KOMMENTAR: De færreste har forstået, hvorfor forsvarsledelsens hemmelige møder med kronprins Frederik er langt mere problematiske, end historien om nogle venner der spiser middage og drikker rødvin sammen. Skåret ind til benet handler det om, at dem, der burde beskytte kronprinsen, overvurderer deres egen betydning, svigter deres ansvar og negligerer deres åbenlyse fejl.

Hvem beskytter Danmarks kommende konge? Svaret burde være åbenlyst, men en række artikler i dette medie afslører, at det noget overraskende blæser en smule i vinden. Kronprinsens egen hofchef, flere nuværende og tidligere topofficerer og medlemmer af Forsvarets øverste ledelse med forsvarschefen i spidsen, auditøren (chefen for Forsvarsministeriets Auditørkorps) foruden kronprinsens tidligere livvagt og nærmeste ven ser ud til at have overvurderet deres egne roller og betydning uden skelen til risici ved deres letsindighed i forhold til kongehuset.

Ved at inddrage, godkende og undlade at reagere i forbindelse med kronprinsens deltagelse i et hemmeligt og loge-lignende netværk uden forsvarsministerens eller regeringens godkendelse gør de kronprinsen sårbar, udstiller hans til tider manglende dømmekraft og svigter dermed deres ansvar. Det hele bortforklares med »private arrangementer« og venskaber, og det mest overraskende i hele sagen er, at de ikke selv kan se problemet.

For de sagesløse læsere, som heller ikke forstår problemet, kommer her en forklaring. Den er vigtig, for sagen handler hverken om medierne som sensationsjægere, republikanere eller lakajer for venstrefløjen, men om hårfine grænser og respekt for vores demokrati og konstitutionelle monarki.

Verdens ældste kongehus bygger på traditioner

Det danske kongehus er verdens ældste og bygger på traditioner, som ikke ville give nogen mening i dag, hvis man skulle begynde forfra. Men det er netop traditionerne, som gør det så unikt. Med enevældens ophør, fødslen af en demokratisk grundlov og indførelsen af det konstitutionelle monarki i 1849 fandt folket og kongehuset i fællesskab en måde at bevare kongehuset som den øverste myndighed, mens magten blev placeret 100 pct. hos folket.

Det betyder, at kongehuset ingen politisk magt har. Kongehuset har altid interesseret sig for det danske samfund, og dronningen har til nærmest perfektion udført rollen som upolitisk regent. Hun har udvist interesse, besøgt institutioner og talt med høj og lav over hele kongeriget. Og så har hun om nogen forstået spillereglerne, og det er en af årsagerne til, at vi dag har et af de mest – om ikke det mest – populære kongehus i verden.

Artiklen fortsætter under billedet …

Hvis dronningen ønsker at orientere sig om statslige forhold, lader hun en forespørgsel gå gennem kabinetssekretæren, som kontakter statsrådssekretæren i Statsministeriet, som derefter kontakter det pågældende ministerium og så fremdeles. Herefter kommer en aftale i stand, og ved et møde kan dronningen stille alle de spørgsmål, som hun vil, og få så dyb en orientering som ønsket. Hvem ville sige nej til at briefe dronningen?

Men hvad ville der ske, hvis dronningen uden regeringens viden gennem en af sine private venner satte en møderække op med rigspolitichefen og diverse politidirektører, hvor disse kunne orientere hende om de nyeste anti-terrorplaner, kameraovervågning og måske høre lidt om aktuelle sager i diverse efterforskninger? Der ville rejse sig et ramaskrig. Hvorfor? Fordi enhver kunne stille spørgsmålstegn ved formålet, motivet, og hvad der egentlig bliver talt om af politisk karakter.

Det ville skabe en voldsom mistillid til monarken og dermed dalende opbakning til monarkiet. Og det er lige præcis derfor, at adgangen til statsapparatet går gennem regeringen. Det er en beskyttelse af kongehusets medlemmer, som aldrig må kunne blive skudt i skoene, at de bryder de demokratiske spilleregler.

Skulle pænt have takket nej til den smigrende invitation

Er det så en petitesse og slap-nu-af, når kronprinsen mødes privat med forsvarschefen og repræsentanter for Forsvarets øverste ledelse hjemme hos auditørkorpsets efterforskningschef uden regeringens viden? Nej, det er præcis som professor Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet siger – et fatalt svigt og dårlig dømmekraft. Og man fristes til at sige hele raden rundt. Hofchefen, som skulle have sat foden ned. Forsvarschefen, som skulle have afvist, at den slags kan finde sted. Auditørkorpsets efterforskningschef og vært, som skulle have ladet idéen fare, da den opstod i hans hoved. De øvrige topofficerer, som pænt skulle have takket nej den smigrende invitation til trods.

Kongehusets popularitet hænger nøje sammen med dets medlemmers evne til at følge reglerne. Dronningen er i en klasse for sig, og hun bærer hovedansvaret for danskernes store beundring. Selv republikanere erkender, at hun er dygtig og en formidabel repræsentant for Danmark. Dronningen sætter aldrig en fod forkert. Man kan desværre ikke sige det samme om hendes ældste søn. De seneste dage vidner med ramme alvor om, at han endnu har meget at lære, før han kan træde i sin mors fodspor. 12 ugers ophold med familien på ski i Verbier i et hus, som kongefamilien åbenbart har ejet i 10 år. Og før det alle historierne om kronprinsens ageren i den Internationale Olympiske Komité.

Men hvad langt værre er, at alle dem, som burde beskytte ham, svigter deres ansvar og negligerer deres fejl. Det er skammeligt at være vidne til. Selvfølgelig skal kronprinsen kunne mødes med sine venner, og selvfølgelig kan vennerne også inkludere topofficerer og medlemmer af Forsvarets øverste ledelse. Men når efterforskningschefen i Forsvarsministeriets Auditørkorps uden om regeringen etablerer et netværk, som man roligt kan kalde loge-lignende, og som inkluderer kronprinsen og skiftende medlemmer af Forsvarets øverste ledelse, må det stå som en endnu ubesvaret gåde, hvordan det kan ske, uden at nogen alarmklokker har ringet.

Selvforherligede deltagere glemmer at beskytte kronprinsen

Man skal passe på med at motivforske. Men noget tyder på, at mødedeltagerne er blevet så selvforherligede over at kunne sidde til privat middag med landets kommende konge, at de fuldstændig glemmer deres privilegerede roller og deres ansvar for at beskytte kronprinsen. Og er der nogen, der ved deres fulde fem tror, at middagsselskabet ikke taler om interne forhold i Forsvaret, så skal man vist være naiv ud over det normale.

Hvad taler de så om? Det kan vi kun gætte på, og det er så rigeligt til at konstatere, at loge-netværket er helt ude af trit med det omgivende samfund og det forsvar, som de alle er sat til at lede – i sidste ende for at beskytte monarken og monarkiet. Og skulle læserne have svært ved at komme op med nogle middagsemner, hjælper jeg gerne.

Siden oktober 2018 har dette medie skrevet en hel del artikler om nepotisme og inhabilitet i Forsvaret, og man kan i hvert fald sige, at det er et emne, der ville være naturligt at diskutere for den omtalte gruppe. I samme periode har auditørkorpset været i gang med en efterforskning rettet mod den tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen. Har han selv deltaget i møderne? Vi ved det ikke. Men mon ikke, at deltagerne har talt en lille smule om den sag, og hvordan den skulle håndteres?

Gennem mere end et år har denne signatur researchet på en historie om Forsvarets køb af hurtigtgående motorbåde til Frømandskorpset. Så sent som den 11. november besluttede Forsvarskommandoen at bede auditørkorpset undersøge dele af den sag, som bl.a. omhandler kronprinsens anden nære ven og værten – Hans Herluf Pedersens – bekendte, Jeppe Handwerk. Har netvæket diskuteret den sag? Den har i hvert fald været i forsvarsledelsens bevidsthed meget længe. Og kan man allerede begynde at forestille sig, hvad udfaldet af den efterforskning bliver? Vi ved det selvfølgelig ikke. Men man skal vist endnu en gang være blåøjet og naiv ud over det normale, hvis man ikke kan se, at der her er et alvorligt problem midt inde på middagsbordet.

Måske på tide at bede om medarbejdernes gæstelister

Det fører os til lidt tanker om Forsvarsministeriets Auditørkorps. På trods af sin placering under Forsvarsministeriets paraply gør auditørkorpset en dyd ud af at fremstå uafhængigt af såvel ministeriet som Forsvaret. Igen skal man vist være en del af logen for ikke at kunne se, at den uafhængighed bliver udfordret ud over det normale med efterforskningschefens »private arrangement«.

Auditør Claus Risbjerg, som privat er ven med Hans Herluf Pedersen, oplyser til OLFI, at han på intet tidspunkt i sin karriere har bedt sine medarbejdere om at fremlægge lister over gæster, de inviterer, når de holder private middagsarrangementer, og det har han i øvrigt heller ikke til hensigt at gøre fremadrettet. Man fristes til at sige, at så var det måske på tide, at han begyndte at interessere sig for, om spillereglerne for det konstitutionelle monarki bliver overholdt, når hans efterforskningschef inviterer Danmarks kommende konge til middag. De øvrige deltagere gør det tydeligvis ikke.

Og her er vi ved sagens kerne, som oser langt væk af såvel benovelse som berøringsangst. Det er jeres – læs loge-deltagernes – ansvar at beskytte Danmarks kronprins. Men en invitation til en privat middag fjerner åbenbart al tankeklarhed, og hvem vil i øvrigt være lyseslukker og lukke festen, når den nu er kommet så godt i gang med ind til flere møder, som bliver afviklet i dybeste hemmelighed? Nej, vel. Her takker man ja, byder ind og soler sig i selskabet vel vidende, at man er med helt derinde, hvor almindelige mennesker kun kan drømme om at være med.

Det er vist på tide, at nogen på et højere niveau end forsvarschefen træder i karakter og forklarer såvel kronprinsens hofchef som Forsvarets øverste ledelse og en efterforskningschef i auditørkorpset, hvordan det konstitutionelle monarki hænger sammen med vores åbne og transparente demokrati. På forhånd tak.