Til efteråret sender den danske regering en fregat til Guineabugten ud for Afrikas vestkyst for at beskytte den danske handelsflåde og om nødvendigt at bekæmpe pirater. Opgaven bliver en helt anden og langt mere alvorlig end den, som danske flådefartøjer under Natos kommando deltog i ud for Afrikas Horn. Udsendelsen kommer til at ske i regi af det europæiske EI2-samarbejde.

Den potentielle fjende udgør en helt anden fare end tidligere. Når en dansk fregat til november sejler mod Guineabugten ud for Afrikas vestkyst for at beskytte den danske handelsflåde, vil besætningen stå over for en ny og potentielt langt farligere modstander end de pirater, som den danske flåde tidligere stod over for ud for Afrikas Horn for 10-15 år siden.

Området ud for lande som Guinea, Sierra Leone, Liberia, Elfenbenskysten, Ghana, Togo, Benin, Nigeria, Cameroun, Gabon og Congo er hårdt plaget af pirateri og kidnapninger og betegnes i dag som verdens farligste farvand. I gennemsnit sejler 30-40 danskopererede skibe i Guineabugten på daglig basis, og tre danske handelsskibe er over de seneste måneder blevet angrebet af pirater i området.

Hos Danske Rederier har man derfor arbejdet målrettet for at få øget sikkerheden for handelsflåden, og af samme årsag kalder direktør Anne H. Steffensen det »kærkomment«, at regeringen tirsdag besluttede sig for at sende et dansk flådebidrag af sted fra efteråret.

Pirateriangreb holder søfolk og rederichefer vågne om natten

Efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn blev beslutningen annonceret tirsdag på et pressemøde i Søværnets tidligere og nu nedlagte officersskole på Holmen, hvor rederiforeningens direktør var til stede sammen med udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S).

”Det er ingen hemmelighed, at de mange angreb i Guineabugten har holdt vores søfolk og rederichefer vågne om natten. Så sent som i torsdags så vi endnu et angreb på et handelsskib. Det var ikke et dansk skib, men det kunne det lige så godt have været,« sagde Anne H. Steffensen og kommenterede de tre angreb på danske fartøjer siden november.

»Det er simpelthen ikke ok. Ingen søfolk skal gå bange på arbejde, og alle skal føle sig sikre på at komme godt hjem igen.«

Ifølge rederiforeningen er udsendelsen af en fregat til efteråret »perfekt timing«, fordi vintersæsonen på grund af vind- og vejrforholdene i Guineabugten er højsæson for pirateri i området.

”Vi har haft en god dialog med forsvarsministeren og myndighederne om den uholdbare situation, og jeg tør på hele branchens vegne godt sige, at vi er taknemmelige for, at regeringen nu sætter handling bag ordene,” siger Anne H. Steffensen.

Vestafrikanske pirater er mere professionelle end ud for Afrikas Horn

Guineabugten er et gigantisk havområde, og piraterne opererer ofte langt fra kysten – ofte op til 200 sømil fra land. De går målrettet efter at kidnappe besætningsmedlemmer for på den måde at kunne kræve løsepenge. Samtidig opererer piraterne ifølge rederiforeningen langt mere professionelt, end de somaliske pirater ud for Afrikas Horn. De er uniformerede, opererer professionelt, bærer uniformer og er veludrustede både med avanceret materiel og våben.

»Piraterne i det her område har et andet set up, end piraterne ud for Somalia. Det er også sværere at sætte en stopper for, fordi der en hel forretningsmodel bygget op omkring pirateriet i Guineabugten. Den betyder at man skal have fat mange steder for at komme det til livs,« siger Anne H. Steffensen.

I øjeblikket har forskellige lande valgt at sende individuelle flådefartøjer til Guineabugten, og Danmark melder sit bidrag ud uden at have et etableret samarbejde med øvrige stater på plads. Men det kommer, håber forsvarsminister Trine Bramsen. Det bliver dog ikke i ramme af Nato.

»Vi ser gerne en ramme indenfor European Intervention Initiative (EI2), som er et europæisk samarbejde mellem ligesindede lande. Det var det samme EI2, som også dannede rammen om vores indsats med en dansk fregat i Hormuz-strædet. Der er et godt samarbejde mellem landene i regi af EI2, og det ville være oplagt at bruge som strategisk ramme. Vi arbejder ikke på et Nato-mandat i det her område,« siger Trine Bramsen.

Indsatsen er også styrket i land

Den danske fregat er udstyret med en SEAHAWK-helikopter og vil kunne indsætte specialoperationsstyrker fra fregattens maritime indsatsstyrke, hvis det bliver nødvendigt.  Indsatsstyrken er blandt andet uddannet til at udføre undsættelsesoperationer på kaprede skibe.

Indsatsen kommer dog ikke udelukkende til at fore gå til søs. Også i land arbejder regeringen på at øge den maritime sikkerhed.

”Vi sætter nu markant ind mod pirateri i Guineabugten med både diplomatiske og militære bidrag. Vi har øget vores stabiliseringsindsats i området, hvor vi samarbejder med relevante kyststater. Det handler om at bidrage til at gøre landene i stand til selv at varetage sikkerheden. Så vi både bekæmper piratangreb og årsagerne til pirateri,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod.