerer og embedsmænd, der gennemsyrer forsvarsområdet. Det mener politisk analytiker Lars Trier Mogensen, som samtidig peger på, at Elbit-sagen i sig selv kunne have kostet Flemming Lentfer jobbet. Til syvende og sidst skal der dog andet og mere til...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer