I en pressemeddelelse retter det russiske selskab Gazprom en hård kritik af den danske regering for at trække tiden i forbindelse med selskabets ansøgning om at anlægge en ny gasledning gennem dansk farvand i Østersøen. Det skriver Politiken.
Danmark trækker tiden ud og udsætter det russiske gasselskab Gazprom for chikane i forbindelse med anlægningen af rørledningen Nord Stream 2, der skal transportere russisk gas via Østersøen til Tyskland og resten af Europa. Sådan lyder den umiddelbare konklusion ifølge Politiken i en pressemeddelelse, som Gazprom har sendt ud. Meldingen kommer, fordi Danmark efter flere års sagsbehandling for få uger siden har bedt selskabet om at udarbejde endnu en ansøgning ud over de to, der allerede behandles – og som efter to års sagsbehandling endnu ikke er afgjort. Det skriver dagbladet Politiken onsdag.
Udviklingen vil ifølge Gazprom forsinke den omstridte gasledning med mindst et år og påføre selskabet nye tab. I forvejen koster den danske forsinkelse selskabet og de fem store europæiske industriselskaber, der står for halvdelen af finansieringen, mindst 750 millioner kroner. Gasrørene på resten af den 1.200 kilometer lange strækning tværs gennem Østersøen ligger snart klar, og dermed udgør Danmark ifølge Politiken en prop i det projekt, der bl.a. møder modstand hos USA, Polen og de baltiske lande.
Den første ansøgning om den Nord stream 2 følger den eksisterende Nord Stream-ledning gennem dansk nationalt farvand. Da den daværende Lars Løkke Rasmussen-regering i 2010 gav tilladelsen, blev det mødt med stor tilfredshed i Moskva, skriver Politiken. Siden har annekteringen af Krim og krigen i Østukraine forsuret forholdet mellem Nato og Rusland. Det fik Folketinget til at vedtage en lov, der skal sikre, at alle rørledninger gennem dansk territorialfarvand skal vurderes i forhold til Danmarks overordnede forsvars- og sikkerhedspolitiske interesser.
Den vurdering er Udenrigsministeriet endnu ikke færdig med, skriver Politiken. Alt efter udfaldet vil afgørelsen bringe Danmark på kant med enten Tyskland og Rusland eller USA og en stribe andre europæiske lande, der frygter øget afhængighed af Rusland. Samtidig har USA interesse i at sælge flydende naturgas (LNG) til Europa.