BLOG: USA og ambassadør Carla Sands fortsætter med at kritisere Danmarks manglende investeringer i vores egen sikkerhed – senest i et interview med Radio24Syv. Hvis ikke vi øger vores forsvarsinvesteringer betragteligt i løbet af de kommende år, risikerer vi hurtigt at ende i “grupettoen” af Nato-lande.

Danske forsvarspolitikere soler sig fortsat i det forøgede forsvarsbudget, som blev aftalt i forsvarsaftalen 2018-2023. Det fremgik tydeligt på Folk & Sikkerheds forsvarskonference på Christiansborg d. 29 november. Men den store amerikanske ørn kigger lige nu med meget strenge øjne på den lille danske mus, som forsøger at finde et musehul at krybe i.

USA’s ambassadør, Carla Sands, er på det seneste blevet ”sendt i felten” med usædvanligt skarpe meldinger. Og hun sætter for alvoren fingeren på de ømme punkter i den nye forsvarsaftale, som leverer både for lidt, for sent og for tyndt. Det fremgik først i en kronik i Politiken 6. december 2018 og senest endnu mere tydeligt i et interview i Radio24Syv onsdag d. 12. december.

Carla Sands budskaber var i usædvanlig grad renset for normal diplomatisk sprogbrug. Hun peger især på Nato-traktatens artikel III, som kræver, at hvert enkelt land skal kunne forsvare sit eget territorium mod angreb, og her møder særligt Danmarks evner i Arktis kritik. Som Carla Sands udtaler, er der ca. 100 soldater i Grønland til et territorium på størrelse med en tredjedel af USA.

USA vil have den danske brigade på 30 dages beredskab

Men også på andre områder møder Danmark kritik. Det gælder den meget omtalte medium brigade, som skal være på 180 dages beredskab ved forligets udgang, men ifølge ambassadøren burde kunne indsættes efter 30 dage og understøttes logistisk. Det gælder danske fregatter med tomme missilbrønde (de bliver kun delvist fyldte ved slutningen af forliget), og det gælder risikoen for at mangle flyteknikere til F-35 kampflyene.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen gør i denne tid ihærdige forsøg på at få flere udgifter til at tælle med i forsvarsbudgettet. Han vil gerne understrege Danmarks villighed til både ”Cash, Capabilities and Commitments” (= kontanter, kapabiliteter og villighed til at indsætte disse). På trods heraf har den amerikanske ambassadør som en anden terrier bidt sig fast i skinnebenet på Danmark, og hvis ikke der kommer en reaktion, kan det komme til at gøre temmelig ondt. Det bliver ganske spændende at følge udviklingen i 2019.

Den hollandske regering fremlagde 14. december 2018 en plan for yderligere forøgelse af forsvarsinvesteringer – herunder anskaffelse af flere F-35 kampfly. Mit personlige gæt er, at med forøgede forsvarsinvesteringer i vore nabolande risikerer Danmark med 1,3 pct. af BNP i 2023 ret hurtigt at havne i ”grupettoen” i Nato. Og det er ikke noget rart sted at ligge – hverken i cykelløb eller i Nato-samarbejdet. Og så forøges det amerikansk pres på Danmark givetvis endnu mere. Mon ikke forsvarsaftalen 2018-2023 skal have et eftersyn efter folketingsvalget? Det tror jeg.