Trump vil konfrontere statsministeren og kræve flere penge til forsvaret

ANALYSE: Donald Trumps vigtigste politiske sejr siden sin tiltrædelse som præsident i USA er at have løftet europæernes og Canadas samlede forsvarsudgifter med over 100 mia. dollars. På trods af et øget forsvarsbudget er præsidenten langt fra tilfreds med Danmarks bidrag på 1,5 pct. af BNP i 2023. Det vil han gøre krystalklart, når han mødes med den danske statsminister.

Rygterne har svirret et stykke tid, og onsdag aften bekræftede Det Hvide Hus og Statsministeriet rygterne. USA’s præsident Donald Trump kommer til Danmark den 2.-3. september på et officielt statsbesøg. Besøget kommer i forlængelse af den amerikanske præsident og Melania Trumps officielle besøg i Polen og deltagelse i mindehøjtideligheden for begyndelsen af Anden Verdenskrig med Nazi-Tysklands invasion i Polen den 1. september 1939.

Det er dronningen, som har inviteret præsidentparret Donald og Melania Trump til Danmark, og ud over besøget hos den danske kongefamilie skal Donald Trump mødes med den danske statsminister Mette Frederiksen (S) og repræsentanter for dansk erhvervsliv. I pressemeddelelsen fra Statsministeriet fremgår det, at den amerikanske præsident og Mette Frederiksen på deres møde vil »drøfte globale emner af fælles interesse, og hvordan vi sammen kan styrke samarbejdet mellem Danmark og USA inden for blandt andet sikkerhedspolitik, arktiske spørgsmål og fremme af samhandel og investeringer«.

Pressemeddelelsen er ledsaget af et længere citat fra statsministeren, som taler om danske virksomheder på det amerikanske marked, om danske kompetencer og know how, om amerikanske investeringer i Danmark, om økonomi og teknologisk udvikling. Pressemeddelelsen afspejler primært, hvad Statsministeriet ønsker at tale med den amerikanske præsident om.

Anderledes kortfattet og kontant er meddelelsen om det forestående statsbesøg på Det Hvide Hus’ hjemmeside. Her lægger Det Hvide Hus ikke fingrene imellem, når det kommer til at forklare, hvad præsidenten har sat på dagsordenen under sine besøg i Polen og Danmark – ud over at mødes med erhvervsledere.

»Præsidenten og førstedamens besøg vil bekræfte vores historiske bånd mellem USA, Polen og Danmark såvel som vores vilje til at konfrontere regionens mange fælles sikkerhedsudfordringer«.

Amerikanerne ønsker at øge sin tilstedeværelse i Arktis

Den amerikanske præsident vil pga. øgede spændinger i det arktiske område med Ruslands og Kinas voksende interesser og engagement drøfte med den danske statsminister mulighederne for at udvide sin egen tilstedeværelse i den nordligste del af kongeriget. Af samme årsag skal Donald Trump tillige mødes med såvel formanden for Grønlands hjemmestyre og den færøske lagmand under sit besøg i Danmark. Men spørgsmålet om øget amerikansk aktivitet i Arktis er kun den ene del af det, som Donald Trump prioriterer højest under sit møde med Mette Frederiksen.

Det andet er, at Donald Trump og amerikanerne generelt mener, at Europa og i særdeleshed Danmark bruger alt for få penge på at forsvare sig selv. Byrdedelingen mellem USA og resten af Nato er ganske enkelt skæv og har lige siden oprettelsen af Nato i 1949 været det. Skulle man have glemt amerikanernes reaktion på det seneste forsvarsforlig fra januar 2018, da forligspartierne blev enige om at øge forsvarsbudgettet frem mod 2023 med sammenlagt 12,8 mia. kr., kan man bare læse det brev, som Donald Trump forud for Nato-topmødet i juli 2018 sendte til daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

»I forsvarsløftet fra Wales 2014 blev vi kollektivt enige om, at Nato er underfinansieret i forhold til at møde nutidens og fremtidens udfordringer, og at alle lande må gøres deres til at opfylde vores fælles forpligtelse. Byrdedelingen inkluderer penge og ikke bare kapaciteter og deltagelse. Stærkt engagement på et område fritager ikke nogen allieret fra ansvaret i forhold til de andre. Vi anerkender, at Danmark har taget skridt til at øge forsvarsudgifterne. Dog er der ingen forklaring på, hvorfor USA skal bruge flere ressourcer på at forsvare Europa, når det går godt økonomisk i Europa, inklusiv i Danmark. Der er en voksende frustration over, at nogle allierede ikke har leveret som lovet,” skrev Donald Trump den 19. juni 2018.

Amerikansk utilfredshed gav flere penge kort efter ny forligsaftale

Det var dette massive pres, der var en kraftigt medvirkende årsag til, at daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i januar i år fandt yderligere 1,5 mia. kr. og samtidig fik ændret på opgørelsesmetoden i forhold til Nato, så Danmark fra kun at nå op på 1,3 pct. af BNP i 2023 pludselig når op på 1,5 pct. af BNP. Den manøvre giver kun midlertidig ro på bagsmækken, fordi amerikanerne udmærket er klar over, at pengene reelt set ikke ændrer meget i forhold til forsvarsforliget – og samtidig først kommer Forsvaret til gode om fem år lige som de fleste af de mange nye penge i forsvarsforliget fra 2018.

Artiklen fortsætter under tweetet …

Spørgsmålet om Europas bidrag til Nato er en af Donald Trumps vigtigste politiske mærkesager, som størstedelen af amerikanere på tværs af politiske skel bakker fuldt og helt op om. Det er derfor samtidig et af hans vigtigste politiske resultater i sin første embedsperiode, at han har formået at øge europæernes og Canadas samlede forsvarsbudgetter med over 100 mia. dollars – svarende til over 600 mia. kr. Den amerikanske præsident er notorisk kendt for at lyve, overdrive og have et mildest talt afslappet forhold til fakta. Men på lige præcis dette punkt siger ingen ham imod, og det vil han forstå at bruge effektivt i den forestående valgkamp.

Skiftende amerikanske regeringer har siden Anden Verdenskrig banket i bordet for at få europæerne til at bruge flere penge på forsvar, men ingen har sat handling bag ordene på samme måde som Donald Trump. Efter sin tiltrædelse som præsident i januar 2017 såede han tvivl om USA’s opbakning til Nato’s artikel 5 omhandlende den såkaldte musketéred ved ikke at garantere, at USA i tilfælde af en krise eller krig ville komme medlemslande til undsætning, som ikke bruger 2 pct. af BNP på forsvar.

Amerikanerne finder Nato’s artikel 3 vigtigere end artikel 5

Hvad vigtigere er, og det hører man ikke meget om i offentligheden, at USA betragter artikel 3 som endnu vigtigere end artikel 5. Den beskriver, at ethvert medlemsland skal kunne forsvare sig selv og stå distancen i tilfælde af krig, til styrker fra Nato kan komme landet til undsætning. Set i det lys er Danmarks forsvar på størrelse med en milits, som reelt intet kan stille op i tilfælde af en regulær konflikt.

Kritikerne af USA’s krav mener, at betydningen er artikel 3 med nutidens øjne er forældet, fordi intet lille land vil være i stand til at forsvare sig selv. Men styrkeforholdet tæller stadig, og set med amerikanernes øjne mangler det danske forsvar ganske enkelt både styrke og robusthed. Den amerikanske ambassadør, Carla Sands, har i diplomatiske kredse ry for ikke at være synderligt diplomatisk, og hun lægger ikke fingrene imellem, når det kommer til analysen af Danmarks forsvarsevne: Den er ikke god nok, og det nye forsvarsbudget efterlader fortsat store huller i det danske forsvar.

Man kan derfor vide sig ganske sikker på, at Donald Trump vil løfte pegefingeren over for statsminister Mette Frederiksen og gøre det krystalklart, at Danmark ifølge amerikanerne må til lommerne igen og finde flere penge til at styrke det danske forsvar. Men det taler regeringen helst ikke højt om.