40 pct. af danskerne vil hæve forsvarsbudgettet til 2 pct.

De danske Leopard 2-kampvogne skal i de kommende år opgraderes fra version A5 til A7, og i december 2017 blev den forbedrede 120mm kanon på den danske prototype testet i Oksbøl. Foto: Forsvaret

Fire ud af 10 danskere mener, at Danmark skal leve op til aftalen med Nato om at bruge 2 pct. af BNP på forsvar. Det viser en dugfrisk meningsmåling lavet af Epinion for på DR. Ældre og mænd er mest positive over for forsvaret.

Flere er enige end uenige. I en dugfrisk meningsmåling for DR har Epinion spurgt 1.069 repræsentativt udvalgte danskere, hvor enige eller uenige de føler sig i følgende udsagn: I Danmark bør vi øge udgifterne til forsvaret til 2 pct. af BNP, som Nato-landene har forpligtet sig til.

16 pct. var helt enige, 24 pct. var overvejende enige, og 22 pct. var hverken enige eller uenige. Overvejende uenige var 13 pct., 14 pct. var helt uenige, mens 10 pct. svarede “ved ikke”. 2 pct. ønskede ikke at svare. Det fremgår samtidig af DR, at flere mænd end kvinder var enige, og jo højere alder jo større vilje til at bruge flere penge på forsvaret.

Danmark bruger i øjeblikket 1,17 pct af BNP på forsvar. I januar indgik regeringen et nyt forsvarsforlig, som over de kommende seks år øger budgettet med 12,8 mia. kr. til sammenlagt 1,3 pct. af BNP i 2023. Og det er ifølge en stor del af danskerne ikke nok.

I morgen begynder Nato-topmødet i USA, hvor et af de vigtigste punkter bliver den såkaldte byrdedeling.Den amerikanske præsident Donald Trump har for tre uger siden sendt en række breve til regeringsledere i Europa og Canada, som ikke bruger 2 pct. af BNP på forsvar, med direkte opfordringer til at betale.

Også den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) modtog et brev. Han og regeringen afviser imidlertid at bruge 2 pct. på forsvar, og den danske statsminister argumenterer i stedet med, at Danmark leverer langt mere end andre lande til den fælles forsvarsalliance i form af engagement og vilje til at stille op, når Nato spørger.