INTERVIEW: Det bliver hans sidste opgave som ambassadør at tage imod den franske præsident Emmanuel Macron i morgen. Francois Zimeray forlader Danmark med et opråb om at styrke det europæiske forsvar, for vi kan ikke længere stole på amerikanerne som den beskyttende storebror. Og så inviterer han danskerne til at tage mere ansvar og gå forrest på den internationale scene som et forbillede.

Det lakker mod enden for den franske ambassadørs tid i Danmark. I morgen tager Francois Zimeray imod den franske præsident Emmanuel Macron, som besøger Danmark tirsdag-onsdag, og fredag er det hele slut. Det er første gang i 36 år, at en fransk præsident kommer på officielt besøg, så det er en helt særlig afslutning på sin tid i Danmark for ambassadøren. Han blev nærmest dansk folkeeje, da han var en af tilhørerne på Krudttønden, den dag Omar El-Hussain begik sit terrorangreb på dansk jord. Francois Zimeray var rystet, men fattet, og efterfølgende var han manden, der personificerede forbindelsen til Frankrig, som selv havde oplevet de værste terrorangreb på europæisk jord.

Francois Zimeray er kommet til at holde af Danmark. Han faktisk elsker Danmark, og det skal han nok få lov at sætte ord på. Men det er ikke derfor, at OLFI har inviteret sig selv på besøg hos den afgående franske ambassadør. Det er for at tale om det fransk-danske militære samarbejde, Nato og Europas sikkerhed. For hvordan ser manden, der selv har haft truslen så tæt inde på livet, på Europas sikkerhed efter et topmøde i Nato, hvor USA’s præsident Donald Trump i juli atter en gang såede tvivl om USA’s fuldgyldige opbakning til Nato-alliancens traktat og musketéred?

Artiklen fortsætter under videoen …

 

»Vi er nødt til at se realiteterne i øjnene. Selvfølgelig har vi brug for Nato, men vi ved ikke, hvor stærk alliancen vil være i fremtiden. Det er tydeligt for alle, at selv om der er en fælles opbakning blandt medlemmerne af Nato, er forskellighederne en realitet. Det er en kæmpe udfordring at gøre disse forskelligheder til en styrke og ikke en skrøbelighed. Vi ser også de udfordringer, som vi står over for, og vi er nødt til at lytte meget opmærksomt på, hvad den amerikanske præsident Trump siger, for han mener det. Jeg er fuldstændigt enig med ham, når han siger, at Europa er nødt til at kunne forsvare sig selv.«

Europa bliver nødt til at kunne forsvare sig selv

Francois Zimeray lægger ikke skjul på, hvad der er Frankrigs vision for fremtidens Europa. At Europa bliver nødt til at kunne forsvare og beskytte sig selv. Idéen, om at amerikanerne altid vil være der som en beskyttende storebror, passer ifølge ambassadøren ikke med verden, som den ser ud i dag.

»Nogle lande ser Europa som en udfordring i forhold til deres egen suverænitet. Vi ser Europa som en betingelse for vores suverænitet.«

OLFI møder Francois Zimeray i Det Thottske Palæ på Kgs. Nytorv i København. Bygningen blev oprindeligt opført af søhelten Niels Juel i 1670’erne, og 90 år senere købt af Otto Thott. Siden 1930 har palæet rummet den franske ambassade i Danmark.

Hvad skal Europa gøre? Skal vi blive bedre til at samarbejde på det industrielle niveau?

»Du kan ikke finde et bedre sted at stille dette spørgsmål. Dette hus tilhørte Christian Gyldenløve, som var søn af Christian V. Han forrettede også tjeneste i Versailles, da han ledte den kongelige danske bataljon, som kæmpede side om side med den fransk kong Louis XIV i 1692. På mange måder symboliserer dette hus den historiske militære alliance mellem Danmark og Frankrig. Spørgsmålet er, om vi ønsker at være suveræne og uafhængige i fremtiden? Mange unge er i dag opdraget i en verden, hvor de deler deres værdier i såkaldte communities eller sociale fællesskaber. Æstetikken og tankegangen i disse fællesskaber ansporer algoritmer til at foreslå ting, som du allerede godt kan lide. Så de nye generationer bliver mindre udsat for uenigheder, modsigelser, kontroverser og debat end de ældre generationer. Men fri tale og frie tanker er en grundværdi for Europa og for civilisationen. Dette er ganske enkelt svækket med de nye teknologier. Sådan er det med de applikationer, som vi bruger i hverdagen, og sådan er det med militært materiel. Når man køber en ny teknologi, køber man også den tankegang, der ligger bag. Hvorfor skulle vi ikke være i stand til at gøre inden for det militære samarbejde, hvad vi har gjort med Airbus, hvor mange europæiske eksperter arbejder sammen om at skabe verdens bedste fly? Det eksisterede ikke for 50 år siden. Hvorfor skulle det være så svært?,« spørger Francois Zimeray og nævner samtidig det fælles europæiske europæiske positionssystem Galileo.

»I spørgsmålet om uafhængighed og suverænitet er det nødvendigt at have et europæisk GPS-system. Jeg mener, at det i et suverænitets- og sikkerhedspolitisk lys er nødvendigt at have et europæisk Google. Og selvfølgelig – helt overliggende – er det nødvendigt at have en europæisk forsvarsindustri. Vi har kompetencerne til det. Frankrig er en af de bedste producenter af militært materiel, men vi har samtidig excellente konkurrenter i Europa. Så hvis vi lægger vores styrker og viden sammen, kan vi sammen være de bedste. Vi er nødt til at komme ud over tanken om, at vi er de små og har brug for storbrors paraply. Selvfølgelig har vi brug for alliancer og et stærkt partnerskab med USA. Det har været afgørende i krig gennem historien. Men vi skal ikke udelukkende være afhængige af det. Vi ser, hvor skrøbelig den vision er,« siger Francois Zimeray.

Håber, at Danmark slipper af med sit forbehold på forsvarsområdet

Danmark har gennem de seneste mange år arbejdet tæt sammen med franske tropper på Balkan, i Afghanistan og ikke mindst i Mali. Samarbejdet er forbilledligt, men der er en hage, som den afgående franske ambassadør håber, at vi formår at løse.

Hvad skal vi dansk side gøre, når vi har EU-forbeholdet på det europæiske forsvarssamarbejde?

»Der er nogle udfordringer for Danmark på grund af jeres EU-forbehold. Det er et nationalt anliggende, som jeg ikke vil blande mig i. Men der er mange måder at involvere sig, og Danmark er allerede meget involveret. Det er vigtigt, at Danmark er en nær allieret, som allerede har bevist sin vilje til at rykke ud til fjerne egne som Irak, Afghanistan, Mali, Kosovo, Libyen og Adenbugten. Det er et paradoks, at Danmark på den ene side har sit forsvarsforbehold og på den anden side er et at de mest militært engagerede lande. Mit personlige ønske er, at Danmark slipper af med sit forsvarsforbehold. Men det er jeres egen debat. Danmark er en af Frankrigs bedste og mest pålidelige venner, som har bevist sit værd i kamp. Det sætter vi stor pris på,« siger Francois Zimeray.

Artiklen fortsætter under videoen …

Så sent som fredag kunne Udenrigsministeriet oplyse, at Danmark har valgt at imødekomme et fransk ønske om at lade en dansk fregat deltage i en fransk hangarskibsgruppe i foråret 2019. Udsendelsen sker på baggrund af en fransk invitation og vil ifølge Forsvarsministeriet være med til at udvikle Søværnets kapaciteter og styrke danske og franske flådeenheders evne til at indgå i fælles operationer. Bidraget forventes udsendt til hangarskibsgruppen i 3-4 måneder fra foråret 2019 og vil hovedsageligt skulle opholde sig i Middelhavet og Det Indiske Ocean.

Udmeldingen fra regeringen kommer som optakt til Emmanuel Macrons besøg, som i høj grad kommer til at handle om sikkerhedspolitik.

Inviterer danskerne til at udvise mere stolthed og tage større ansvar i verden

Når præsident Macron onsdag er rejst hjem til Frankrig, går der bare to dage, før den franske ambassadør til Danmark følger efter. Det har været nogle intense år, og Francois Zimeray har lært sætte pris på og elske danskerne. Det gav han meget personligt udtryk for i et brev, som han offentliggjorde på Twitter, og han lægger heller ikke skjul på sin kærlighed til Danmark over for OLFI.

Artiklen fortsætter under tweetet …

Men han har også en løftet pegefinger. Eller det vil sige en invitation. En motivation til danskerne om ikke at gå og gemme os. Om at være mere stolte og om at tage et større ansvar i verden.

»Efter at have haft det privilegium at observere det danske samfund med franske øjne gennem fem år er jeg nødt til at sige, at der er noget, som jeg ikke forstår, og som jeg ikke er enig i. Danskerne siger ofte, at ”vi er et lille land”. De siger alle det samme. Men hvad betyder det? Frankrig er også et lille land, hvis man ser på verdens samlede population. Vi udgør 1 pct. af verdens befolkning. Men vi ser ikke os selv som et lille land, fordi vi forstår, at vi bærer et stort ansvar i en verden, som er meget uforudsigelig, og som i den grad savner lederskab. Jeg inviterer danskerne til at holde op med at sige, at ”vi er et lille land”. Når man er medlem af EU, er man ikke et lille land. Når man bærer på en tusindårig kulturarv, civilisation, demokrati og fri tænkning, er man ikke noget lille land. Når man er et demokrati, hvor man kan nyde en livsstil som danskernes med et udbredt velfærdssamfund, er man ikke noget lille land. Jeg vil virkelig gerne sige til danskerne: Hold op med at sige det! Det gør jeg ikke bare for at please jer. Men I skal være mere stolte af, hvem I er. Ikke gennem arrogance, men stolthed over ansvaret. Verden har brug for Danmarks eksempel og visdom. Verden er i ubalance og farlig, fordi den er i ubalance. Danmark er et kongerige af balance på mange måder. Balance mellem mænd og kvinder, balance mellem rig og fattig, balance mellem fleksibilitet og sikkerhed, balance mellem velfærdsstaten og liberalisme, balance mellem industri og miljø, balance mellem fortiden og fremtiden, traditioner og modernitet. Danskerne er lykkeligere end alle andre på grund af denne balance, som er virkelig fintunet – og skrøbelig. Min idé er, at der er et link mellem befolkningens værdier og disse presserende spørgsmål for en vision for verden. I den aktuelle verdenssituation kan vi ikke bare være os selv og nøjes med at nyde beskyttelse under storebrors paraply. Vi er nødt til at tage ansvar og drage de nødvendige konklusioner,« siger Francois Zimeray.