Historien om Nordisk Fjer om igen

I juni fik såvel fregatten "Niels Juel" som støtteskibet "Esbern Snare" lejlighed til at afprøve alle deres våbensystemer under øvelsen Operation Mjølner i Norge. Her er det et missil, der bliver sendt af sted fra støtteskibet "Esbern Snare". Foto: Forsvaret

BLOG: Forsvarsministeriets fiflen med tallene og ambition om at pumpe forsvarsbudgettet kunstigt op ved at lade ikke-militære udgifter indgå i budgettet giver hverken flere soldater eller mere materiel. I stedet kunne ministeren udfase excelark og begynde at kigge på virkeligheden. Det ville give mere mening.

Kreativiteten i Forsvarsministeriet og Finansministeriet har nået nye højder på bagkant af forsvarsforliget og et øget fokus på at leve op til Nato´s målsætning om at bruge 2 pct. af BNP på forsvaret – og dermed den fælles alliance. Langt ude i fremtiden, så langt ude at forudsætningerne kan være ændret mange gange, vil forsvarsbudgettet stige en smule, men næppe give mere end et symbolsk tilskud til en bedre forsvarsevne.

De fleste kender til artikel V i Nato, der også går under navnet ”musketéreden”. Men artikel III er i virkeligheden langt mere relevant for Danmark som nation. Den beskriver, hvordan medlemslandene forpligter sig til at opretholde en selvstændig og kollektiv evne til at kunne forsvare sig selv. På den baggrund skal vi se Forsvarsministeriets og Finansministeriets seneste tiltag, der skal tage alverdens ikke-forsvarsrelaterede elementer med i BNP tallet, så det på papiret kommer til at se ud som om, at vi bruger mere end det, som vi i virkeligheden gør.

Men hvem er det, som vi forsøger at narre? Er det russerne, der helt sikkert kender status på dansk forsvar i forvejen, eller er det amerikanerne, der må tage sig til hovedet over den udtalte tåbelighed? Det giver ikke en eneste soldat eller et eneste skib mere at fifle med tallene.

Skråstregsfunktioner kommer til kort ved en væbnet konflikt

I forvejen sidder der en hel del ansatte i Forsvaret med flere roller og skråstregsfunktioner, hvor de står i nummer i flere stillinger. Dette forhold er stærkt kritisk, skulle Forsvaret en dag bruges i en skarp kontekst.

Formålet med Forsvaret er skredet, og det er i kun meget lille grad i stand til at varetage de territoriale opgaver, da resterne er skabt til at indgå som delkomponenter i ekspeditionsstyrker. Forsvaret kan næppe kæmpe selv, da det savner en lang række kapaciteter, mangler reservestruktur og er så slidt i personel- og materielrækkerne, at selv mindre udsendelser lægger kasernerne øde og trækker store veksler på et system, der siden starten af 1990´erne er blevet kronisk rundbarberet.

Forsvarsministerens idé om at pumpe forsvarsudgiften op skal også ses i lyset af den seneste efterretningsvurdering, hvor terrortruslen og situationen østpå næppe skaber et håb om en verden i dyb fred de næste mange år. Tanken om at pynte på regnskabet bringer minder frem om erhvervsskandalen i Nordisk Fjer. Det virker helt ubegribeligt, at forsvarsministeren hellere vil gå ned ad den vej end at skabe forudsætningen for, at vi bekymrer os om vores sikkerhed og rent faktisk leverer en anstændig del af budgettet til forsvar. Forsvaret vel at mærke i en form, der evner at passe på Danmark, danske interesser og subsidiært alliancehensyn.

Et ganske relevant rationaliseringsforslag til ministeren kunne være at udfase excelark og begynde at kigge på virkeligheden, hvor tallene ser helt anderledes ud. Det kunne ske i sammenhæng med en pause i brug af konsulenthuse, der får forudsætningerne for fly og kampvogne til at se bedre ud, end de rent faktisk er. Målsætningen 2 pct. af BNP er et rimeligt tal, og for det kunne vi rent faktisk skabe et anstændigt forsvar, der i en skærpet situation evnede at imødegå truslerne.

Klaus Kroll har været tjenestegørende som reserveofficer i Hæren i mere end 20 år med flere udsendelser til internationale missioner – senest som en del af det danske træningsbidrag til Operation Inherent Resolve (OIR) i Irak fra juli 2015 til februar 2016. Foto: Privatfoto