Den nemmeste måde at sikre bedre mangfoldighed i Forsvaret er at indføre ligestilling på værnepligten. Det mener to kvindelige officerer, som under Folkemødet på Bornholm deltog i debat om mangfoldighed og kvinder i Forsvaret arrangeret af Kvindelige Veteraner og Folk & Sikkerhed.

Posteren i Folkeoplysningens Telt sagde det hele fredag eftermiddag under Folkemødet på Bornholm. ”Ligestilling for alle”, stod der med fede røde typer. Men hvordan kan man tale om ligestilling, når der kun er værnepligt for mænd i Danmark? Det spørgsmål blev flittigt debatteret, da organisationerne Folk & Sikkerhed sammen med Kvindelige Veteraner var værter for debatten ”Kvinder i kamp” i Folkeoplysningens telt.

”Jeg vil gerne have en grundlovsændring, som gør, at vi kan få ligeret på værnepligten. Men vi skal have nogle ministre til at ville det, og der tror jeg ikke, at Danmark er så modent som nogle af vores broderlande. Det ville være godt og trække den rigtige retning i forhold til kønsfordelingen i Forsvaret,” sagde major Lotte Jæger Bank-Nielsen fra Forsvarsakademiet.

Generalmajor Jens Garly er chef for Hjemmeværnet, og han erklærede sig lige som oberst Susanne Lund fra Veterancentret fuldstændigt enige med Lotte Jæger Bank-Nielsen. I debatten deltog også Marie Sihm fra Kvindelige Veteraner, og hun var til gengæld langt fra enig.

”Jeg mener, at det skal være frivilligt for alle.”

Kvindelig værnepligt kræver ikke grundlovsændring

Det fik Peter Michael Andersen, som er advokat og formand for Folk & Sikkerhed, til at blande sig i debatten. Ifølge ham vil kvindelig værnepligt i stedet for værneret hurtigt øge antallet af kvinder i Forsvaret, og derved ville den skæve kønsfordeling ”næsten løse sig selv”. Og spørger man advokaten, kan politikerne indføre værnepligt i morgen uden en grundlovsændring.

”I forhold til grundloven står der godt nok »mænd«. Men grundloven er over 150 år gammel. Den fortolkes grundlovskonformt, og »mænd« i 1849 svarer til »mænd og kvinder« i dag. Det er den overvejende opfattelse blandet de juridiske professorer,” sagde han.

Debatten i Allinge handlede dog også om meget andet en værnepligt for kvinder. Forsvaret gør meget ud af at sige, at det går godt med kvinder i Forsvaret. Men når kun 7 pct. af de ansatte er kvinder, er der stadig lang vej til ligestilling. Susanne Lund mener, at Forsvaret er alt for dårligt til at sætte fokus på alle de muligheder, som Forsvaret rummer – uden våben.

”Jeg er ikke ansat i Forsvaret for at gå med uniform og våben. Det er bare en del af det. Nej, jeg er i Forsvaret for at være leder. Jeg begyndte i Forsvaret efter gymnasiet, og i løbet af et år havde jeg ansvar for 30 mennesker og deres uddannelse. I løbet af ganske få år stod jeg på Balkan og havde 210 soldater med. Man tillagde mig det ansvar og gav mig de muligheder, uanset at jeg var en pige,” sagde hun og fortsatte:

”At tro, at man kun vælger Forsvaret, fordi man kan lide at skyde – nej! Der er så mange funktioner i Forsvaret, som kræver mangfoldighed, og som vi skal være meget bedre til at gøre opmærksom på. Det er ikke kun mangfoldighed mellem kvinder og mænd,” sagde hun.

Forkert at bruge kvinder til at tale kvinder og mangfoldighed i Forsvaret

Et andet problem er, at Forsvaret altid bruger kvinder til at arbejde med kønspolitik. Det er helt galt, og hvis tingene skal ændre sig, kræver det en kulturændring, var der bred enighed om i panelet.

”Og det kommer til at tage noget tid, for det skal ske nedefra,” sagde Jens Garly.

Major Lotte Jæger Bank-Nielsen mener i bund og grund, at det er forkert at bruge hende i snakken om køn og mangfoldighed i Forsvaret.

”De skal lade være med at kigge på mig, for det er skidt at sætte kvinder til at tale om kvinder. Forsvaret kan sætte nogle af dem, som jeg ser som arketypen på en soldat, til at tale kvindernes sag. De skal være det stik modsatte af mig: To meter høje, hærdebrede over skuldrene, skaldede og tatoverede. Hvis de forsvarer kvinderne, når der bliver sagt noget krænkende, så vil det have effekt. Det er ikke minoriteten, der selv skal sige fra. Nej, det er den gode kollega, der står ved siden af og siger, at sådan skal du ikke tale om Susanne, Lotte eller Marie,” sagde Lotte Jæger Bank-Nielsen.