Dronningens og statsministerens nytårstaler kalder begge på handling

Dronningens nytårstale blev sendt direkte fra Fredensborg nytårsaften og indeholdt både bekymringer og en moralsk opsang til danskerne. Statsministeren talte nytårsdag direkte fra Statsministeriet umiddelbart inden dronningens nytårskur, og nytårstalen var overskygget af de store omvæltninger uden for Danmarks grænser. Screendump: DR/Collage: OLFI

ANALYSE: Dronningen gav en moralsk opsang til danskerne. Og statsministeren viste, at han tager de aktuelle omvæltninger i verden alvorligt. Spørgsmålet er, om ordene fordamper i vinterkulden, eller om regeringen for alvor er villig til at efterleve såvel dronningens som statsministerens egne ord?

Man skal mange år tilbage for at finde to nytårstaler, der skiller sig ud som de to, dronning Margrethe og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holdt henholdsvis nytårsaften og nytårsdag. De kredsede begge om nogle af de alvorlige udfordringer globale som helt nære, vi som lille land står over for, og dem vender vi tilbage til om lidt. Men en kortere passage i dronningens nytårstale gjorde den til en af de mest roste længe.

Det var regentens ord om (dårlig) moral. Med vanlig elegance formåede hun at være politisk upolitisk og syleskarp med indlysende og dog velplacerede formuleringer, som samtidig var pakket så fint ind, at de kunne gælde hvem som helst. Det skete på randen af et år, der uden overdrivelse har budt på en perlerække af skandaler fra sagen om hvidvask i Danske Bank for 1.500 mia. kr. i Estland, svindlen med udbytteskat i størrelsesordenen 12,7 mia. kr. i Danmark (410 mia. kr. i alt), Britta Nielsens lænsning af 111 mio. kr. i Socialstyrelsen, direktør Michael Valentin og hele topledelsens afgang fra Akademikernes A-kasse på grund frås og misbrug af medlemmernes penge – sluttende med alle sagerne om inhabilitet og nepotisme i Forsvarets og Forsvarsministeriets topledelser med kritik fra Kammeradvokaten og Auditørkorpsets igangværende efterforskninger af flere sager efter både den militære som den civile straffelov.

»Vores fælles styrke næres ved, at vi har respekt for vore medmennesker og viser tillid til hinanden, for vi har alle et ansvar for fællesskabet. Det er selve vort samfunds rødder. Hvis rødderne er syge, kan træet ikke stå, og det vil tage mange år for et nyt træ at vokse sig stærkt. Derfor er det alvorligt, hvis nogle, som er en vigtig del af vort samfund, tager for let på deres ansvar og svigter deres forpligtelser. Er det noget vi genkender fra den senere tid? Med betroede positioner følger et særligt ansvar og en særlig pligt til at gøre sit bedste, dér hvor man er sat. Det gør mig trist, hvis moralen skrider. Hvad bliver der så af almindelig anstændighed? Man skal kende forskel på dit og mit, på rigtigt og forkert. Det burde ikke være så svært,« sagde dronningen.

Artiklen fortsætter under videoen …

Hun talte også om vores voksende selvoptagethed og udfordringerne med den teknologiske tidsalder, som gør vores fysiske samvær mere overfladisk og mindre nærværende. Om at vi ikke tager os tid til at forstå hinanden, og at vi glemmer at respektere hinanden og passe på hinanden.

En u-parti-politisk og statsmandsværdig tale

Statsministeren fortsatte nytårsdag med en tale, der i et valgår var sjældent u-parti-politisk og statsmandsværdig. Lars Løkke Rasmussen brugte størstedelen af sin tid på at tale om sine bekymringer for den verden i opbrud, der ligger uden for Danmark. Det bekymrer statsministeren …

»når Rusland vil knægte friheden i lande, som fik deres frihed netop med murens fald. Når USA er sig selv nok, træder tilbage fra sine internationale forpligtigelser og forlader klimaaftalen fra Paris. Når Kina med stor hastighed skaffer avanceret teknologi, som andre har brugt år på at udvikle. Når Storbritannien forlader det EU, som har sikret fred og økonomisk fremgang i mere end 50 år.«

Fra sit kontor på Christiansborg var statsministeren klar og understregede, at Danmarks sikkerhed afhænger af internationalt samarbejde i EU, Nato og FN. At velstand kommer fra handel med andre lande. At vores udvikling næres af udsyn. At vi ikke bliver mindre af at samarbejde med andre, men større. Men også at vi må stå sammen om det, vi tror på. Menneskers frihed og ligeværd.

Artiklen fortsætter under videoen …

»Vi skal kæmpe for vores værdier. På tværs af politisk ståsted. Og på tværs af landegrænser. Det er ikke alene gjort med hård retspolitik, politi og grænsekontrol. Det kræver også tættere europæisk samarbejde, udviklingsbistand, diplomati og øgede investeringer i vores fælles forsvar. Vi skal stå sammen om vores frie samfund,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

Regeringen kunne begynde med udenrigstjenesten

De færreste kunne være uenige med dronningen eller statsministeren. Men talerne forpligter. Som statsministeren også sagde, går det næsten ufatteligt godt i Danmark med en økonomi, der buldrer derudad. Men med en amerikansk præsident, som i stigende grad vender Europa ryggen, bliver regeringen nødt til at tage rigets sikkerhed mere alvorligt – hvis den gerne vil tilbage i det gode selskab hos vores allierede. En stigning i forsvarsbudgettet på 12,8 mia. kr. over seks år rækker ikke langt og tæller kun minimalt hos vores – trods alt – stadig nære venner i USA. I 2023 vil Danmarks forsvarsbudget stadig kun udgøre 1,3 pct. af BNP, og Forsvaret som helhed vil til den tid stadig skrige på såvel kapaciteter som robusthed.

I løbet af de seneste år har regeringen skåret i udenrigstjenesten i en grad, som i mange lande og regioner gør det svært overhovedet at tale om noget diplomati. Vi har vendt verden ryggen i en grad, som vækker bekymring selv hos nære allierede. Hvis regeringen og Lars Løkke Rasmussen mener statsministerens ord alvorligt, kræver det handling. Ikke om seks år, men nu, og det er i 2019.

Den voksende usikkerhed bekymrer ikke kun statsministeren. Den bekymrer en stigende andel af Danmarks befolkning, der i langt højere grad, end mange tror, bakker op om vores løfte til Nato om at bruge 2 pct. af BNP. I sommer viste en måling foretaget af Berlingske, at over 40 pct. mener, at vi skal på omgangshøjde med Nato-målsætningen. Med det snart et år gamle forsvarsforlig fra januar kan regeringen indledningsvis sætte handling bag ordene ved at give udenrigstjenesten et tiltrængt løft, og det ville kunne gøres for langt mindre end løftet i forsvarsbudgettet.

Danskerne er slet ikke så dumme

Men nytårstalerne forpligter også på andre områder, for dronningens tale var en fint indpakket forklaring på, hvad der i disse år får politiker- og ledelsesleden til at vokse bredt i befolkningen. Danskerne er slet ikke så dumme, og de kan godt se igennem politisk spin og varm luft.

Vores styrke i samfundet ligger i tilliden. Når de ansvarlige bryder denne tillid og begår fejl, nytter det ikke at feje fortrædelighederne af bordet ved at bagatellisere dem. Det er menneskeligt at fejle, og det skal ikke koste jobbet at begå en enkelt bommert. Men hvis man vil gøre sig fortjent til tillid, skal man håndtere sine fejl som mandfolk. Det gælder både politikere som embedsmænd – uanset hvor højt man rangerer.

Det gør man ved at stille sig frem med åben pande, tage skraldet ansigt til ansigt, svare på spørgsmål og gå bodsgang i offentligheden. Ikke ved at undskylde på en linje i en pressemeddelelse og så i øvrigt gemme sig bag betontykke mure, vagter, kommunikationsfolk og ”ingen kommentarer”. Den slags virker som gift for tilliden og gør kun mistilliden større.

Ej heller kræver det juridiske beviser at erkende fejl. En egenfinansieret juridisk frikendelse er ikke det samme som en moralsk frikendelse. Den skal man gøre sig fortjent til. De seneste mange sager i Forsvaret og i Forsvarsministeriet, hvor ægtefæller, koner, kærester, familiemedlemmer og nære kolleger er blevet forfordelt med eftertragtede jobs uden ansøgning, uddannelsespladser, personlige tillæg og lønstigninger i størrelsesordenen 75.000-90.000 kr. årligt og dækken over hinanden kalder ligeledes på bodsgang og handling.

Et træk på skuldrene, en selvretfærdig afvisning af alle anklager og larmende tavshed virker som syre i et åbent sår. Hvis statsministeren derfor er enig med dronningen og mener sine egne ord alvorligt, skal regeringen udvise handling. Også når det kommer til at holde embedsværket i ørerne. Ellers ender hans tale som varmt spin, der fordamper i vinterkulden og går fra statsmandsværdig til uværdig.