Når briterne har forladt EU, risikerer Danmark at stå isoleret tilbage, hvis USA fortsætter med at fjerne sig fra Europa. Derfor bliver vi nødt til at diskutere, hvem der skal være vores alliancepartnere i fremtiden, siger forsvarschef Bjørn Bisserup under Folkemødet i Allinge på Bornholm.

Danmarks sikkerhedspolitiske alliancepartnere har stået hugget i den bornholmske granit, siden afslutningen af Anden Verdenskrig. Men verden forandrer sig sikkerhedspolitisk i disse år med en hast, der gør det nødvendigt at overveje, hvad vi som lille land gør i fremtiden, hvis udviklingen fortsætter. Det siger forsvarschef Bjørn Bisserup, som talte overraskende klart, da han torsdag gæstede Folkemødet på Bornholm.

I et telt kaldet ”Tænketanken” i den gamle slægtsgård i Allinge udtrykte Danmarks eneste firestjernede general foruroligelse over den globale sikkerhedspolitiske udvikling, hvor USA agerer uforudsigeligt, og briterne er på vej ud af EU.

”Det multilaterale system er under pres. Der er grund til at være bekymret, særligt når man er et lille, åbent land, som bygger på demokrati, menneskerettigheder og rule of law,” sagde Bjørn Bisserup.

Han mener, at Nato fortsat er hjørnestenen i dansk sikkerhedspolitik. Men han erklærede sig samtidig enig i, at vi i Danmark bliver nødt til at debattere, hvad vi sikkerhedspolitisk skal gøre, hvis den igangværende udvikling fortsætter.

”Jeg er enig i, at hvis USA driver længere væk fra Europa, kommer vi til at stå i en mærkelig situation, hvor vi står ret isoleret. Dem som taktisk og operativt har været vores strategiske partnere i de svære tider i Irak og Afghanistan – nemlig briterne – er på vej ud af EU. Hvis amerikanerne er væk, og vi ikke kan vende os mod EU pga. vores forbehold, så kan man godt spørge sig selv, hvor skal dette lille land vende sig hen? På et eller andet tidspunkt må vi tage den diskussion, hvem der skal være vores alliancepartnere i fremtiden,” sagde Bjørn Bisserup.

Opbrud har rusket op i velkendte akser og alliancer

Med i debatten deltog også Ulrik Vestergaard Knudsen, som er departementschef i Udenrigsministeriet. Ifølge ham er Nato stadig hjørnestenen i dansk sikkerhedspolitik, og det samme er alliancen med USA og Storbritannien. Men han medgav, at opbrud på en række fronter krydret med en ny amerikansk sikkerhedspolitik har rusket op i velkendte akser og alliancer.

”Når vi i dag taler om den største krise i det transatlantiske forhold måske siden Anden Verdenskrig, er det, fordi det hele bliver blandet sammen – atomaftale med Iran, ståltariffer, klimaspørgsmål, byrdedeling i Nato, gasledningen Nord Stream 2 i Østersøen. Det skaber en grundlæggende usikkerhed omkring forsvars- og sikkerhedspolitikken, som vi ikke har været vant til,” sagde Ulrik Vestergaard Knudsen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet deltog også i debatten, og han forudser, at det netop indgåede forsvarsforlig bliver afløst af et nyt i løbet af nogle år. Årsagen er et stigende pres fra USA for at nå op på at bruge 2 pct. af bnp på forsvarsbudgettet. Den kommentar kom efter, at han havde skamrost forsvarsforliget for at være fornuftigt og have de rette prioriteringer.

”Jeg er ret begejstret for forsvarsforliget. Derfor smerter det mig at sige, at jeg ikke tror, at det holder i seks år. Sagen er, at ingen af de seneste forsvarsforlig har holdt tiden ud. De er blevet kortere, fordi vi skulle spare. Problemet er, at forsvarsforliget forudsætter, at verden omkring os er forholdsvis konstant, og det er den bare ikke. Danmark er blandt de relativt få lande, som ikke har fundet en forklaring på, hvordan vi vil nå op på 2 pct. af bnp. Derfor bliver vi – helt urimeligt – presset benhårdt af amerikanerne, og jeg tror ikke, at vi kan stå imod,” sagde han.

Nato behøver ifølge forsvarschefen ikke at vokse mere

Forsvarschefen var enig i, at forliget var godt, og han mener ikke, at Nato har behov for at vokse yderligere.

”Vi har ikke behov for at gøre Nato meget større. Men vi har behov for, at Nato kan bruge det eksisterende apparat, og det handler dagsordenen om nu – både for Danmark og for Nato som institution. I Nato diskuterer vi i øjeblikket infrastruktur i Europa, fordi ingen rigtigt har prøvet at flytte større styrker på tværs af Europa de seneste mange år. Det bliver vi nødt til at kigge på igen,« sagde han.

Artiklen fortsætter under billedet …

På Københavns Universitet mener Mikkel Vedby Rasmussen som en af landets tungeste forsvarsdebattører, at dansk forsvar leverer langt mere, end de nuværende 1,17 pct. af bnp giver udtryk for. Han lød nærmest som ekko af forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), som heller ikke mener, at en målestok i forhold til bnp er rimelig. Mikkel Vedby Rasmussen mener således, at presset fra USA vil bringe dansk forsvarspolitik i en krise, som den ikke har fortjent.

”Når man ser på, hvordan Forsvaret har brugt de tilrådeværende midler, er dansk forsvar et af de mest veldrevne og veldisponerede i Europa. Så ganske ufortjent er vi endt i den tunge ende,” sagde han.