Presset på Hæren er på grund af års massive besparelser og voksende mandskabsmangel blevet så stort, at 1. Brigade med Hærkommandoens accept har sagt fra og har undladt at tilmelde en bataljon på 700 mand til Natos beredskab de kommende to år. Det skriver Berlingske søndag.
På trods af sidste års løft af forsvarsbudgettet med 12,8 mia. kr. over de kommende seks år, rammer de seneste års massive besparelser nu som en boomerang. For mens Forsvarsministeriet har sagt ja til flere og flere politisk pålagte opgaver, er ressourcerne ikke fulgt tilsvarende med. Det kan man læse i en stort opsat artikel i Berlingske søndag, hvor brigadegeneral Henrik Lyhne som chef for 1. Brigade tager bladet fra munden.
»Soldaterne slider allerede for at få enderne til at mødes, og de løber generelt bare hurtigere. Det kan de ikke blive ved med, og fortsætter det, slider vi soldaterne op. Hvis vi i dag bliver spurgt, om vi kan tage endnu en mission eller endnu en udsendelse, siger vi ofte: Det kan vi ikke, fordi der er så meget andet på balkortet. De kommende to år kan vi simpelthen ikke løfte opgaven,« siger Henrik Lyhne til Berlingske.
Hæren har gennem mange år været under et massivt pres med massive besparelser og nedslidt materiel. Samtidig er antallet af militære årsværk i Hæren på 10 år faldet med ca 25 pct. fra små 8.900 i 2009 til ca. 6.600 i 2018. Det er sket, samtidig med at opgaverne kun er vokset. Peter Viggo Jakobsen er forsker på Forsvarsakademiet, og han betragter Henrik Lyhnes offentlige udmelding som opsigtsvækkende.
»Det er ikke hverdagskost, at en brigadegeneral siger, at vi ikke kan løse disse opgaver med de ressourcer, vi har. I yderste instans vil det betyde, at man må gå til departementet i Forsvarsministeriet og sige, at man har lovet noget, som man ikke kan holde,« siger han til Berlingske.