Der var en del paradokser på årets flagdag, og mange taler var præget af den kaotiske afslutning på krigen i Afghanistan. Statsministeren valgte ikke udelukkende at takke og hylde Danmarks udsendte i internationale missioner, men løftede pegefingeren over for både politikere og medier, mens forsvarsministeren glædede sig over evakueringen af en afghansk familie uden tilknytning til Danmark.

Hvis nogle blev en smule signalforvirrede i løbet af flagdagen, var de ikke alene. For vel handler flagdagen om, at det officielle Danmark hylder og mindes de udsendte og de faldne. Men flagdagen handler for nogle politikere også om politik, selv om det ikke bliver sagt direkte.

Søndag skinnede septembersolen fra en skyfri himmel, og vejret skabte dermed optimale rammer for de mange arrangementer landet rundt. På Kastellet i København fik kronprinsparret selskab af en række ministre og mange af de pårørende til faldne danske soldater. Det var her, at forsvarsminister Trine Bramsen (S) indledte sin tale med en rørende historie om en dansk soldats indsats under de kaotiske døgn i Afghanistan blot to måneder efter, at de sidste danske soldater var trukket ud af det krigshærgede land.

»Nu stod de der igen med en svær opgave: At identificere folk med et rødt tørklæde på tasken – de som skulle med de danske fly. Vi så alle de tragiske billeder i fjernsynet. Chokerende for os alle. Og lige der midt i kaosset midt i menneskemylderet fik en af vores soldater øje på et lille barn. Et lille barn, der var svært kvæstet, og som havde akut brug for lægehjælp, hvis det ikke skulle dø. Vores danske soldat reagerede vel vidende, at hjælp også ville betyde ansvar og dermed, at barnet og de to familiemedlemmer var i Danmarks varetægt,« forklarede Trine Bramsen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Flagdagen blev indledt med kransenedlæggelse ved Monumentet for Danmarks Internationale Indsats efter 1948 på Kastellet i København. Foto: Ernstved

Barnet blev ifølge ministeren bragt af den danske soldat til det norske felthospital, hvor det blev stabiliseret og derefter kunne flyve sammen med sine forældre med et dansk Hercules transportfly ud af Kabul.

»Den lille familie er nu i Danmark i tryghed og i sikkerhed. Kære alle. Dét er en dansk soldat med stor faglighed, men også med store menneskelige egenskaber. En dansk soldat, der gør Danmark stolt,« sagde forsvarsministeren.

Gæsterne lyttede ude at fortrække en mine

Hun lød næsten som Mother Theresa, og man kunne let have fået en tåre i øjenkrogen, hvis ikke det var, fordi man vidste bedre. For bare en måned siden var Trine Bramsen på sommerferie ligesom udenrigsminister Jeppe Kofod (S), og ingen af dem havde i sinde at afbryde deres ferier og begynde nogen evakuering fra Kabul af hverken danske statsborgere, lokalt ansatte afghanere og da slet ikke afghanere, som ikke havde nogen tilknytning til Danmark.

Først da Danmark som noget nær det sidste land med repræsentation i Afghanistan tog bestik af virkeligheden i Kabul i stedet for blindt at stole på efterretningstjenestens fejlbehæftede rapporter, kom der skred i evakueringen. Ind til da havde Trine Bramsen sammen med resten af regeringen med deres fodslæben og nølen gjort det klart, at afghanerne skulle blive i Afghanistan. Hårdt sårede eller ej.

Artiklen fortsætter under billedet …

Personel fra Forsvarsministeriets underliggende operative myndigheder og enheder bærer fanerne ud af Holmens Kirke under postludium med fanemarch. Foto: Ernstved

Men nu stod hun her på flagdagen og roste en dansk soldat for at redde et hårdt kvæstet barn og sørge for, at det kom sikkert til Danmark sammen med sin familie. Og man tænkte stille, om den heltemodige danske soldat havde fået lige så meget ros af sin forsvarsminister, hvis han havde handlet sådan på vej ud af Kabul med de danske tropper i juni?

På Kastellet lyttede gæsterne uden at fortrække en mine. Efter sin indledning talte forsvarsministeren direkte til nogle af de faldnes pårørende, som var mødt talrigt op.

»I dag ærer vi vores udsendte for deres uselviske og dedikerede engagement, og vi mindes de, der faldt i kamp. Det er jeres søn eller datter, far, søskende, jeres nære. Dem, I savner hver eneste dag. Dem, der har efterladt et dybt hul af sorg og forandret jeres liv for altid. De, der faldt, vil vi aldrig glemme. De fortjener vores største respekt,« sagde hun.

Efterfølgende var kronprinsparret først til at lægge en krans ved mindesmærket med teksten ”En tid, Et sted, Et menneske«. Herefter blev der lagt kranse af bl.a. statsministeren, forsvarsministeren og forsvarschef Flemming Lentfer, inden de pårørende blev inviteret til at gå ind i minderummet og lægge blomster. Det var første gang i flagdagens 12 år lange historie, at de pårørende fik mulighed for at lægge blomster i mindesmærket, mens det officielle Danmark overværede det, og Den Kgl. Livgardes Musikkorps spillede andægtigt. En smuk og ærefuld gestus.

Også statsministeren talte om Afghanistan

Det var derimod ikke slut med de politiske taler. I Holmens Kirke talte udenrigsminister Jeppe Kofod, og på Christiansborg Slotsplads stod statsminister Mette Frederiksen (S) over for paraden bestående af soldater fra alle værn foruden politiet og Beredskabsstyrelsen. Hun kunne heller ikke undgå at tale om den krig, som sluttede brat for få uger siden med en dramatisk evakuering fra Kabul.

Men statsministeren holdt sig ikke til at tale om soldaterne og deres indsats. I stedet benyttede hun lejligheden til at revse både politikere og medier.

»Når vi inde på Christiansborg og i medierne diskuterer Danmarks krigsdeltagelse, så bør det, og så skal det, ske på en mere respektfuld måde, end det, jeg synes, at jeg oplever lige nu. Respekt for dem, der faldt, og for dem, der overlevede. Og for alle dem der heldigvis stadigvæk er klar til at rejse ud med Dannebrog på skulderen og i respekt for deres familier. Ordentlighed og respekt er det mindste, vi andre kan udvise. Lad os gøre det – ordentlighed og respekt,« sagde Mette Frederiksen uden at sige, hvad hun hentydede til.

Artiklen fortsætter under billedet …

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) venter sammen med general og forsvarschef Flemming Lentfer på kronprinsparrets ankomst til flagdagen på Christiansborg Slotsplads. Foto: Ernstved

Dermed virkede det som om, at hun tog handsken op fra sin forsvarsminister og brugte sin taletid til at udstille sig selv om som et uskyldigt og urimeligt offer for mediernes kritiske blik. De færreste kunne opfatte opsangen som andet end en kritik af medierne, som har beskæftiget sig indgående med det kaos, som kun opstod, fordi regeringen kom for sent i gang med at rette øjnene mod Afghanistan.

Det glemte hun at nævne, da hun omvendt roste soldaterne og sin egen og regeringens indsats.

»Derfor vil jeg også gerne i dag rette en særlig tak til jer, der har bistået med evakueringen fra Kabul under stadig mere vanskeligere vilkår. Danmark har i kraft af jeres store indsats evakueret hundredevis af mennesker fra et Afghanistan i opløsning. Danske statsborgere, tolke, lokalansatte, familier, menneskerettighedsforkæmpere og oven i det været i stand til at hjælpe vores allierede med deres evakuering. Det er en stor bedrift i en uhyre vanskelig situation,« sagde hun og hævede endnu en gang den verbale pegefinger.

»Den virkelighed, som vores udsendte har arbejdet under, har været ekstremt svær og nærmest umulig. Derfor bliver jeg nødt til at rette endnu en appel: Når Danmarks udsendte står i verdens brændpunkter med andre menneskers liv og deres død mellem hænderne, så skal de have arbejdsro og de skal have fuldstændig opbakning. Det fortjener de, og jeg er stolt af jer.«

Kronprinsparret forlader mindehøjtideligheden på Kastellet sammen med forsvarschef Flemming Lentfer. Foto: Ernstved
Kommentarer