En prekær sag om brug af et tjenstligt kreditkort på en maltesisk stripklub blev dyr for sagens hovedperson, en højtstående officer i Søværnet, der i januar blev kendt skyldig i brud på tjenestemandsloven. Først faldt der dom i by- og landsret, og nu har sagen også kostet ham jobbet i Forsvaret.

Kommandørkaptajnen, der var skibschef på støtteskibet ”Absalon”, blev i januar i år idømt 60 dages betinget fængsel ved Københavns Byret for at have brugt et tjenstligt kreditkort på en stripklub under et havneophold på Malta i november 2016. I byretten blev officeren kendt skyldig i at have foretaget køb for 17.325 kroner med Forsvarets kreditkort.

Byrettens dom på 60 dages betinget fængsel blev siden sat ned til 20 dage, da sagen kom for Østre Landsret. Skibschefen har hele tiden bedyret, at han fik afluret sin pinkode, og landsretten valgte at tillægge denne forklaring mere vægt – ikke mindst fordi flere af skibets besætningsmedlemmer også oplevede at blive snydt på den pågældende stripklub.

I landsretten blev skibschefen imidlertid alene dømt for en enkelt betaling på godt 6.000 kroner, fremfor de oprindelige to betalinger på samlet 17.000 kroner, som han fik dom for i byretten, og strafudmålingen blev tilpasset derefter. Ikke desto mindre faldt den tjenstlige hammer den 24. september over kommandørkaptajnen, der blev afskediget af Forsvarsministeriet.

Brud på dekorumkravet

I afskedigelsen, som OLFI har fået aktindsigt i, begrunder Forsvarsministeriet sin beslutning med, at man ikke mener, at den højtstående officer har levet op til det såkaldte dekorumkrav. Dekorumkravet handler om de forventninger man har til tjenestemænd og tager udgangspunkt i tjenestemandslovens § 10, der har følgende ordlyd:

”Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.”

I afgørelsen skriver Forsvarsministeriet til kommandørkaptajnen:

”Forsvarsministeriet finder, at misbrug af offentlige midler til privat brug generelt er en så alvorlig lovovertrædelse, at den svækker tilliden til og agtelsen af dig som offentlig ansat. Det er væsentligt, at borgerne har tiltro til, at offentlige medarbejdere, kan omgås offentlige midler uden at blive fristet til at anvende dem til eget brug. Forsvarsministeriet finder, at du har handlet i strid med dekorumkravet, og dermed i strid med tjenestemandslovens § 10.”

Selvom skibschefen i øvrigt har løst sine opgaver tilfredsstillende, har man ikke kunnet finde formildende omstændigheder i sagen, fremgår det desuden af dokumentet.

”Forsvarsministeriet anerkender, at du har fået gode udtalelser i forbindelse med arbejdsudførelse, men finder ikke at udtalelserne om din faglige evne har en sådan sammenhæng med de forhold(…), at de kan tillægges formildende vægt.”

Ude af proportioner med forseelsen

Hovedpersonen selv mener, at afgørelsen var truffet allerede inden han gik ind til den obligatoriske partshøring.

“Jeg laver en forholdsvis fyldig besvarelse af min partshøring, hvor jeg påpeger de ukorrektheder og fejl, der er i ministeriets partshøring til mig. Til det siger de, at det er helt i orden, og vender så tilbage til dekorumkravet, som de jo altid kan fyre os på,” siger han til OLFI.

Han mener, at afskedigelsen er ude af proportioner med den forseelse, der er begået.

“Der er gældende bestemmelser tilbage fra halvfjerdserne, hvori der står, at afsked er den absolut sidste udvej, og at man skal søge andre løsninger. Der står også, at der skal være proportionalitet i den afgørelse, man når frem til.”

At Forsvarsministeriet ikke er konsistente i håndhævelsen af reglerne, fremgår af et eksempel med chefen for det daværende Søværnets Operative Kommando, Nils Wang, der i 2009 slap med en irettesættelse, efter at det i dagspressen kom frem, at han havde brugt hundredetusindevis af Forsvarets midler på dyre flybilletter og ophold på luksushoteller, der langt overskred budgetrammerne.

“Jeg, der er dømt for at bruge 6.000 kr., bliver så afskediget,” konstaterer han tørt.

Det var ham selv, der rettede henvendelse til Forsvarets Regnskabsstyrelse for at råde bod på affæren, da han efter at have rådført sig med sin bank blev klar over, at han var blevet snydt på stripklubben, forklarer han. Også dette burde have været taget med i overvejelserne, inden man skred til afskedigelse.

“Selvfølgelig skulle det have spillet ind (på afgørelsen, red.). Jeg har jo ikke gjort noget fordækt. Tværtom har jeg undersøgt sagen, sådan som jeg har lært, hvor jeg nu var ansat, sådan at jeg træffer en beslutning på et oplyst grundlag.”

Auditørkorpset efterforskning mangelfuld

Den nu tidligere kommandørkaptajn retter også en skarp kritik af Forsvarets Auditørkorps, som han ikke mener har efterforsket sagen tilstrækkelig grundigt. Det rejser spørgsmål om de ansattes retssikkerhed, mener han.

“Jeg måtte selv ud og finde dem, der også var blevet snydt dernede, da vi gik i landsretten. Det var auditørkorpset blevet oplyst om i forbindelse med afhøringen af mig og maskinmesteren på skibet. Helt fra starten var de oplyst om, at der var andre, der var snydt på tilsvarende vis på den her tur. Men det valgte de ikke at beskæftige sig med.”

Alt i alt mener den forhenværende chef for Absalon, at sanktionen imod ham skulle have været en helt anden og noget mere lempelig.

“Jeg skulle have haft en irettesættelse. Det var det, jeg ville have gjort, hvis det havde været en af mine underlagte. Man er selv rettergangschef som skibschef, og der tænker man sig virkelig om, når man straffer folk. I hvert fald ude i de operative enheder. Jeg må så konstatere, at det ikke er gældende for hverken ministeriet eller Forsvarsministeriets Personalestyrelse.”