Cybertrusler og stormagtsspil om Arktis udfordrer Danmark

Lars Findsen præsenterede som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste den nye trusselsvurdering mod Danmark. Foto: Kasper Junge Wester

Forsvarets Efterretningstjeneste præsenterede fredag sin årlige risikovurdering. I lighed med sidste år fylder cyberområdet meget i rapporten, ligesom der bliver holdt skarpt øje med både Ruslands og Kinas ageren på den internationale scene. Ikke mindst i og omkring Arktis rører stormagterne på sig, og det kan få betydning for Danmark og Grønland.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) fremlagde fredag middag sin årlige risikovurdering, der opsummerer efterretningstjenestens aktuelle fokusområder. Risikovurderingen ligner i store træk sidste års udgave, og både Kinas og Ruslands stormagtsambitioner og geopolitiske ageren fylder igen meget, ligesom trusler i cyberspace fortsat gør det.

Mere opsigtsvækkende er det, at Arktis har fået en prominent plads forrest i årets rapport. Det skyldes ifølge FE det stormagtsspil mellem USA, Rusland og Kina, der netop nu tegner sig konturerne af, og som for Danmarks vedkommende særligt har kunnet mærkes ved, at både Kina og USA har udtrykt strategisk og økonomisk interesse i Grønland.

Mens de arktiske lande hidtil har forsøgt at holde øvrige sikkerhedspolitiske uoverensstemmelser ude af det arktiske område, betyder særligt Ruslands militære oprustning, at spændingen i regionen stiger. Selvom der primært er tale om defensiv oprustning, vil kapaciteterne i området også kunne anvendes til offensive operationer, og det risikerer at have an afsmittende effekt på andre lande med interesser i regionen, påpeger FE i risikovurderingen.

Kinas interesser i det Arktis har i højere grad at gøre med adgang til ressourcer og søruter. Derfor er landet i gang med at styrke sin forskning, opbygge infrastruktur og kapaciteter, ligesom man søger at etablere samarbejde med landene i regionen – herunder altså også Grønland, hvor for eksempel kinesisk minedrift har været foreslået.

Amerikansk enegang udfordrer den eksisterende verdensorden

Et andet centralt forhold, der giver sikkerhedsmæssige udfordringer for Danmark og Europa, er den amerikanske militære enegang, som præsident Trump efterhånden mange gange har italesat. USA’s europæiske alliancepartnere kan ikke længere videre sig sikre på amerikansk opbakning, og det kan placere små stater som Danmark i en prekær situation.

”Mange landes forfølgelse af nationale interesser vil i stigende grad komplicere samarbejdet. Samtidig er den regelbaserede verdensorden, som Danmark nyder stor fordel af, udfordret. Små og mellemstore stater vil kunne komme til at stå i et krydspres fra globale og regionale spillere i og uden for Europa,” lød det fra FE-chef Lars Findsen, inden han fremhævede, hvordan netop Trumps ”America First”-doktrin giver andre lande gode betingelser for at indfri geopolitiske ambitioner:

”USA’s indenrigs- og udenrigspolitiske dagsorden om i højere grad at orientere sig mod sig selv, giver samtidig Rusland og Kina større mulighed for at få større indflydelse i regioner som Mellemøsten, Afrika og andre steder i verden.”

Hverken Kina eller Rusland vurderes at have nogen interesse i en væbnet konflikt med Nato, men som det også fremgik af sidste års risikovurdering, er Danmark fortsat i risiko for at blive udsat for russiske påvirkningskampagner, lyder vurderingen fra FE.

Høj cyberrisiko et grundvilkår

Denne risikoen for påvirkningskampagner har i høj grad med det digitale domæne at gøre, og også på cyberområdet er Danmark i høj grad i farezonen. Cybertruslen mod både statslige myndigheder og private virksomheder er blevet et grundvilkår og vurderes til at være ”meget høj”. I dag ser man både kriminelle og statslige aktører gennemføre cyebrangreb, og i takt med den teknologiske udvikling bliver det mere og mere vanskeligt at placere ansvaret for angrebene.

”Techindustrien bliver mere og mere koncentreret, og det udviklingstræk er egnet til grundlæggende at ændre på de traditionelle magtstrukturer i verden,” forklarede Lars Findsen.

Som en del af det øgede fokus på cybersikkerhed, har Forsvaret nu åbnet op for tilmelding til den nye cyberværnepligt, der i første omgang optager 30 rekrutter på et udvidet værnepligtsforløb. Forsvarets Efterretningstjeneste har i forbindelse med udviklingen af det nye forløb siddet med i styregruppen og skal forestå en del af undervisningen.

Fremover vil de cyberværnepligtige blive oplært i netværksovervågning. Chefen for FE’s Center for Cybersikkerhed, Thomas Lund-Sørensen, håber da også, at den nye cyberværnepligt kan øge mulighederne for at hverve dygtige medarbejdere til at imødegå de digitale trusler mod Danmark:

“Der er ingen tvivl om, at det her vil kunne være et rekrutteringsredskab for sådan nogle som os. Men vi ser det også som en mulighed for, at de unge mennesker får en interesse for det her, for der er ikke store tekniske adgangskrav på cyberværnepligten. Det handler om at få gjort nogle interesserede for det her, og så kan de efterfølgende eventuelt tage en mere formel uddannelse inden for cybersikkerhed.”

Ny, højreekstremistisk terrortrussel

Endelig adresserer risikovurderingen terrortruslen mod Danmark, der som de forgangne år endnu er høj. Selvom Islamisk Stat er nedkæmpet, udgør bevægelsen i lighed med al-Qaeda fortsat en trussel mod Vesten, men antallet af terrorangreb er faldet til ”et niveau, der er sammenligneligt med perioden op til, at Islamisk Stat udråbte sit kalifat i 2014”. Begge terrorbevægelser har dog stadig ambitioner om at ramme Vesten, og mens IS-leder Abu Bakr al-Baghdadis død har været et tab for Islamisk Stat, får det begrænset operativ betydning, vurderer FE.

Trods et hovedfokus på islamistisk terror, er det opsigtsvækkende, at FE i risikovurdering i stigende grad forholder sig til terrortruslen fra den militante højreekstremister, der gennem individuelle terroranslag de senere år har formået at ramme minoritetsgrupper og politiske modstandere forskellige steder i verden. Mange af gerningsmændene har haft kontakt med ligesindede via internettet.

Risikovurderingens øvrige konklusioner kan læses her.