Pele Broberg er fortid som ansvarlig for udenrigsanliggender i Grønland, og fremover vil landsstyreformand Múte B. Egede selv stå for udenrigsområdet. Men selvom retorikken formentlig bliver mildere, vil Grønlands mål og ambitioner være de samme, lyder vurderingen fra grønlandsekspert Ulrik Pram Gad.

Det vakte voldsom furore, da Grønlands landsstyremedlem og minister med særligt ansvar for udenrigsanliggender, Pele Broberg fra partiet Naleraq, for nylig i Berlingske såede tvivl om, hvem der fremover skal have lov at stemme til demokratiske valg i Grønland.

Pele Broberg talte i dén grad udenfor nummer, mente mange, og han blev da også hurtigt undsagt af landsstyreformand Múte B. Egede, som også er formand for partiet IA. Derved bliver det dog ikke, for en yderligere konsekvens af de kontroversielle udtalelser er, at Broberg mandag blev frataget ansvaret for Grønlands udenrigspolitik. Det er en kendsgerning, efter at det grønlandske landsting i eftermiddag stemte Múte B. Egedes forslag til en landsstyrerokade igennem. Pele Broberg får dog lov at beholde det politiske ansvar for handel og erhverv.

Forud for Pele Brobergs kontroversielle udtalelser i Berlingske er gået en række andre og næsten lige så opsigtsvækkende meningstilkendegivelser vedrørende demilitarisering af Grønland og perspektiverne for en såkaldt islandsk model, hvor forsvaret af Grønland varetages af især USA. Ifølge Ulrik Pram Gad, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, er rokaden og fratagelsen af ansvarsområdet for udenrigspolitikken et udtryk for, at Brobergs person til sidst stod i vejen for landsstyrets arbejde.

»Der ligger i hvert fald det i det, at Múte B. Egede synes, at den måde, Pele Broberg forvaltede sit ansvar på, har givet for meget støj i forhold til at nå de mål, som, landsstyreformanden syntes, skulle nås på det her område. Det har Egede så betalt med en ekstra naalakkersuisoq (et landsstyremedlem med særligt ansvar) til Naleraq,« siger Ulrik Pram Gad med henvisning til, at Pele Brobergs parti har fået tildelt et nyt ansvarsområde i form af børn, unge og familier.

»Der må ligge det i det, at Múte B. Egede synes, at han bedre selv kan forvalte udenrigsområdet end Naleraq, og det har han så fået Naleraqs tilslutning til ved at betale for det.«

Havde lang snor inden for sit eget område

Er det alene de seneste udtalelser til Berlingske, eller er det også Pele Brobergs forudgående udtalelser, der ligger til grund for Múte B. Egedes beslutning?

»Det er svært at vide. På den ene side kan man sige, at så længe Pele holdt sig til at udtale meget ambitiøse ting inden for det snævre udenrigs- og forsvarspolitiske område – det er ikke noget, som man vinder eller taber valg på, men en niche for specialister – har han fået lov til at gøre, som han ville,« siger Ulrik Pram Gad og peger på en mulig årsag til, at Broberg undervejs har fået så lang snor af landsstyreformanden:

»Måske har Muté tænkt, at han selv kunne være den moderate og binde sløjfe med statsministeren. Men det kunne ikke lade sig gøre, da Broberg bevægede sig ind på det, man i Danmark ville kalde integrationspolitik, og som handlede om, hvem der skal have stemmeret og så videre. Det ville være min umiddelbare fortolkning, men jeg kan ikke vide, om Muté i almindelighed er træt af, at Pele skabte for meget støj.«

Som svar på, hvad det får af betydning for den grønlandske udenrigspolitik, at landsstyreformand Múte B. Egede nu overtager området, drager Ulrik Pram Gad en parallel til løbende forskydninger i den interne magtbalance i danske regeringer:

»I Danmark er der sådan en bevægelse frem og tilbage mellem Udenrigsministeriet og Statsministeriet. I nogle faser har Udenrigsministeriet været et fagministerium, der har kunnet passe sig selv, men igennem de seneste mange år har statministeren blandet sig mere og mere og lagt de store linjer på udenrigspolitikken. Det har været lidt samme bevægelse i Grønland. I de rigtig gamle dage lå udenrigsområdet hos det grønlandske landsstyre, men under de senere koalitioner har det været udliciteret til en særskilt minister, fordi det gav frygtelig meget rejsearbejde, hvor formanden var hjemmefra og ikke kunne styre butikken,« siger Ulrik Pram Gad.

Udsigt til mere forsonlig grønlandsk retorik

Múte B. Egede kommer dermed til at sidde i det diplomatiske førersæde. For at han skal kunne balancere de indenrigspolitiske opgaver med de udenrigspolitiske, bliver det imidlertid nødvendigt at uddelegere yderligere ansvar og samtidig udvise stor tillid til kolleger hjemme i Grønland.

»Nu har Muté trukket udenrigsområdet til sig og bliver selv ansvarlig for at løfte det. Dermed mister han den rolle, han kunne have haft som den voksne, der kommer ind i lokalet, når de andre har rodet rundt. Det er en omprioritering af hans opmærksomhed. Det kan han kun tillade sig, hvis han har nogenlunde tillid til, at de kan køre butikken derhjemme,« forklarer Ulrik Pram Gad og fortsætter:

»Finansministeren Asii Chemnitz Narup fra IA er i hvert fald vældig erfaren, og det er fint nok, men det må kræve, at Múte B. Egede regner med, at hun også har et godt forhold til koalitionspartnerne. At de har en god rapport og kan blive enige, så han ikke skal have sin opmærksomhed så meget derhjemme. Det vil vise sig, om han har ret i det.«

Kan man forvente et skift i retorikken mellem Grønland og Danmark?

»Det bliver i hvert fald et skift i retorikken. Det, der stadig er spændende, er, om det bliver et skift i den politiske linje – det, der sker nedenunder. Om Naalakkersuisut har de samme mål, som nu blot bliver forfulgt i en anden tone. Jeg kunne godt forestille mig, at det på nogle stræk af forsvarspolitikken grundlæggende er de samme problemer, Danmark vil møde, men nu muligvis i form af en fløjlshandske i stedet for en jernnæve, om jeg så må sige.«

Man skal altså ikke forvente, at grønlænderne vil noget andet. Det bliver samme politik, bare formuleret lidt pænere?

»Det kan godt være, at Pele Broberg ville have skrevet under på de samme aftaler, som Muté B. Egede nu selv kommer til at skrive under på for enden af forhandlingsforløbene. Vi kender kun spillestilen og serven, men ikke slutspillet på nogle af de processer, vi er gået i gang med,« siger Ulrik Pram Gad.

Brobergs tanker har bred resonans

Ifølge Ulrik Pram Gad bør sagen dog give anledning til overvejelser blandt danske politikere forud for det videre samarbejde med kollegerne i Grønland.

»Det understreger, at man skal tænke lidt længere frem. Både i den forstand, at man skal prøve at sikre sig, at de ministre, man taler med i Grønland, har en forankring i dels det samlede landsstyre, men også i Landstinget. Det er jo svært at sidde og kræve af grønlænderne, at de skal finde ud af at snakke med deres parlament, men det bliver et problem for Danmark, hvis man ikke har gjort det.«

Danske politikere kan ved samme lejlighed også godt forberede sig på, at Brobergs tanker om grønlandsk selvstændighed, og måden den skal tilvejebringes, ikke forsvinder med det samme. Hans ideer var ikke grebet ud af den blå luft; Broberg mente bare, at han kunne gennemføre dem hurtigere, end han havde opbakning til, slår Ulrik Pram Gad fast.

»Mange af de ting, Pele Broberg har sagt højt, er projekter og tanker, som har et langt bagkatalog og en relativt bred resonans i grønlandsk politik. Uanset, at der bliver skruet ned for Brobergs retorik, vil man formentlig møde nogle af de samme grundtanker i andre udgaver om et, fem eller ti år.«