INTERVIEW: Det glæder Ruslands præsident Putin, at han har sået tvivl om Tyrkiets tilknytning til USA og Nato. Det siger den pensionerede generalmajor Karsten Jakob Møller. Men præsident Erdogans køb af russiske missiler er både en farlig og meget dyr vej at gå for Tyrkiet, hvis forsvar risikerer at blive efterladt uden moderne kampfly.

USA’s præsident Donald Trump og Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan har været på kollisionskurs længe på grund af en række uenigheder. Først og fremmest krigen i Syrien, hvor de to lande står direkte over for hinanden. Amerikanerne med støtte til kurderne i det nordlige Irak og Syrien – og tyrkerne med gentagende angreb på de samme styrker, som tyrkerne opfatter som terrorister.

Læs også: USA truer Tyrkiet med sanktioner og annullering af ordre på 100 stk. F-35

Konflikten har samtidig fået tyrkerne til at købe russiske S-400 missiler, og det har givet dybe panderynker i Nato, hvor både USA og Tyrkiet er medlemmer. Tyrkiet spiller en afgørende strategisk rolle som brobygger mellem Vesten og Mellemøsten, men siden kupforsøget i Tyrkiet i juli 2016 er forholdet til tyrkerne kølnet gevaldigt.

Fredag gjorde USA alvor af den trussel, som præsident Donald Trump er kommet mundtligt med flere gange, da den fungerende forsvarsminister Patrick Shanahan skrev til sin tyrkiske kollega med et ultimativt krav. Hvis Tyrkiet køber missiler i Rusland, må landet forlade det amerikanske F-35 program og vinke farvel til 100 topmoderne kampfly.  Reaktionen fra Tyrkiet venter omverdenen stadig på, men intet tyder på, at den tyrkiske præsident vil lade sig kue af amerikanerne.

Det tyrkiske forhold til Nato går ned ad bakke

Karsten Jakob Møller er pensioneret generalmajor og tidligere senioranalytiker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Han har skrevet flere bøger om Rusland og er i dag en respekteret analytiker af internationale sikkerhedspolitiske forhold med et dybt og indgående kendskab til Rusland. Han ser med bekymring på den udvikling, der er sket i det amerikansk-tyrkiske-russiske forhold gennem de seneste år.

»Tyrkiets forhold til Nato er umådeligt dårligt, og man kan derfor spørge sig selv, om Tyrkiet overhovedet ønsker at forblive i Nato. Det er en kedelig udvikling, fordi Tyrkiet er et strategisk nøgleområde. Derfor er det ubehageligt, hvis Vesten ikke kan holde fast i landet, og det kan blive svært. Omvendt kan jeg se, at russerne også har deres vanskeligheder med tyrkerne. Men russerne lægger sig selen for at prøve at binde dem til sig så meget som muligt.«

Er udviklingen med USA’s ultimatum til Tyrkiet i forhold til F-35 vand på Putins mølle?

»Der er ingen tvivl om, at Rusland ser med stor glæde og tilfredshed på, at Tyrkiet frigør sig fra Nato og USA. Det vil russerne sætte stor pris på.«

Hvor langt er vi fra, at Tyrkiet skifter hest og indleder et sikkerhedspolitisk samarbejde med Rusland i stedet for Nato?

»Der er et stykke vej endnu. Der er i sidste ende modstridende strategiske interesser mellem Tyrkiet og Rusland. Det løser sig ikke fra den ene dag til den anden. Men der er sat en proces i gang, og det virker næsten som om, at den er ustoppelig.«

Tyrkerne har bundet sig kraftigt til S-400

Tror du, at tyrkerne besinder sig og dropper S-400 til fordel for F-35 og Nato?

»Nej. Jeg tror, at tyrkerne har bundet sig ganske kraftigt til S-400 og gør det demonstrativt. Så længe Erdogan sidder som præsident, vil han ikke lade sig tvinge til at opgive at samarbejde med russerne. Det gælder ikke bare missilforsvar, men også på andre områder. Tyrkiet og Rusland har en ganske omfattende samhandel, som har stor betydning for tyrkerne.«

»Jeg tror, at det er en udvikling, som lige så stille kører. Nu lader det til, at amerikanerne prøver at træde på bremsen. Det forstår jeg godt, for man kan ikke spille på to heste. Tyrkerne kommer til at sidde inde med en hel masse oplysninger om F-35. Amerikanerne kan ikke vide sig sikre på, at de oplysninger ikke kommer videre til russerne.«

Hvad betyder det for tyrkerne, at en handel med 100 kampfly måske går i vasken?

»De står pludseligt uden moderne kampfly. Med den position og rolle, som Tyrkiet gerne vil spille, vil det være ubehageligt. Ingen tvivl om det. Der er heller ingen tvivl om, at russerne gerne vil træde til og levere kampfly. Men det bliver heller ikke billigt. Præsident Erdogan er ellers – ud over at være en ualmindeligt ubehagelig person – god til at manøvrere på både det taktiske og strategiske område. Men han er ved at bevæge sig ud i en sump, som det kan være meget svært at komme op af igen. Det er svært at overskue, hvor han egentlig vil hen.«