Hjemmeværnet skal omdannes til en civil organisation, og topcheferne skal ikke længere kunne hæve høje lønninger for en minimal indsats. Det var blandt budskaberne fra Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm, da hun tirsdag debatterede Hjemmeværnets fremtid i programmet “Frontlinjen” på Radio4.
Står det til Enhedslisten, skal Hjemmeværnet afvikles som militær organisation og omdannes til en civil ditto, der skal støtte beredskabet uden brug af våben. Det var hovedbudskabet, da partiets forsvarsordfører, Eva Flyvholm, tirsdag gæstede Radio 4-programmet “Frontlinjen” til en debat om, hvordan Hjemmeværnet skal se ud fremover.
»Det handler simpelthen om, at der er nogle dele af konstruktionen, der ikke fungerer,« lagde Eva Flyvholm ud, da vært Peter Ernstved Rasmussen 35 minutter inde i programmet om Hjemmeværnet bød hende velkommen på telefon fra Christiansborg og bad hende redegøre for Enhedslistens holdning:
»Det første er sikkerhedsspørgsmålet: I Danmark er det stadig sådan, at Hjemmeværnet ligger inde med deres våben rundt omkring i landet. Det er efter vores vurdering simpelthen for farligt. Det er også få andre lande, der har den model, må man sige, og ikke engang politiet og militæret har deres våben liggende derhjemme.«
Artiklen fortsætter under playeren …
Det gør ingen forskel for partiets holdning, at bundstykkerne opbevares centralt og altså ikke i umiddelbar nærhed af våbnene, gjorde Eva Flyvholm desuden klart.
»Vi har set en lang række forbrydelser med hjemmeværnsvåben, og fordi du ikke kan få bundstykket med, betyder det ikke, at det er uden værdi for forbrydere at skaffe sig de her hjemmeværnsvåben,« lød det fra Enhedslistens forsvarsordfører.
Topchefer skummer fløden uden at lave nok
Eva Flyvholm understregede undervejs i tirsdagens udgave af Frontlinjen også, at hun har stor respekt for de frivilliges hjemmeværnsfolks indsats, men at hun og Enhedslisten samtidig mener, at opgaverne skal og bør løses ad anden vej.
»Jeg synes, at de frivillige i Hjemmeværnet gør en meget stor indsats. Også for at løfte opgaver, som jeg ærlig talt synes, at vi som samfund skulle sikre, at man kunne få løftet hos politiet og beredskabet og hos de folk, der er ansat til det.«
Det er fremover det fastansatte, lønnede beredskab, der skal styrkes, hvis det står til Enhedslisten. Det vil kunne suppleres med frivillige, men altså kun i en civil organisation:
»Jeg synes, det er meget fornuftigt med frivillige. Jeg vil håbe, at mange af de mennesker ville indgå i en frivillig struktur i forhold til beredskabet. Men vi er nødt til at forholde os til, at der er sket en svækkelse. Det er helt åbenlyst. Der er sket en svækkelse af vores beredskab, og det er jo ikke hensigtsmæssigt for vores samfund. Vi står i en alt for sårbar situation, hvis der for eksempel er oversvømmelser eller terrorangreb. Vi er nødt til at sikre, at vi har en ordentlig, fast struktur.«
Det er imidlertid ikke kun våbnene og den militære struktur, der skal tages et opgør med, forklarede Eva Flyvholm. Cheferne i toppen af Hjemmeværnets hierarki har det for godt og betales for meget, og fik derfor også en bredside af forsvarsordføreren, inden pligterne på Christiansborg igen kaldte.
»Ser man på Hjemmeværnet, er det rigtigt, at der er nogle mennesker, som gør et fantastisk stykke frivilligt og ulønnet arbejde. Men der er altså også nogle mennesker i toppen af Hjemmeværnet, som sidder og får så guldrandede og fede betalinger for at lave, hvad, jeg synes, ser ud til at være ikke særlig meget. Det er et af de steder, hvor vi faktisk gerne vil skære ned.«
Jens Garly: »En fantastisk muskel at have«
Hjemmeværnets øverste chef, generalmajor Jens Garly, var med i Radio 4-studiet. Ikke overraskende var han uenig i Eva Flyvholms konklusioner:
»Det, man får med Hjemmeværnet for godt og vel en hundredekrone per dansker, er et beredskab med over 40.000 mennesker, som er forpligtet til og rigtig gerne stiller op, hver gang der er en opgave til glæde for samfundet. Vi har et kæmpestort beredskab – ikke kun på søen, men også til lands og i luften. Det får man for 100 kroner, og det må man så vurdere, om man synes er godt. Jeg synes jo, det er en fantastisk muskel at have,« lød det fra hjemmeværnschefen, der undlod at forholde sig til kommentarerne til sin egen og chefkollegernes lønforhold.
»Vi får den løn, der er aftalt inden for statens regler, så det har jeg ikke nogen kommentar til udover det.«
Til gengæld ville Jens Garly gerne fortælle, hvorfor han mener, at Hjemmeværnet fortsat skal være en militær organisation – og hvilke fordele, det har.
»Det står entydigt i lov om Hjemmeværnet, at vi er sat i verden for at støtte Forsvaret og dermed er en militær organisation. Det er der, hvor jeg synes, at den grundlæggende ramme er. Hvad får man så med en militær organisation? Hvis du har en frivillig hjemmeværnssoldat, som er uddannet og gerne stiller op, når vi kalder på ham eller hende, og en kommandostruktur, som vi har – det er her, det militære især kommer ind – så kan du netop på rigtig kort tid løse en opgave med et corona-callcenter, stille folk til at støtte Forsvaret eller komme på søen med kort varsel. Det viser, hvad man får for de her 600 millioner kroner.«
Kom nu OLFI. Det er en gammel nyhed.
DGG – det er nok den Kommiterede, der score kassen. Ikke Chefen, Stabschefen eller andre i den militære del af HJV-systemet.
Tja, det hænger vel godt i tråd med at Enhedslisten ved evt. magtovertagelse ville nedlægge Politi og Forsvar !
lad os se hvem der kommer først….og har størst held med den udstukne opgave
Skide godt Jens m.h.t. aflønningen “»Vi får den løn, der er aftalt inden for statens regler, så det har jeg ikke nogen kommentar til udover det.« nøjagtigt som medlemmer af folketinget, de tager også gerne hvad der kommer. Hjemmeværnet er oprettet på grundlag af individer som du, FLYVHOLM , og lad os endelig holde fast i det,
Ja, sådan fru Flyvholm, læg dig endelig ud med de 40.000 mennesker, der gør en god, ulønnet og helt frivillig indsats. Det skal nok blive godt.
Uden at have hørt indslaget fristes man til at skrive, at det ikke virker som om hun ved, hvilke roller alle disse frivillige har. Og ja, hvis man kun ser hjemmeværnet, når man tager på festival, så er det jo klart, at man kan have svært ved at forstå, hvorfor de skal være bevæbnede. Og når man så heller ikke forstår, hvordan og hvorfor hjemmeværnet blev oprettet, så vil det heller ikke give mening at bevæbne en så stor del af befolkningen.
Personligt synes jeg nu, det er meget betryggende at vi har så mange danskere, der går op i forsvaret af vort land – og omend de kun er lettere bevæbnet, så kan de indgå i det samlede forsvar af landet og varetage en hel del af de opgaver som vi ellers skulle bruge fast lønnet personel til.
For så vidt angår den højt lønnede ledelse, der tilsyneladende sidder i Vordingborg og brænder husleje af, så burde hun måske overveje, hvor mange af disse, der udover deres normale 9-16 job (som jeg mener der er fuldt belæg for at de anvender til noget fornuftigt), så deltager de selvsamme mennesker i alle mulige arrangementer på de tidspunkter, hvor de frivillige udøver deres træning og tjeneste – nemlig i fritiden – så jeg tror nu nok vi får værdi for pengene også der.
Årsberetning for Hjemmeværnskommandoen 2019 ville have været en faktuel baggrund for både interview og forsvarsordfører MF Eva Flyvholm (EL) at udtale sig på.
14.520 soldater, heraf 2.494 certificerede soldater og 596 fastansatte årsværk, incl. grænsestyrken. Chefen for Hjemmeværnet nævner omkring 500 ansatte. Samlet bevilling for styrelsen kr. 454,8 mil., regnskab 467,3 mil., lønninger/personaleomkostninger 363,3 mil., tilskud til personer 8,2 mil. = 95,8 mil. til driften i øvrigt. (Fartøjernes (kutternes) vedligeholdelse på 4 årig kontrakt 100 mil. = 25 mil. årligt).
Med et styrketal på 78.000 for år tilbage var der en generalmajor, der nu med en styrke på 14.520, tillige har fået en brigadegeneral antagelig aflønnet på oberstniveau. Personaleomkostningerne springer derfor i øjnene.
2.376.930 funktionsrelaterede timer ydet i 2019, heraf 280.996 timer til indsættelse for Forsvaret, Politiet og andre myndigheder, samt 607.070 til opstilling.
Våbnene blev inddraget for år tilbage og er kun i begrænset omfang genudleveret. Der findes underafdelinger (kompagnier/eskadriller/flotiller) uden udleverede våben og uden våben på det lokale våbenkammer, hvilket giver mig en følelse af manglende tillid fra ledelsen og stik mod den oprindelige hjemmeværnsånd.
Forsvarsministeren har et lovforslag om fjernelse af aldersgrænsen på 60 år for befalingsmænd, men ledelsen har lige strammet reglerne for fartøjsførere kan beholde deres autorisation, så man ikke som tidligere kan medregne timerne ydet som vagtchef og navigatør i de krævede 70 timer, hvilket igen giver følelse af manglende tillid.
3 siders blanket udfyldes for at måtte udsætte en gummibåd. Bureaukratiske regler vokser i omfang, og når en anden officer fra et af værnene er på en kortere tjeneste i Hjemmeværnet, så skal regler ændres.
Kystredningstjenesten under Søværnet klarer opgaverne med langt færre ombordværende end på et hjemmeværnsfartøj og med en kort afgangstid efter alarm, hvor Hjemmeværnet mangler et egnet alarmsystem, som f.eks. det der anvendes til regionernes frivillige akuthjælpere via en app. Derfor løser Dansk Søredningsselskab m.fl. i dag mange opgaver til søs.
At overføre visse opgaver til f.eks. Beredskabsstyrelsen, som også har fastansatte samt frivillige vil heller ikke blive nemt, hvilket en lang række konflikter landet over mellem faste og frivillige vidner om.
Ved min indtræden i Hjemmeværnet i 1968 og også i min tid som politikompagnichef i 1979-1989 havde vi klare opgaver relateret til landets forsvar, men efter murens fald og forsvarets minimering har Hjemmeværnet søgt at bistå samfundet med mange tusinde for de frivillige ulønnede timer, som næppe fås til lavere omkostning blot ved at flytte opgaverne til andre institutioner, men mere rationel udnyttelse af midlerne er selvfølgelig altid ønskelig.