spot_img

Det står godt nok skidt til med Forsvarets ansattes lovfæstede ret til ytringsfrihed

DEBAT: Når generalmajor Gunner Arpe Nielsen som chef for Hæren kan kalde Forsvarets whistleblowerordning for en “stikkerlinje”, er der noget helt galt med kulturen i Forsvarets øverste ledelse. Det kræver kolossalt mod at stå frem som whistleblower, og det har intet med forbandet stikkervirksomhed at gøre!

DR bragte i weekenden en række artikler om brugen af rusmiddelstoffer i Forsvaret, hvilket i sig selv lyder temmeligt bekymrende. Men det var ikke selve hovedemnet i historien, der fik mig op af stolen. Det var til gengæld en udtalelse fra generalmajor Gunner Arpe Nielsen, som er chef for Hærkommandoen. Til DR udtaler han sig om hjælpemuligheder for de af forsvarets ansatte, der måtte ønske det i forbindelse med stoffer:

»Det er helt almindelig kendt i Forsvaret, at hvis man har nogle ting, man er i tvivl om, så kan man altid gå til sin foresatte chef. Hvis man ikke vil det, så er der tillidsmandssystemet, man har socialrådgivere, man har stikkerlinje, man har kammerathjælp,« sagde Gunner Arpe Nielsen.

Her går det helt galt for den gode generalmajor, når han omtaler Forsvarets interne whistleblowerordning som en “stikkerlinje”. Sådan en udtalelse er helt uacceptabel og hører ingen steder hjemme. Heller ikke i Forsvaret. Ved at følge med på de sociale medier ser jeg nogle udtale, at det i Forsvaret er almindeligt at omtale ordningen som ”stikkerlinjen”. Hvad menige medarbejdere kalder Forsvarets whistleblowerordning er jeg sådan set komplet ligeglad med.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om generalmajor Gunner Arpe Nielsen, som beklager at have kaldt Forsvarets whistleblowerordning for en “stikkerlinje” …

Det her handler om et højst kritisabelt ordvalg fra et medlem af Forsvarets øverste ledelse til en ordning, der er indført for at sikre mere åbenhed i Forsvaret. Et sted, hvor man kan aflevere vigtige informationer, som man ikke er tryg ved at levere direkte til sin ledelse. Efter at have hørt selvsamme ledelse omtale deres egen whistleblowerordning dybt usagligt synes det umiddelbart ikke at løfte tilliden og trygheden.

Ord danner narrativer og diskurser. Og en ”stikkerlinje” bibringer mig grimme billeder på nethinden af, hvad man historisk gjorde ved stikkere under Anden Verdenskrig. Som offentlig instans er også Forsvarets almindelige medarbejdere omfattet af offentlige ansattes ret til ytringsfrihed.

Der er for mig ingen tvivl om, at Forsvarets whistleblowerordning i det daglige ikke omtales særligt positivt i Forsvarets ledelse. Hvis en ledelse ikke bakker op og i øvrigt selv omtaler ordningen med et så dybt usagligt og uhensigtsmæssigt ord som ”stikkerlinje”, så spreder det sig selvfølgelig nedad i organisationen og helt ned på menigmands niveau.

At være whistleblower er ikke let

At være whistleblower eller udtale sig kritisk offentligt om sin arbejdsplads er i forvejen meget svært for langt de fleste mennesker. Og mange opgiver på forhånd. Jeg ved det på baggrund af helt konkret erfaring med at ytre sig kritisk i offentligheden om min egen kommunale arbejdsplads tilbage i 2013/14.

Når jeg tænker tilbage på de ni måneder, hvor jeg anonymt fodrede pressen med oplysninger fra min arbejdsplads om kritisable forhold i form af kommunale svigt af meget sårbare børn og unge, vil det altid stå som noget af det sværeste, jeg har gjort i mit liv. Jeg optrådte anonymt under pseudonymet ”Karen”, fordi jeg turde simpelthen ikke turde andet.

Dengang var jeg helt overbevist om, at jeg gjorde noget ulovligt, for ingen havde fortalt mig, at det var ok at ytre sig kritisk om sin arbejdsplads. Allermindst min ledelse. Medarbejdere, der optræder som whistleblowere om deres arbejdsplads, har som regel gjort sig mange, bange tanker om, hvad det kan betyde for deres ansættelse og for deres kolleger.

Jeg var selv så bange, at ingen overhovedet kan sætte sig ind i det – medmindre de selv har stået i den samme situation. Når jeg holder foredrag om det i dag otte år senere, kan jeg stadig føle den dybe frygt for at blive opdaget. Man bliver ikke whistleblower uden grund! Jeg stod først offentligt frem flere år senere, da to kommunale chefer var blevet fyret, og en omfattende oprydning af afdelingen var igangsat.

Forsvaret er ikke kommet langt med ytringsfriheden

I forhold til Forsvaret står nu tilbage, at vi nok ikke er kommet ret langt med den der ret til ytringsfrihed. Det er ærgerligt, for offentligt ansatte har lovens ord for retten til at ytre sig frit. De har endda en udvidet ret til at udtale sig om deres arbejdsplads, fordi borgerne som brugere af vores velfærd har krav på at kende tilstanden af landets velfærdsydelser. Det er jo borgerne, som betaler de offentlige ansattes løn og derfor har en naturlig interesse og ret til i at få indsigt i de faktiske forhold.

Desværre står mange ledere og mellemledere som en alvorlig barriere, når det gælder medarbejdernes mulighed og ret til at ytre sig. Jeg forstår det godt. For sjældent er det cheferne eller lederne, der ønsker at tage skraldet, når der skal rulle hoveder.

Desværre tror mange ledere og arbejdsgivere helt fejlagtigt, at loyalitetsforpligtelsen går forud for retten til ytringsfrihed. Intet kunne være mere forkert. Jeg forestiller mig, at loyalitet er en helt central kerneværdi i Forsvaret. Det er godt og helt ok – så længe det ikke står i vejen for andre vigtige og centrale værdier som eksempelvis at udvise samfundssind ved at fortælle offentligheden om de kritisable forhold.

Det hedder borgerpligt og har intet at gøre med at være en forbandet stikker!

Uanset Gunner Arpe Nielsens beklagelse i OLFI står Forsvaret med endnu en rigtig møgsag, og der forestår endnu en gang et grundigt arbejde med rette op på fadæsen. En ledelse SKAL gå foran og signalere åbenhed.

Så når nu Forsvaret skal i gang med at udarbejde en narkotikapolitik, som naturligt må følge oven på de alvorlige afsløringer i DR, så bør Forsvaret også kraftigt overveje, om en intern whistleblowerordning er det rette. Som så mange andre steder vil det nok være mest hensigtsmæssigt for medarbejderne og for vores samfund, hvis man udplacerer ordningen eksternt, hvor der er tydelig tillid og tryghed til at åbne munden og tale frit.

BILLEDTEKST (top): Generalmajor Gunner Arpe Nielsen er chef for Hærkommandoen. Han kaldte i et indslag i DR’s 21 Søndag Forsvarets whistleblowerordning for en “stikkerlinje”. Screendump: DR

Maj Thorsen har arbejdet otte år i det offentlige, inden hun i 2017 tog springet som selvstændig privatpraktiserende socialrådgiver. Hun er blandt mange fagfæller kendt som den anonyme whistleblower, der i 2014 var med til at afsløre stærkt kritisable forhold i familieafdelingen i Randers Kommune. Privatfoto

Andre læste også

»Den sikkerhedspolitiske situation og ændringer i vores opgavefokus udfordrer os«

Abonnement
Chefen for Flyverkommandoen erkender i et skriftligt svar til OLFI, at de unge piloter er pressede. Han lover, at man fra flyveledelsens side er i gang med at adressere udfordringerne, men han vil ikke stille op til interview og svare på spørgsmål. Nej. Generalmajor Jan Dam ønsker som chef for...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...