Enhedslisten vil omdanne Hjemmeværnet til en civil organisation

Eva Flyvholm vil erstatte Hjemmeværnet med en civil organisation, der skal understøtte beredskabet uden brug af våben og med færre vellønnede topchefer. Foto: Enhedslisten

Hjemmeværnet skal omdannes til en civil organisation, og topcheferne skal ikke længere kunne hæve høje lønninger for en minimal indsats. Det var blandt budskaberne fra Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm, da hun tirsdag debatterede Hjemmeværnets fremtid i programmet “Frontlinjen” på Radio4.

Står det til Enhedslisten, skal Hjemmeværnet afvikles som militær organisation og omdannes til en civil ditto, der skal støtte beredskabet uden brug af våben. Det var hovedbudskabet, da partiets forsvarsordfører, Eva Flyvholm, tirsdag gæstede Radio 4-programmet “Frontlinjen” til en debat om, hvordan Hjemmeværnet skal se ud fremover.

»Det handler simpelthen om, at der er nogle dele af konstruktionen, der ikke fungerer,« lagde Eva Flyvholm ud, da vært Peter Ernstved Rasmussen 35 minutter inde i programmet om Hjemmeværnet bød hende velkommen på telefon fra Christiansborg og bad hende redegøre for Enhedslistens holdning:

»Det første er sikkerhedsspørgsmålet: I Danmark er det stadig sådan, at Hjemmeværnet ligger inde med deres våben rundt omkring i landet. Det er efter vores vurdering simpelthen for farligt. Det er også få andre lande, der har den model, må man sige, og ikke engang politiet og militæret har deres våben liggende derhjemme.«

Artiklen fortsætter under playeren …

Det gør ingen forskel for partiets holdning, at bundstykkerne opbevares centralt og altså ikke i umiddelbar nærhed af våbnene, gjorde Eva Flyvholm desuden klart.

»Vi har set en lang række forbrydelser med hjemmeværnsvåben, og fordi du ikke kan få bundstykket med, betyder det ikke, at det er uden værdi for forbrydere at skaffe sig de her hjemmeværnsvåben,« lød det fra Enhedslistens forsvarsordfører.

Topchefer skummer fløden uden at lave nok

Eva Flyvholm understregede undervejs i tirsdagens udgave af Frontlinjen også, at hun har stor respekt for de frivilliges hjemmeværnsfolks indsats, men at hun og Enhedslisten samtidig mener, at opgaverne skal og bør løses ad anden vej.

»Jeg synes, at de frivillige i Hjemmeværnet gør en meget stor indsats. Også for at løfte opgaver, som jeg ærlig talt synes, at vi som samfund skulle sikre, at man kunne få løftet hos politiet og beredskabet og hos de folk, der er ansat til det.«

Det er fremover det fastansatte, lønnede beredskab, der skal styrkes, hvis det står til Enhedslisten. Det vil kunne suppleres med frivillige, men altså kun i en civil organisation:

»Jeg synes, det er meget fornuftigt med frivillige. Jeg vil håbe, at mange af de mennesker ville indgå i en frivillig struktur i forhold til beredskabet. Men vi er nødt til at forholde os til, at der er sket en svækkelse. Det er helt åbenlyst. Der er sket en svækkelse af vores beredskab, og det er jo ikke hensigtsmæssigt for vores samfund. Vi står i en alt for sårbar situation, hvis der for eksempel er oversvømmelser eller terrorangreb. Vi er nødt til at sikre, at vi har en ordentlig, fast struktur.«

Det er imidlertid ikke kun våbnene og den militære struktur, der skal tages et opgør med, forklarede Eva Flyvholm. Cheferne i toppen af Hjemmeværnets hierarki har det for godt og betales for meget, og fik derfor også en bredside af forsvarsordføreren, inden pligterne på Christiansborg igen kaldte.

»Ser man på Hjemmeværnet, er det rigtigt, at der er nogle mennesker, som gør et fantastisk stykke frivilligt og ulønnet arbejde. Men der er altså også nogle mennesker i toppen af Hjemmeværnet, som sidder og får så guldrandede og fede betalinger for at lave, hvad, jeg synes, ser ud til at være ikke særlig meget. Det er et af de steder, hvor vi faktisk gerne vil skære ned.«

Jens Garly: »En fantastisk muskel at have«

Hjemmeværnets øverste chef, generalmajor Jens Garly, var med i Radio 4-studiet. Ikke overraskende var han uenig i Eva Flyvholms konklusioner:

»Det, man får med Hjemmeværnet for godt og vel en hundredekrone per dansker, er et beredskab med over 40.000 mennesker, som er forpligtet til og rigtig gerne stiller op, hver gang der er en opgave til glæde for samfundet. Vi har et kæmpestort beredskab – ikke kun på søen, men også til lands og i luften. Det får man for 100 kroner, og det må man så vurdere, om man synes er godt. Jeg synes jo, det er en fantastisk muskel at have,« lød det fra hjemmeværnschefen, der undlod at forholde sig til kommentarerne til sin egen og chefkollegernes lønforhold.

»Vi får den løn, der er aftalt inden for statens regler, så det har jeg ikke nogen kommentar til udover det.«

Til gengæld ville Jens Garly gerne fortælle, hvorfor han mener, at Hjemmeværnet fortsat skal være en militær organisation – og hvilke fordele, det har.

»Det står entydigt i lov om Hjemmeværnet, at vi er sat i verden for at støtte Forsvaret og dermed er en militær organisation. Det er der, hvor jeg synes, at den grundlæggende ramme er. Hvad får man så med en militær organisation? Hvis du har en frivillig hjemmeværnssoldat, som er uddannet og gerne stiller op, når vi kalder på ham eller hende, og en kommandostruktur, som vi har – det er her, det militære især kommer ind – så kan du netop på rigtig kort tid løse en opgave med et corona-callcenter, stille folk til at støtte Forsvaret eller komme på søen med kort varsel. Det viser, hvad man får for de her 600 millioner kroner.«