Chefrokade vækker begejstring og giver forsvarschefen en sjælden oprejsning

1
Forsvarschef Bjørn Bisserup kunne i oktober ikke se, hvad han kunne have gjort mere i sagen om påstået nepotisme i Hærstaben. Collage: OLFI

ANALYSE: Forsvarschefens ageren i sagerne om inhabilitet har ikke set køn ud, og blandt medarbejderne er tilliden til chefen for det hele til at overse. Fredag vandt han imidlertid noget af den savnede respekt tilbage hos medarbejderne, da han udviste ledelse og endegyldigt fjernede H.-C. Mathiesen som chef for Hæren og erstattede ham med Michael Lollesgaard.

Et er jura noget andet lederskab. Fredag udviste forsvarschef Bjørn Bisserup et sjældent eksempel på det sidste, da han – godt nok efter et tilløb på 10 måneder – valgte at skære igennem som chef og endegyldigt fjerne H.-C. Mathiesen som chef for Hæren. Han har været sendt hjem på tjenestefrihed med fuld løn siden oktober, mens Auditørkorpset undersøger, om det vil rejse tiltale mod manden, som er mistænkt for bl.a. at have hjulpet sin daværende kæreste og nuværende hustru ind på to eftertragtede uddannelser.

Da Auditørkorpset i januar sigtede Hans-Christian Mathiesen, besluttede forsvarschefen at indsætte generalmajor Kenneth Pedersen som midlertidig chef. Det skete med den begrundelse, at en fyring af H.-C. Mathiesen fra stillingen ville være en alvorlig disciplinær straf uden en endelig juridisk afgørelse på sagen. På den ene side lå det derfor i kortene, at forsvarschefen kunne finde på at lade usikkerheden om ledelsen af Hæren fortsætte, ind til der foreligger en juridisk afgørelse.

På den anden side var sagen ved at udvikle sig til en farce, som dels udstillede forsvarschefens manglende lyst til at udvise lederskab og dels vedblev med at være en klods om benet på samme, som skabte kludder i chefkabalen. I sidste ende valgte forsvarschefen at træffe sin egen afgørelse. Hæren har brug for ro, og Forsvaret har brug for permanente chefer på alle poster.

Uafklarethed har skabt usikkerhed om ledelsen

En ”midlertidig” hærchef skaber masser af usikkerhed med flere ”fungerende” chefer, og udsigten til en fortsættelse i uendelighed passer ikke sammen med implementeringen af et nyt forsvarsforlig. Samtidig stod forsvarschefen med den mest oplagte chef for Hærkommandoen, som manglede et job. Han hedder Michael Lollesgaard, og fredag meddelte forsvarschefen, at Lollesgaard overtager jobbet efter H.-C. Mathiesen, mens Kenneth Pedersen nu kan vende retur til sit oprindelige job som chef for operationsstaben i Forsvarskommandoen.

Meddelelsen blev ikke overraskende modtaget med kyshånd af Hærens ansatte, som i årevis har drømt at få netop Michael Lollesgaard som chef. Han er vellidt i en grad, som man skal lede længe efter på det niveau. Det skyldes ikke mindst hans jord under neglene, høje faglighed, kærlighed til sit mandskab og evne til at ikke at tage sig selv særlig højtideligt. Samtidig er han en af de få – om ikke den eneste – chef på det niveau, som offentligt gerne siger, hvad han mener – også når hans holdning ikke flugter med forsvarschefens eller regeringens for den sags skyld. Den slags vækker respekt.

Michael Lollesgaard har aldrig lagt skjul på, at han trives bedst i det operative miljø. Han gider ikke at være diplomat, sidde bag et skrivebord og gå til cocktailsparties. Derfor var han heller ikke sen til at melde sig, da FN i januar besluttede at etablere en mission i Yemen for at sikre Hudaydah-aftalen. Han forlod jobbet som chef for Danmarks Militære Repræsentation (DAMIREP) i Bruxelles, og man kan være helt sikker på, at Bjørn Bisserup havde håbet på en juridisk afgørelse af sagen om ”HC”, inden Lollesgaards kontrakt udløb den 1. august. Det skete ikke, og det har forsvarschefen nu taget konsekvensen af.

Vovet af forsvarschefen ikke at slå stillingen op

Det mest overraskende i rokaden er, at forsvarschefen har beordret Michael Lollesgaard i stillingen, som dermed ikke bliver slået op i fri konkurrence. Man skulle tro, at det seneste halve års historier om familiemedlemmer og venner, der blev placeret i eftertragtede stillinger uden opslag, havde fået ham til at træde varsomt med beordringer. Når Bjørn Bisserup har turdet beordre Lollesgaard, skyldes det først og fremmest, at Hæren har brug for ro og stabilitet omkring sin ledelse. Nu. Samtidig ved forsvarschefen, at jobskiftet vil blive taget imod med kyshånd af Hærens personel, som har skreget på en permanent chef i snart et år.

Dagen igennem har både lykønskninger og rosende ord om Michael Lollesgaard fyldt de sociale medier og med god grund. Michael Lollesgaard er lige så populær, som H.-C. Mathiesen var upopulær, og det siger – desværre – ikke så lidt. Samtidig gav rokaden forsvarschefen en anledning til at udvise lederskab, og den beslutning vil de færreste kritisere ham for – lige bortset fra H.-C. Mathiesens advokat.

Han hedder Torben Koch, og han var ikke sen til at kalde Bisserups beslutning for »helt uacceptabel«. Ifølge advokaten er Hans-Christian Mathiesen både »frustreret«, »ked af det og deprimeret« over udviklingen i sagen, som han ifølge advokaten ikke forstår. Det skal advokaten sige, og reaktionen hos H.-C. Mathiesen er måske forståelig nok. Men blandt Forsvarets ansatte skal han lede længe efter medlidenhed.

MALT var det oplagte valg til stillingen som chef for DAMIREP

Dagens lille rokade efterlader stillingen som chef for Forsvarsstaben ledig, da generalløjtnant Max Arthur Lund Thorsø Nielsen – bedre kendt som ”MALT” – den 1. september tiltræder stillingen som chef for DAMIREP i Nato. Malt var det oplagte valg, al den stund, at han allerede har tilbragt fire år i Nato og kender spillet i alliancens hovedkvarter bedre end nogen anden tjenestegørende dansk officer. Han har dels været stabschef ved DAMIREP og siden general Knud Bartels højre hånd, da denne var chef for Natos Militære Komité.

Med dagens rokade har forsvarschefen vasket noget af snavset af sin uniform. Da sagen om H.-C. Mathiesen kom frem, forsvarede forsvarschefen ham ud i pinligheder og fortalte den måbende presse, at han skam havde undersøgt sagen til bunds og ikke kunne se, hvad han dog skulle undersøge. Samtidig såede han tvivl om de anonyme kilder, som optrådte i OLFIs artikel og argumenterede med, at han jo ikke kunne iværksætte en undersøgelse, hver gang en anonym kilde sagde noget.

Siden blev H.-C. Mathiesen sendt hjem, og forsvarschefen fik besked på at aflevere en redegørelse om sagen til Forsvarsministeriet. I januar turde han ikke sætte H.-C. Mathiesen fra bestillingen og udpegede i stedet en midlertidig chef for Hæren, men det skete altså fredag. Set i det lys kan forsvarschefen gå på weekend vel vidende, at han bredt i sin organisation høster ros for sin beslutning og dermed får en sjælden oprejsning efter mange måneders strid modvind.

20190801 EDITOR ERNSTVED

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer