spot_img

DF afviser klausuler og karensperioder for officerer, som går gennem svingdøren

Bjørn Bisserups nye job som lobbyist har pustet liv i debatten om reglerne for topofficerer, der skifter uniformen ud med det private erhvervsliv. Mange lande har indført karensperioder, men i Danmark har vi ingen regler på området. Politisk debat i radioprogrammet Frontlinjen om behovet for klausuler og karensperioder.

Blækket på Bjørn Bisserups fratrædelsesaftale var knapt blevet tørt, før den afgående forsvarschef annoncerede, at han tiltræder som lobbyist i public affairs-virksomheden Rud Pedersen. Her skal han rådgive våbenproducenter og andre interessenter i forsvarsindustrien om forsvars- og sikkerhedspolitik i Danmark og Norden.

Det er ikke første gang, en afgående dansk topembedsmand skifter uniformen ud med et job i det civile, og flere stemmer i debatten agiterer for, at der indføres en karensperiode, hvis der kan rejses tvivl om interessekonflikter. Det er dog ikke alle, der finder det problematisk at skifte en topstilling i det offentlige ud med interessevaretagelse i det private.

Uenighederne var da heller ikke til at tage fejl af, da SF’s forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen tirsdag diskuterede sagen med sin ordførerkollega i Dansk Folkeparti, Søren Espersen, og formanden for officerernes fagforening, Niels Tønning. Det skete i Frontlinjen på Radio4 med OLFIs redaktør som vært.

»Tilliden til det offentlige svækkes«

Anne Valentina Berthelsen hører til dem, der af princip finder problematisk, at Forsvarets tunge drenge ofte shanghajes af civile virksomheder med interesser i Forsvaret.

»Problemet er, at der kan opstå nogle interessekonflikter. Man kan komme til at tage fortrolig viden med sig ud i en virksomhed eller organisation, der opererer indenfor ens tidligere fagområde. Det skaber nogle dilemmaer, for det bliver svært at beskytte fortrolige oplysninger og modvirke usaglige handlinger. I sidste ende betyder det, at tilliden til det offentlige og det politiske system – og her Forsvaret – bliver lavere. Det har vi ikke brug for,« udtalte hun undervejs i programmet.

Artiklen fortsætter under playeren …

Synspunktet vinder dog ikke gehør i Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD), hvis formand, Niels Tønning, har svært ved at se formålet med at indføre regulering på området.

»Jeg forstår betænkelighederne, men der er ingen evidens for, at det her reelt er et problem,« lød det blandt andet fra fagforeningsformanden, der pegede på, at det dels er ulovligt for officererne at dele fortrolig viden, og at den viden, de har, hurtig forældes.

Skulle forsvarschefen blive gartner?

Forslaget om en karensperiode møder heller ikke opbakning hos Dansk Folkepartis Søren Espersen, der i lighed med Niels Tønning har svært ved at se, hvad problemet er.

»Jeg synes ikke, at man skal lave om på den måde, det har været altid. Det er ikke noget som helst kontroversielt i, at en ung mand på 60 år går ud i det private erhvervsliv. Hvad skal han så være? Pølsemand eller gartner?«

Bjørn Bisserup selv er måske ikke overraskende heller ikke selv enig i, at hans karriereskifte bør give anledning til nærmere overvejelser.

»Jeg er helt opmærksom på den livslange tavshedspligt, jeg er pålagt, og jeg har en stor loyalitetsfølelse og respekt overfor det forsvar, jeg har været en del af, og de samarbejdspartnere, jeg har haft. Karensreglerne tager politikerne og arbejdsmarkedets parter stilling til. Jeg følger de regler, der er,« lød det således fra den nu forhenværende forsvarschef i Frontlinjen.

Andre læste også

Vi må tale om garnisonering, hvis bemandingsudfordringen skal løses

DEBAT: Den nuværende garnisonering i Hæren er en af de primære kilder til den udfordrede bemandingssituation. Det er nødvendigt at tage den op til revision og diskutere de geografiske rammer, hvis yngre soldater skal have lyst til at blive i Forsvaret mere end et par år, mener premierløjtnant Christian...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Rasmus
Læser
Rasmus
17. januar 2021 14:51

Det er klart, at man som politiker er imod karensperioder, da det også vil medføre
krav til dem selv. En karensperiode på minimum 6-12 måneder kan overvejes som et
krav for skift fra en stilling med “særlig viden” til en
“lobbyorganisation” fx interesseorganisation-, våbenindustri eller
rådgivning. Men faktisk er mangel på karensperiode for politikere og
topembedsmænd efter min vurdering ikke det vigtigste og mest undergravende
for tilliden til systemet. Et centralt og offentligt lobbyregister er næsten en forudsætning for at indføre
fornuftige karensperioder i det offentlige. I registret skulle alle kontakter som topembedsmænd og
politikere har med lobbyister registreres og være offentlige. For at det fungerer, så skal det være strafbart at have kontakt med topembedsmænd og politikere
om ikke myndighedsopgaver og grå zoner uden at være registreret i
lobbyregisteret.