spot_img

General siger fra: “De kommende år kan vi simpelthen ikke løfte opgaven”

Presset på Hæren er på grund af års massive besparelser og voksende mandskabsmangel blevet så stort, at 1. Brigade med Hærkommandoens accept har sagt fra og har undladt at tilmelde en bataljon på 700 mand til Natos beredskab de kommende to år. Det skriver Berlingske søndag.

På trods af sidste års løft af forsvarsbudgettet med 12,8 mia. kr. over de kommende seks år, rammer de seneste års massive besparelser nu som en boomerang. For mens Forsvarsministeriet har sagt ja til flere og flere politisk pålagte opgaver, er ressourcerne ikke fulgt tilsvarende med. Det kan man læse i en stort opsat artikel i Berlingske søndag, hvor brigadegeneral Henrik Lyhne som chef for 1. Brigade tager bladet fra munden.

»Soldaterne slider allerede for at få enderne til at mødes, og de løber generelt bare hurtigere. Det kan de ikke blive ved med, og fortsætter det, slider vi soldaterne op. Hvis vi i dag bliver spurgt, om vi kan tage endnu en mission eller endnu en udsendelse, siger vi ofte: Det kan vi ikke, fordi der er så meget andet på balkortet. De kommende to år kan vi simpelthen ikke løfte opgaven,« siger Henrik Lyhne til Berlingske.

Hæren har gennem mange år været under et massivt pres med massive besparelser og nedslidt materiel. Samtidig er antallet af militære årsværk i Hæren på 10 år faldet med ca 25 pct. fra små 8.900 i 2009 til ca. 6.600 i 2018. Det er sket, samtidig med at opgaverne kun er vokset. Peter Viggo Jakobsen er forsker på Forsvarsakademiet, og han betragter Henrik Lyhnes offentlige udmelding som opsigtsvækkende.

»Det er ikke hverdagskost, at en brigadegeneral siger, at vi ikke kan løse disse opgaver med de ressourcer, vi har. I yderste instans vil det betyde, at man må gå til departementet i Forsvarsministeriet og sige, at man har lovet noget, som man ikke kan holde,« siger han til Berlingske.

Andre læste også

Vi må tale om garnisonering, hvis bemandingsudfordringen skal løses

DEBAT: Den nuværende garnisonering i Hæren er en af de primære kilder til den udfordrede bemandingssituation. Det er nødvendigt at tage den op til revision og diskutere de geografiske rammer, hvis yngre soldater skal have lyst til at blive i Forsvaret mere end et par år, mener premierløjtnant Christian...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

2 KOMMENTARER

guest
2 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
M. Jacobsen
Læser
M. Jacobsen
9. april 2019 20:45

Endelig en officer på højt niveau der tør sige fra!

Det er åbenbart umuligt for politikerne at forstå, at årtiers besparelser på et tidspunkt sætter grænser for hvor mange af de politiske ambitioner der kan indløses.

Svend-Erik Hansen
Læser
Svend-Erik Hansen
7. april 2019 11:45

Er der tale om et løft, når man det ene år tager pengene for så at give dem tilbage det næste år?