spot_img

Danmark sender fire kampfly til Island

Folketinget har i Udenrigspolitisk Nævn besluttet at sende et dansk bidrag på fire F-16 kampfly til Island for at deltage i Iceland Peacetime Preparedness Needs. Bidraget bliver på 60 mand, som udsendes i april.

Danmark sender til april 60 mand og fire F-16 fly til Island, hvor de skal indgå i Iceland Peacetime Preparedness Needs. Det har regeringen besluttet efter torsdag at have inddraget Det Udenrigspolitiske Nævn. Udsendelsen af et kampflybidrag til air policing over Island understreger ifølge regeringen dansk støtte til vores nordiske samarbejdspartner Island, ligesom det demonstrerer alliancesolidaritet.

”Danmark skal bidrage solidt til sikkerhed og stabilitet i vores nærområde og Arktis. Derfor er jeg glad for, at Danmark nu igen i 2018 tilbyder et kampflybidrag til sikring af Islands luftrum. Det er i Danmarks grundlæggende sikkerhedspolitiske interesse, og det er den helt rigtige måde at støtte vores nordiske ven og nabo Island”, siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

Det er fjerde gang, at Danmark sender et kampflybidrag til Island for at deltage i Iceland Peacetime Preparedness Needs (IPPN), og det vil ifølge forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) kunne ses i sammenhæng med det danske bidrag til Natos fremskudte tilstedeværelse i Estland, hvor 200 danske soldater er udstationeret i hele 2018. Samtidig er danske kampfly udstationeret i Litauen fra januar-april 2018.

”Med de danske kampfly støtter vi både Island i at håndhæve luftrummet og bidrager til Natos styrkede afskrækkelses- og forsvarsprofil over for Rusland. Det viser, at Danmark er fuldt og helt med, når det gælder Nato-opgaver”, siger Claus Hjort Frederiksen.

Danske F-16 kampfly var blandt de første til at løse Nato’s air policing opgaver i luftrummet over Island tilbage i 2009. Senest løste Danmark opgaven i 2015, og opgaven svarer til det nationale afvisningsberedskab i Danmark. Det er hensigten, at det danske bidrag i april 2018 skal være udsendt i ca. to uger.

Andre læste også

»Den sikkerhedspolitiske situation og ændringer i vores opgavefokus udfordrer os«

Abonnement
Chefen for Flyverkommandoen erkender i et skriftligt svar til OLFI, at de unge piloter er pressede. Han lover, at man fra flyveledelsens side er i gang med at adressere udfordringerne, men han vil ikke stille op til interview og svare på spørgsmål. Nej. Generalmajor Jan Dam ønsker som chef for...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer