spot_img

Forsvarets talsperson: Vi skal glæde os over soldater, der blander sig i debatten  

Susanne Lund deler som Forsvarets nye talsperson ikke chefen for Hærens Officersskoles råd til tre debattører, og hans råd er ikke udtryk for Forsvarets officielle holdning, siger hun. Forsvaret skal ifølge Susanne Lund i stedet motivere flere til at blande sig i den offentlige debat med deres faglighed, og det gælder også for politikere med officersbaggrund.

Hun siger det ikke direkte. Men oberst Susanne Lund er som Forsvarskommandoens nyudnævnte kommunikationschef og officielle talsperson ikke enig med oberst Nicolas Veicherts, der som chef for Hærens Officersskole (HO) i et debatindlæg i Berlingske lørdag råder tre navngivne politikere med officersbaggrund til politisk at holde sig fra forsvarsområdet.

»Vi skal glæde os over soldater, der blander sig i den offentlige debat med deres militære faglighed. Forsvaret skal som institution ikke lukke debatten. Vi skal åbne den op,« siger hun og giver samtidig udtryk for, at Nicolas Veicherts debatindlæg ifølge hende ikke rammer skiven rent.

»Lad mig først og fremmest slå fast, at de tre officerer lige som Nicolas Veicherts har ytringsfrihed. Jeg forstår, at chefen for HO mener, at debattørerne skal passe på med at blande sig i forsvarspolitiske emner. Jeg synes, at det er en uheldig formulering, fordi det kan opfattes som et forsøg på at knægte ytringsfriheden,« siger hun.

Et uheldigt signal at dele på officiel Facebookside

Debatten begyndte, da politikerne Steen Holm Iversen (løsgænger), Klaus Kroll (NB) og Casper Stefani (K) den 17. september i en kronik i samme avis angreb politikere fra begge sider af Folketinget for at bruge antallet af faldne soldater som undskyldning for ikke at anvende 2 pct. af bnp på forsvar. Det fik chefen for officersskolen til tasterne, og lørdag replicerede han i et læserbrev:

»Mit råd til politikere, der også vil føre soldater – og til officerer der også vil føre politik – er at finde andre emner end netop forsvarspolitik.«

Debatindlægget delte Nicolas Veicherts efterfølgende på Chefen for Hærens Officersskoles officielle Facebook-side, og derfor har flere opfattet det som Forsvarets officielle holdning. Men det er det ikke, understreger Susanne Lund.

»Svaret er nej. Men har han lov til at skrive det? Ja, han har også ytringsfrihed.«

Hvad siger du til, at han har delt debatindlægget på officersskolens officielle Facebook-side? Får det ikke budskabet til at fremstå som Forsvarets officielle holdning?

»Jeg synes, at det er uheldigt,« siger hun.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Vi må tale om garnisonering, hvis bemandingsudfordringen skal løses

DEBAT: Den nuværende garnisonering i Hæren er en af de primære kilder til den udfordrede bemandingssituation. Det er nødvendigt at tage den op til revision og diskutere de geografiske rammer, hvis yngre soldater skal have lyst til at blive i Forsvaret mere end et par år, mener premierløjtnant Christian...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer