DF afviser klausuler og karensperioder for officerer, som går gennem svingdøren

Forhenværende forsvarschef Bjørn Bisserups nye stilling som public affairs-rådiger - i daglig tale lobbyist - for Rud Pedersen har fået flere til at stille spørgsmål ved, om der skal indføres regler for topofficerers karriereskift til civile virksomheder. Foto: Heri Niclasen/Forsvarsgalleriet

Bjørn Bisserups nye job som lobbyist har pustet liv i debatten om reglerne for topofficerer, der skifter uniformen ud med det private erhvervsliv. Mange lande har indført karensperioder, men i Danmark har vi ingen regler på området. Politisk debat i radioprogrammet Frontlinjen om behovet for klausuler og karensperioder.

Blækket på Bjørn Bisserups fratrædelsesaftale var knapt blevet tørt, før den afgående forsvarschef annoncerede, at han tiltræder som lobbyist i public affairs-virksomheden Rud Pedersen. Her skal han rådgive våbenproducenter og andre interessenter i forsvarsindustrien om forsvars- og sikkerhedspolitik i Danmark og Norden.

Det er ikke første gang, en afgående dansk topembedsmand skifter uniformen ud med et job i det civile, og flere stemmer i debatten agiterer for, at der indføres en karensperiode, hvis der kan rejses tvivl om interessekonflikter. Det er dog ikke alle, der finder det problematisk at skifte en topstilling i det offentlige ud med interessevaretagelse i det private.

Uenighederne var da heller ikke til at tage fejl af, da SF’s forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen tirsdag diskuterede sagen med sin ordførerkollega i Dansk Folkeparti, Søren Espersen, og formanden for officerernes fagforening, Niels Tønning. Det skete i Frontlinjen på Radio4 med OLFIs redaktør som vært.

»Tilliden til det offentlige svækkes«

Anne Valentina Berthelsen hører til dem, der af princip finder problematisk, at Forsvarets tunge drenge ofte shanghajes af civile virksomheder med interesser i Forsvaret.

»Problemet er, at der kan opstå nogle interessekonflikter. Man kan komme til at tage fortrolig viden med sig ud i en virksomhed eller organisation, der opererer indenfor ens tidligere fagområde. Det skaber nogle dilemmaer, for det bliver svært at beskytte fortrolige oplysninger og modvirke usaglige handlinger. I sidste ende betyder det, at tilliden til det offentlige og det politiske system – og her Forsvaret – bliver lavere. Det har vi ikke brug for,« udtalte hun undervejs i programmet.

Artiklen fortsætter under playeren …

Synspunktet vinder dog ikke gehør i Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD), hvis formand, Niels Tønning, har svært ved at se formålet med at indføre regulering på området.

»Jeg forstår betænkelighederne, men der er ingen evidens for, at det her reelt er et problem,« lød det blandt andet fra fagforeningsformanden, der pegede på, at det dels er ulovligt for officererne at dele fortrolig viden, og at den viden, de har, hurtig forældes.

Skulle forsvarschefen blive gartner?

Forslaget om en karensperiode møder heller ikke opbakning hos Dansk Folkepartis Søren Espersen, der i lighed med Niels Tønning har svært ved at se, hvad problemet er.

»Jeg synes ikke, at man skal lave om på den måde, det har været altid. Det er ikke noget som helst kontroversielt i, at en ung mand på 60 år går ud i det private erhvervsliv. Hvad skal han så være? Pølsemand eller gartner?«

Bjørn Bisserup selv er måske ikke overraskende heller ikke selv enig i, at hans karriereskifte bør give anledning til nærmere overvejelser.

»Jeg er helt opmærksom på den livslange tavshedspligt, jeg er pålagt, og jeg har en stor loyalitetsfølelse og respekt overfor det forsvar, jeg har været en del af, og de samarbejdspartnere, jeg har haft. Karensreglerne tager politikerne og arbejdsmarkedets parter stilling til. Jeg følger de regler, der er,« lød det således fra den nu forhenværende forsvarschef i Frontlinjen.