Nato-øvelsen Able Archer var i 1983 ved at udløse en atomkrig. Eller var den?

I 1983 var Nato-øvelsen able Archer ved at udløse en atomkrig med Sovjetunionen. Det hat Taylor Downing skrevet en læseværdig og interessant bog om.

ANMELDELSE: Historien er rig på statsledere, som har mistolket modpartens handlinger og hensigter. Nato-øvelsen Able Archer 1983 i Belgien var en af dem, da Sovjetunionens Jurij Andropov troede, at øvelsen var en skinmanøvre for et forestående atomangreb. Det har Taylor Downing skrevet en interessant bog om.

I begyndelsen af 1980’erne rasede Den Kolde Krig, og spændingerne mellem USA og Sovjetunionen var alarmerende. Ronald Reagan blev indsat som amerikansk præsident i januar 1981, og han lancerede med en sjælden flair for ”public relations” en sikkerhedspolitik, som skulle genskabe USA’s storhed og bringe den tilbage til tiden før Vietnamkrigen. Den nye sikkerhedspolitik indebar en stærkt aggressiv optræden over for Sovjetunionen, som på daværende tidspunkt var ledet af ældre og syge mænd.

1983 The World at the Brink
Taylor Downing (2018)
Little, Brown Books

Interesserer man sig for denne periode af verdenshistorien, kan man med fordel læse bogen “1983 The World at the Brink” af Taylor Downing, som beskriver tiden før, under og efter Nato-øvelsen Able Archer i 1983. Ifølge forfatteren var øvelsen den måske farligste stund under Den Kolde Krig.

Bogen tager os med tilbage til begyndelsen af 1980’erne og opridser, hvordan parterne analyserede situationen dengang. Det er ikke kedeligt. Sovjetunionens ledere i form af Leonid Bresjnev og siden Jurij Andropov blev både skræmt og dybt forargede over præsident Reagans beskrivelse af Sovjetunionen som værende et ”ondskabens imperium”. De sovjetiske ledere frygtede, ubegrundet viste det sig, at Ronald Reagan ville bruge USA’s voksende miltære magt til et forebyggende angreb mod Sovjetunionen. Den opfattelse havde sit udgangspunkt i Reagans retorik, den håbløse sovjetiske økonomi, den mere og mere aggressive amerikanske militære optræden samt den menneskelige skrøbelighed i den sovjetiske ledelse.

Sovjetunionen fejltolkede de amerikanske hensigter

De sovjetiske efterretningstjenester blev pålagt i rammen af et særligt program at advare om eventuelle forestående vestlige angreb. Analysen var, at et sådant angreb ville medføre brugen af atomvåben i et afvæbnede slag kombineret med et massivt missil-forsvar som følge af USA’s Strategic Defence Initiativ (SDI), kapaciteten til nedkæmpelse af indkommende missiler i verdensrummet.

Her skal man dog huske, at forud for valget af Reagan i 1980 havde Sovjetunionen gennemført deployering af SS20 missiler, der blev betragtet som en ”game changer” af Nato, idet de vestlige allierede frygtede en afkobling af Vesteuropa fra den amerikanske atomare afskrækkelse. Langt hen ad vejen havde Sovjetunionen imidlertid overspillet sin rolle og vakt betydelig vrede og angst i flere dele af verden (særligt i USA og Nato-landene) ikke mindst efter invasionen af Afghanistan i 1979.

Artiklen fortsætter under billedet …

Amerikanske M60 kampvogne under øvelsen Able Archer 1983, som ifølge bogen “1983 The World at the Brink” var ved at udløse en sovjetisk modreaktion og mulig atomkrig.

Det særlige sovjetiske efterretningsprogram bar navnet Operation RYAN. Det skulle give de sovjetiske ledere et passende varsel og byggede på et antal indikationer, som tilsammen ville afsløre, når et vestligt angreb var nært forestående. Alarmen blev udløst i 1983, da Nato gennemførte den storstilede øvelse Able Archer i området omkring Nato-hovedkvarteret SHAPE i belgiske Mons. Som det ofte er tilfældet i autoritære politiske systemer, så rapporteres opad, hvad ledelsen ønsker at høre, og den sovjetiske ledelse endte med tro på, hvad den ønskede at høre.

Som bekendt udløste Able Archer ikke et sovjetisk gengældelsesangreb på et forkert grundlag. Men vi var tæt på, og hermed toner den klassiske debat om forståelse af modpartens hensigter frem på ny. Man kan og bør derfor også i dag stille sig selv spørgsmålet, hvor meget kender vi til, og hvor meget forstår vi Rusland og for den sags skyld Kina, Nord Korea og Iran?

Et er de materielle kendsgerninger i form af våbensystemer, retorik mv. Noget andet er hvilke tanker, opfattelser, og hvilken angst og arrogance der driver lederne af disse lande. Er vi overhovedet åbne overfor ubehagelige analyser og konklusioner?

Også Stalin tog fejl af tyskerne i juni 1941

Et andet eksempel på denne mistolkning er Tysklands angreb på Sovjetunionen den 22. juni 1941. Sovjetunionens Stalin nægtede at tro på de for ham forelagte indikationer på et forestående angreb og fik herefter kun forelagt, hvad han ønskede at se og høre. I denne sammenhæng skal effekten af traumet skabt af den 22. juni 1941 og den efterfølgende ubeskriveligt forfærdelige krig på Østfronten ikke undervurderes. Og det være sig tillige gældende i 1983 eller for den sags skyld også i dag.

Læs også: Vi lever stadig med atomvåben og risikoen for deres anvendelse

Interessant er den rolle, som et antal spioner kom til at spille under Den Kolde Krig. Taylor Downing fremhæver Oleg Gordievsky, som tjente Storbritannien og Alrich Ames, som tjente Sovjetunionen samt Rainar Rupp, som også tjente Sovjetunionen. Bogen er også interessant i relation til analysen af præsident Reagans og den britiske premierminister Margaret Thatchers ageren. Begge brød paradigmet og var blandt de få, som indså, at Sovjetunionen var ved at udvikle sig til en Potemkins kulisse, som frygtede Vesten ligeså meget, som Vesten frygtede Sovjetunionen og kommunismen.  Hertil kom Sovjetunionens nye leder, Mikhail Gorbachev, en leder ”you can do business with”, som de sagde om ham.

1983 The World at the Brink er både letlæselig – om end kun på engelsk – og ganske fascinerende, og jeg kan på det varmeste anbefale den som opfølgning på Armageddon and Paranoia, idet den detaljeret belyser optakten til Able Archer 1983, krisen og dens konsekvenser. Når alt dette er sagt, bør bogen samtidig læses med et gran salt. Den tidligere amerikanske forsvarsminister Robert M. Gates har i bogen ”From the Shadows” også beskrevet Able Archer 1983. Gates arbejdede selv i 26 år for CIA, inden han blev rådgiver for diverse præsidenter og siden forsvarsminister under først George W. Bush og siden også for Barack Obama. Gates tvivler på, at situationen under Able Archer var så alvorlig, som beskrevet i det anmeldte værk. Sir Rodric Braithwaites, i ”Armageddon and Paranoia”, udtrykker den samme tvivl.

Men døm selv. God læselyst!

General Knud Bartels var forsvarschef i perioden 2009-2011 og fortsatte herefter som Danmarks første og hidtil eneste formand for Natos militærkomité. Den post bestred han frem til juli 2015, da han gik på pension. Foto: Søren Bidstrup