ANALYSE: Det var udelukkende frygten for Donald Trumps afstraffelse og risikoen for at ryge ned i Natos tunge ende, der i denne uge fik partierne bag det et år gamle forsvarsforlig til at øge forsvarsbudgettet med 1,5 mia. kr. Med en ny regnemetode når forsvarsbudgettet i 2023 op på 1,5 pct. af bnp. Øvelsen kan dog vise sig at gøre ondt værre.

Man kunne tro, at der lå solide analyser til grund for en beslutning om pludseligt at øge forsvarsbudgettet med 1,5 mia. kr. Analyser, som byggede på opdaterede efterretninger og modeller for, hvordan Forsvaret med en hurtig saltvandsindsprøjtning kunne få lukket en flanke og styrket sikkerheden. Men det er ikke tilfældet.

Når regeringen sammen med partierne bag det præcis et år gamle forsvarsforlig i denne uge besluttede sig for at øge forsvarsbudgettet med 1,5 mia. kr., skyldes det udelukkende et massivt og vedvarende pres fra USA og risikoen for at ende i en international udskamning som Natos sorte får. Beløbet på 1,5 mia. kr. er da heller ikke tilfældigt eller udtryk for en sammenregning af, hvad specifikke materielinvesteringer og nye årsværk koster. Nej, beløbet er opstået ud fra en nøje kalkule af, præcis hvor lidt regeringen kan nøjes med at hælde i bøtten.

Her har regeringen skelet til nabolandene, som alle øger forsvarsbudgetterne markant. Men i stedet for at overveje og analysere sig frem til, hvad dansk forsvar savner for at kunne fremstå troværdigt, har regeringen udelukkende smidt nabolandenes forsvarsudgifter ind i regnemaskinen. Den – vil nogle argumentere for – helt forkerte analyse er således ikke foretaget af Forsvarets generaler på baggrund af en militærfaglig vurdering af nødvendige tiltag, men af økonomer med – må vi gå ud fra – bistand fra Finansministeriet.

Danmark skal ikke stikke ud – hverken opad eller nedad

Tyskland øger sit forsvarsbudget til 1,5 pct. frem mod 2024, og nogenlunde det samme gør Holland og Norge, og derfor skal Danmark ende på det samme resultat. Vi skal ikke stikke ud – hverken opad eller nedad. Og så må generalerne efterfølgende finde ud af, hvordan de bruger de ekstra penge på en måde, så det giver nogenlunde mening. Sådan fører man forsvarspolitik i Danmark.

For USA handler presset på de allierede i Nato først og fremmest om at få medlemslandene til at demonstrere, at de mener ordet forsvar alvorligt. At landene opstiller reelle styrker, som kan agere agilt og indgå i et forsvar af eget territorium. I den henseende er tal i en lommeregner ligegyldigt. USA har med voksende rædsel set, hvordan europæiske politikere gennem Den Kolde Krig og med turbo efter Sovjetunionens sammenbrud har udsultet deres nationale forsvar til et niveau, hvor Europa på ingen måde kunne forsvare sig selv.

Danske og europæiske politikere har på det nærmeste grinet amerikanerne op i hovedet, når de år efter år med voksende intensitet og med stadigt kraftigere stemme bad europæerne om at tage forsvaret alvorligt. Derfor var det for amerikanerne nødvendigt med en fælles rettesnor, og andelen på 2 pct. af bnp var den eneste regnemetode, som alle medlemslande kunne blive enige om – og skrev under på 2014.

Flere lande tog aldrig formuleringen om 2 pct. alvorligt

Det fik imidlertid ikke Natolandene til at tage formuleringen alvorligt, og Danmark gik med tidligere finansminister og nuværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen på det nærmeste forrest med at latterliggøre målemetoden. Men forsvarsministerens slåen ud med armene virkede ikke.

Med Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus har USA for første gang sat alvor bag ordene: ”Hvis ikke I betaler og (gen)opbygger egne forsvar – vil vi ikke stå ved garantien i Natos artikel 5 og love hjælp i tilfælde af en konflikt eller krig. I værste fald trækker vi os ud af Nato”. Først da begyndte de europæiske politikere og Claus Hjort Frederiksen at reagere. Meget modvilligt.

Nu tilfører regeringen så 1,5 mia. kr. i 2023, og det øger om fem år forsvarsbudgettet med 4,5 mia. kr. Det kan lyde mærkeligt, men det skyldes, at regeringen i forsøget på at få forsvarsbudgettet til at vokse nu også inddrager udgifter, som andre Natolande tæller med i deres budgetter, og som for rimelighedens skyld også skal tælles med. Den øvelse er sådan set fornuftig, og den gør det lettere fremadrettet at sammenligne de forskellige landes forsvarsbudgetter.

Budgetfiflerier og krystalkuglebudget

Men kreativ bogføring og en fodslæbende tilførsel af 1,5 mia. kr. om fem år ændrer ikke på det faktum, at Danmark er milevidt fra at bruge de 2 pct. på forsvar, som, Natolandene i fællesskab er blevet enige om, er en rimelig rettesnor for et troværdigt forsvar. Det ændrer heller ikke på, at den lovede brigade på 3.500 mand med et varsel på 180 dage (et halvt år!) forbliver et forsvarspolitisk fatamorgana, som alene skal tilfredsstille kritiske politiske røster.

For Donald Trump og de amerikanske skatteborgere vækker den danske budgettilpasning og løftet om lidt flere penge om fem år næppe applaus. Man kan tvært om frygte, at den amerikanske præsident opfatter Danmarks budgetfiflerier og krystalkuglebudget på 1,5 pct. af bnp som en provokation og hån mod de amerikanske skatteborgere bygget på uærlige tryllerier.

Hvis det er tilfældet, har han blot fået endnu et argument for at gøre alvor af sin trussel om trække USA ud af Nato.