Faglighed og ekspertise måtte vige for økonomi og jura, da Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i 2018 købte satellitinternet til Søværnets sejlende enheder ved Grønland. Vinderen af udbuddet levede ikke op til kravene, mener den civilingeniør, der skrev kravsspecifikationerne. FMI afviser kritikken.

Hvis Søværnets personel på inspektionsfartøjerne omkring Grønland føler, at de døjer med langsomt internet, er der ikke noget at sige til det. I hvert fald ikke, hvis man spørger civilingeniør Peter Malmberg, der er ekspert i satellitkommunikation og tidligere ansat ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

Han kritiserer nu i skarpe vendinger den proces, der endte med, at Airbus i 2018 vandt udbuddet om at levere satellitinternet til Søværnets skibe, og retter i samme forbindelse en skarp kritik af FMI, som stod for indkøbet. Valget faldt dengang på Airbus Defence and Space, der leverer internet gennem en tredjeparts satellit, men det var en helt forkert beslutning, siger Peter Malmberg.

»Man accepterede et ikkekonditionsmæssigt tilbud. I leverandørens tilbud valgte man den optimale dækning – hvilket var Østgrønland og Island – og tog ikke i betragtning, at dækningen var væsentlig ringere i Vestgrønland,« fortæller Peter Malmberg, der er mere end almindeligt godt orienteret om sagen.

Faktisk var det Peter Malmberg selv, der i starten af nullerne introducerede den pågældende og dengang nyskabende satellitkommunikationsløsning i Forsvaret. Siden skrev han de tekniske kravspecifikationer i netop det udbud, som Airbus ifølge ham uretmæssigt vandt. Han føler sig ramt på sin faglige stolthed over, at juristerne lykkedes med at tilsidesætte fagkundskaben.

Argumenter fejet til side

FMI satte på blandt andre Peter Malmbergs forarbejde satellitkapaciteten i Nordatlanten i udbud i 2017. I foråret 2018 modtog styrelsen de to tilbud, som endte med at udgøre de to valgmuligheder.

Da tilbuddene landede i FMI’s indbakke, gennemregnede Peter Malmberg leverandørernes såkaldte linkbudgetter, som bedst kan beskrives som et mål for, hvordan kvaliteten af et kommunikationssignal påvirkes mellem afsender og modtager. Mens tilbuddet fra leverandøren Intelsat overholdt kravsspecifikationerne, afslørede beregningerne klare mangler i Airbus’ tilbud; satellitsignalet ville være for svagt i store dele af det operationsområde, som de danske skibe sejler i.

»Det gjorde jeg straks opmærksom på, men mine argumenter blev fejet til side af FMI’s jurister og af en sagsbehandler, der ikke havde forstand på linkbudgetter. Linkbudgetter skal man altid regne igennem, for resultaterne kan være noget overraskende. Det gjorde jeg og slog fast, at den altså var gal,« forklarer Peter Malmberg, der følte, at han løb panden mod en mur med sine argumenter.

»Der var ingen, der troede på mig, så jeg kontaktede satellittens ejer, SES, der ikke selv var tilbudsgiver. SES er verdens største satellitoperatør og bekræftede, hvad jeg sagde.«

SES’ beregninger matchede Peter Malmbergs og tjente som yderligere dokumentation for, at satellittens signal på Vestgrønland var adskillige decibel for svag i forhold til det efterspurgte. I lægmandstermer betyder det, at satellitten ganske enkelt ikke dækker særlig godt på vestsiden af Grønland, og at båndbredden på internettet er lavere.

»Resultatet var, at der er 40 procent mindre kapacitet i Vestgrønland, end det var specificeret. Alligevel valgte man Airbus, for de var billigst.«

Opfatter det som svindel

Ifølge Peter Malmberg kan det være problematisk at sejle med for svag en internetforbindelse. Hvis flere af skibene er på søen samtidig, deler de den samme satellitforbindelse, og der er ikke mange alternativer at vælge imellem.

»For nogle af skibene – de tre inspektionsfartøjer af Knud Rasmussen-klassen – er det den eneste internetforbindelse, de har. Inspektionsskibene af Thetis-klassen har et andet system ved siden af, så for dem er det ikke så alvorligt. Men for inspektionsfartøjerne, der jo er nogle af de væsentligste, som sejler ved Vestgrønland, er det her alvorligt.«

Frustrationerne over at blive kørt ud på et sidespor af sagsbehandlere uden teknisk know-how fik Peter Malmberg til at tage konsekvensen og fremskynde sin i forvejen nært forestående pension. Han er i dag træt af, at hans ansættelsesforhold skulle slutte, som det gjorde, men kunne ikke stå inde for resultatet af den proces, han havde været vidne til, og hvor hans fagkundskab blev tilsidesat.

»Jeg sagde: ’Det er ikke mig, det her’. Jeg opfattede det som svindel, og hvis jeg fortsatte i FMI, så ville jeg blive en del af den svindel. Derfor valgte jeg at gå på pension. Det var en kedelig afslutning, men jeg syntes ikke, at jeg havde noget valg,« fortæller Peter Malmberg, der ikke vil udtale sig om de rent juridiske aspekter af sagen. For ham handler sagen om, at faglig ekspertise endte med at vige for økonomiske hensyn. Samtidig ærgrer Peter Malmberg sig over det ”juristvælde”, som i hans optik har overtaget FMI.

FMI: Airbus leverer fuld kapacitet

Hos FMI genkender man ikke Peter Malmbergs udlægning af, at styrelsen skulle have accepteret et ikkekonditionsmæssigt tilbud. I et skriftligt svar til OLFI skriver styrelsen:

»FMI modtog to konditionsmæssige tilbud på satellitlejemål over Nordatlanten, som var baseret på forskellige tekniske løsninger og havde en væsentlig prismæssig forskel. Airbus Defence and Space blev valgt, da de havde den økonomisk mest fordelagtige løsning, der opfyldte det operative behov og tekniske krav, der var defineret i udbudsmaterialet. Airbus Defence and Space leverer den fulde kapacitet som specificeret i deres tilbud.«

FMI anerkender dog, at sagen har illustreret et behov for yderligere eksplicitering af dele af kravsspecifikationen i forbindelse med indhentning af tilbud om satellitinternet:

»I den forbindelse kan det her oplyses, at der i udbudsmaterialet ikke var angivet et sæt geografiske referencepunkter som grundlag for tilbudsgivers tekniske udregninger, således at begge tilbud umiddelbart kunne sammenlignes. Tilbudsgiver kunne således selv bestemme de geografiske punkter, som blev anvendt som dokumentation for, at deres tilbud kunne levere den ønskede kapacitet. Processen var således korrekt i relation til det udsendte udbudsmateriale, men til orientering har FMI i efterfølgende udbudsrunder skærpet forholdet for at få en tydeligere kravspecifikation.«

»I overensstemmelse med gældende regler«

Netop fordi der ikke var angivet nogle referencepunkter, burde FMI have valgt Intelsats tilbud, hvor signalet i hele operationsområdet var stærkt nok og levede op til de opstillede krav, mener Peter Malmberg.

»Det med de geografiske referencepunkter var noget, som nogle teknisk inkompetente jurister uden begreb om linkberegninger fandt på. Tværtimod var dækningsområdet specificeret som “Grønland”. Der var altså ikke nogen grund til at komme med yderligere krav til nogle specifikke geografiske steder. Og SES’ linkbudgetter dokumenterede en mangel på kapacitet på op til 40 procent tre forskellige steder i Vestgrønland.«

I FMI insisterer man dog på, at udbuddet forløb efter bogen:

»På trods af denne efterfølgende skærpelse i processen er det fortsat FMI’s vurdering, at udbuddet blev gennemført i overensstemmelse med gældende regler og lovgivning, og at Airbus tilbud var compliant inden for rammerne af den foreliggende kravspecifikation. Dertil medførte valget af Airbus’ tilbud, at den rådige kapacitet i SES-6 satellitten blev mere end fordoblet og det til en pris under halvdelen af det konkurrerende tilbud,« skriver materiel- og indkøbsstyrelsen, der samtidig opponerer mod Peter Malmbergs omtale af forløbet og kontrakttildelingen som svindel:

»FMI er alene blevet konfronteret med et udsagn og ikke nogen form for dokumentation, der kan understøtte påstanden om svindel. En anklage om svindel er en ganske alvorlig anklage, og såfremt der foreligger dokumentation for svindel, vil vi meget gerne have den forelagt. Det skal nævnes, at såvel FMI som andre eksterne instanser ad flere omgange har undersøgt sagen grundigt, og ingen af gangene er der konstateret, at der skulle være foregået nogen form for svindel eller andre ulovligheder.«

OLFI har rettet skriftlig henvendelse til Airbus for at få virksomhedens version af sagen, men har ikke fået svar.

Kommentarer