spot_img

Slesvigske Fodregiment vågner, og livgarden lever som niveau III-myndighed

BAGGRUND: Der var flere overraskelser i det forsvarsforlig, som søndag blev indgået mellem regeringen og DF, S og R. Bl.a. skal de nye maritime helikoptere have både sonar og torpedoer, ligesom Forsvaret igen skal have droner. Og så tyder alt på, at Slesvigske Fodregiment genopstår, ligesom Den kgl. Livgarde formentlig forbliver en selvstændig myndighed på niveau III.

Der har været spekuleret og debatteret heftigt, lige siden aftalen om køb af nye kampfly i juni sidste år pålagde Forsvaret en besparelse på en lille mia. kr. om året. Oven i de 15 pct. fra 2012 – vel at mærke. Regeringen og forligspartierne har gjort deres til at neddysse den side af det kommende forsvarsforlig, som over de kommende seks år tilfører Forsvaret 12,8 mia. kr. De store penge kommer først i slutningen af forliget, og dermed kommer Forsvarets medarbejdere fortsat til at opleve smalhals i lange tider om end i nye klæder.

Læse hele forligsteksen i det nye forsvarsforlig her 

Dermed er det samlede forsvarsforlig en pose blandede bolcher, som indeholder alle smagsvarianter. Det sure med det søde. For nogle mest surt – for andre mere sødt. Men en ting ligger fast. De sure bolcher ligger øverst og skal spises først, inden medarbejderne kommer ned til de mere søde sager om fire, fem og seks år. Således tilføres Forsvaret alene 800 mio. kr. Om året de kommende to år, og de store penge falder først for alvor i slutningen af forliget med 2,8 mia. kr. i 2022 og 4,8 mia. kr. i 2023.

Inden da skal Forsvaret på smalkost, og det får omfattende konsekvenser. 900 stillinger nedlægges, Forsvarets udviklingsvirksomhed barberes ned og samles i en værnsfælles enhed, uddannelser og kurser reduceres og slås sammen, funktionsniveauerne for en række stillinger sænkes, dansk udstationeret personel reduceres med 10 pct., der ansættes flere civile, hvor det er muligt, og ledelsesspændet øges på en række områder. Hotelovernatninger konverteres til overnatninger på »koncernens egne etablissementer«, og »forbruget af kontorartikler mindskes gennem en begrænsning i sortiment og tilgængelighed«. For nu bare at nævne nogle af de 39 spare-initiativer fra budgetanalysen, som udgør fundamentet i det nye forlig.

Slesvigske Fodregiment vågner af dvale

Den for længst annoncerede brigade på 4.000 professionelle soldater udgør den uden sammenligning største post i det nye forsvarsforlig. Meget af den har allerede været beskrevet indgående på OLFI, men flere detaljer er kommet frem med offentliggørelsen af forliget. Hærstaben og Danske Division sammenlægges i Karup, og staben ved 1. brigade flytter til Holstebro sammen med et stabskompagni som beskrevet i budgetanalysen.

Det efterlader umiddelbart Haderslev Kaserne tom, men kun for en stund. Her placerer man en let infanteribataljon, og dermed vender infanteriet tilbage til den gamle garnisonsby i stor styrke. Det var her, at Slesvigske Fodregiment havde hjemme ind til år 2000, og det får det snart igen – tyder alt på. Beslutningen er endnu ikke taget officielt, men ifølge Dansk Folkepartis Marie Krarup er det en formalitet, før det stolte regiment med rødder tilbage til 1778 genopstår efter 18 år i lighuset.

”Vi får en let infanteribataljon i Haderslev, og dermed får vi genoprettet Slesvigske Fodregiment. Det skal officielt vedtages af Forsvaret, men den ligger lige til højrebenet, når den nu skal være i Haderslev,« siger hun.

Forsvarschef Bjørn Bisserup kan ikke bekræfte, at regimentet genopstår, men han lægger ikke skjul på, at han finder helt naturligt.

»Når det nu ligger i den ende af landet, kunne det jo være nærliggende. Hvis ikke vi opretter det som selvstændigt regiment, skulle det underlægges et af de andre regimenter langt derfra i Høvelte, Slagelse eller Holstebro. Set i det lys kan man ikke udelukke, at det ville give god mening at oprette et selvstændigt regiment. Men jeg står ikke her og lover, hvordan vi gør,« siger han med et smil.

Holstebro får flere kampvogne

Ud over den lette infanteribataljon i Haderslev flyttes dele af 1. hovedkvartersbataljon til Fredericia, og i Varde nedlægges det helt nyetablerede efterretningsregiment og erstattes af en efterretningsbataljon. Ildstøtteafdelingen i Oksbøl tilføres et ekstra kanonbatteri, så man får en fuld afdeling med tre batterier, og samme sted placerer man også det nyetablerede luftværn.

»Så laver vi et luftværnsmissilbatteri, som naturligt skal ligge sammen med artilleriafdelingen i Oksbøl,« siger Bjørn Bisserup.

Af interne papirer fra budgetanalysen fremgår det, at Danske Artilleriregiment genopstår, hvilket ifølge forsvarschefen giver rigtig god mening. Men om det ender der, ved han endnu ikke, siger han. Til gengæld vil han gerne love flere kampvogne til Jyske Dragonregiment i Holstebro.

»Vi skal have tre fulde kampvognseskadroner – en til hver af de tre kampbataljoner plus nogle reservekampvogne. Derfor kommer vi til at bruge hele den flåde, vi har af kampvogne, som alle skal opgraderes, og vi kommer til at købe nye. Alt i alt kommer vi vel op omkring 50 kampvogne, men vi mangler endnu at få detaljerne på plads,« siger Bjørn Bisserup.

Det fremgår af forliget, at Hæren igen skal have en dronekapacitet, som placeres i Aalborg.

Udkantsdanmark vinder de nye stillinger i Forsvaret

På Bornholm har Forsvaret i øjeblikket en opklaringseskadron plus en eskadron bestående af bare to delinger. Ifølge forsvarschefen får fremtidens forsvar på Bornholm en fuld opklaringsbataljon bestående af tre fulde opklaringseskadroner, som skal kunne indsættes i ramme af brigaden eller tildeles kampbataljonerne »om nødvendigt«.

Den Kgl. Livgarde tilføres nogle flere værnepligtige, som bl.a. skal indgå i et ekstra fjerde vagthold som direkte støtte til politiet i tilfælde af et terrorangreb mod København eller andet sted. Samtidig ligger det i planerne, at cheferne for henholdsvis Jyske Dragonregiment og Gardehusarregimentet bliver næstkommanderende i de to brigader. Hvad, der skal ske med Den Kgl. Livgarde, ligger endnu ikke fast, og det skal der først til at træffes beslutning om nu, fortæller Bjørn Bisserup.

»Det er ikke sådan, at beskrivelserne i budgetanalysen er endelige. Det er aftalt med forsvarsministeren, at Forsvaret får en hvis frihed til at implementere forliget, og det snakker vi om nu, hvordan vi gør bedst,« siger forsvarschefen.

Chefen for Den Kgl. Livgarde får ikke nogen direkte krigsfunktion. Men ifølge OLFIs oplysninger et det hensigten at bevare livgarden som eneste regiment på niveau III med direkte reference til hærchefen.

Men på personelsiden ligger det fast, at Udkantsdanmark helt i tråd med regeringens udflytningsplan for statslige arbejdspladser får langt størstedelen af de nye 1.600 nye arbejdspladser, som opstår inden for Forsvarsministeriets område med det nye forlig. Fratrukket de 900 stillingsnedlæggelser får Midtjylland sammenlagt +200, Syddanmark +400 og Bornholm +100.

Søværnet forlader Holmen i København

Når det kommer til de to blå værn, finder man den største overraskelse i Søværnet. Det har længe ligget i kortene, at fregatterne skulle have områdeluftforsvar i form af kortrækkende missiler af typen SM-2 og på længere sigt længererækkende missiler af typen SM-6. Det er imidlertid også beslutte at undersøge muligheden for at købe en såkaldt strike-kapacitet i form af Tomahawk missiler til de danske fregatter, og kigger man på forligets bilag 1 om den samlede økonomi, optræder ”strike” som et punkt sammen med områdeluftforsvar.

Men også det såkaldte Anti Submarine Warfare (ASW) får med forliget en større pakke, end det hidtil har været kendt. Fregatterne udstyres alle med sonar og anti-torpedosystemer til forsvar mod fjendtlige torpedoer. Men også de maritime helikoptere får både dyppe-sonar og torpedoer.

Til gengæld må Søværnet vinke farvel til officersskolen på Nyholm i København. Den historiske bygning afhændes og forventes at give et provenu på 300 mio. kr. Ligeledes fraflytter Søværnets øvrige enheder Holmen i København. Søopmålingen rykker til Frederikshavn, Center for Dykning og Søværnets Center for Sømilitær Teknik flytter til Korsør, mens officersskolen flytter sammen med Flyvevåbnets Officersskole på Svanemøllens Kaserne. Det lå i planerne, at også Hærens Officersskole (HO) skulle flytte til Svanemøllens Kaserne, men det fik de konservative afværget, og dermed forbliver HO på Frederiksberg Slot.

I Flyvevåbnet opbygges et National Air Operations Centre og et Special operations Air Task Group i Karup, ligesom der oprettes en Air Support Wing samme sted. Derudover tilføres der yderligere to besætninger til Forsvarets C-130J transportfly, og vedligeholdelsesstrukturen øges. Dermed øges transportflyenes mulige produktion af flyvetimer med ca. 20 pct.

Derudover rummer forliget 1,4 mia. kr. til styrkelse af det nationale cyberforsvar foruden et omfattende samarbejde mellem politi og forsvar. Du kan læse hele forligsteksten her.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

»Den sikkerhedspolitiske situation og ændringer i vores opgavefokus udfordrer os«

Abonnement
Chefen for Flyverkommandoen erkender i et skriftligt svar til OLFI, at de unge piloter er pressede. Han lover, at man fra flyveledelsens side er i gang med at adressere udfordringerne, men han vil ikke stille op til interview og svare på spørgsmål. Nej. Generalmajor Jan Dam ønsker som chef for...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

7 KOMMENTARER

guest
7 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Jack Plum
Læser
Jack Plum
25. februar 2018 14:58

Luftværnsbatteri til hæren, med hvad? Nu ar vi lige skrottet Bofors, Stinger og Hawk, hvad nu? Det eneste luftforsvar med missiler vi har er Søværnet med Sea Sparrow, vi har launchere til Standard på fregatterne men der var ikke råd til launchere, besætninger og slet ikke til missilerne.

Jeppe Plenge Trautner
Læser
Jeppe Plenge Trautner
29. januar 2018 10:45

Trist at forsvaret nedprioriteres i den usikre internationale situation. Budgettet stiger en anelse mere end inflationen, men stigningen bliver spist af de civile udgifter og opgaver, der lægges over på forsvaret, i en grad så budgetandelen falder fra de nuværende omkring 1,11 procent af BNP (jf. NATO målemetoden) til omkring 1,10 i 2021-22. Først i 2023 stiger budgetandelsen til omkring 1,22 svarende til niveauet tilbage i 2013. Enten er Forligskredsen forkert informeret, eller også prøver man bevidst at “spinne” NATO og befolkningen til at tro forsvaret opprioriteres?

Nedlæggelsen af regimenterne, foreslået af konsulentfirmaet Struensee & Co., bliver gennemført, kun Livgarden reddes. Det betyder at ansvaret for opstilling af enheder skal lægges ind under de brigader, der samtidig bør være de operative brugere. Så skal brigaderne opstille, udvikle og kontrollere deres kampbataljoner og egen anvendelse af dem uden med- og modspil. De skiftende næstkommanderende ved de to brigader får en regimentsfane foran deres kontor, vel tænkt som en sutteklud til de sentimentale og de historisk interesserede.

I øvrigt tak til historiebevidste Marie Krarup for genoprettelsen af Slesvigske til trods for konsulenternes/forsvarschefens ønske om helt at fjerne de – i deres øjne – overflødige regimenter.

På den positive side gør forliget op med 2004 K-notatets forbud mod at færdiguddanne værnepligtige til enheder og at bruge dem, reserven og Hjemmeværnet som operative enheder. Det er et gigantisk skridt fremad! Forligsteksten er dog fuldt af snubletråde, der forsøge at forhindre og forsinke at det sker.

Konsulenter, regneark og spin er i kamp mod militær professionalisme. Forliget var det første slag de senere år, hvor militæret ikke kun fik hug, men opnåede væsentlige taktiske sejre. Måske bliver forliget vendepunktet, der får Struensee & Co. sendt ud samme sted som deres historiske forbillede?

RasmusJarlov
Læser
RasmusJarlov
29. januar 2018 0:38

Kære Peter

Tak for en dybdegående dækning af aftalen.

Må jeg dog ikke bede dig om at gøre lidt mere ud af beskrivelsen af effektiviseringskravet på 1 mia. (fra den såkaldte budgetanalyse). Jeg tror, mange læsere sidder med den fejlagtige opfattelse, at disse penge skal trækkes fra det beløb, som budgettet stiger med. Sådan er det ikke. Effektiviseringerne frigør penge, som så bruges andre steder i Forsvaret. De forsvinder ikke fra Forsvaret. Så når forsvarsbudgettet stiger med 800 mio. kr. i 2018, skal man ikke til at trække effektiviseringerne fra og dermed ende op med at budgettet i virkeligheden er mindre i 2018 end i 2017.

Derudover er det også vigtigt, at være opmærksom på, at effektiviseringerne ligesom budgetstigningerne ikke sker med det samme. I 2018 skal der eksempelvis kun effektiviseres for 45 millioner kroner.

Derfor synes jeg samlet set ikke, det er helt retvisende at beskrive det som om 2018 bliver et ekstremt økonomisk presset år, som Forsvaret skal kæmpe sig igennem for at nå frem til de gode tider lidt længere fremme.

RasmusJarlov
Læser
RasmusJarlov
29. januar 2018 0:42

I øvrigt kan jeg ikke gennemskue, hvorfor jeg har et profilbillede af Christian Eriksen. Men det er en detalje 🙂

Tak for en meget grundig dækning af det hele.

Kristian Pilegaard Nielsen
Læser
Kristian Pilegaard Nielsen
29. januar 2018 6:04

Jeg forstår til fulde at du og alle andre politikere har travlt med at fortælle den positive spinhistorie om at Forsvaret får flere penge.
Men det ændrer ikke ved at besparelseskravet (lad os nu holde op med det newspeak og kalde tingene hvad de er) går til at dække de ekstra udgifter politikerne har pålagt Forsvaret uden den fornødne finansiering, f.eks. at Forsvaret som den eneste myndighed selv skal betale for de folk som desværre er blevet ramt af PTSD. Så ja, pengene bliver i Forsvaret, men det er svært at se at det kommer personalet til gavn. Og i ombæring med besparelseskrav har I været så desperate at tage ikke mindre end 39 ud af 45 mulige besparelsesforslag fra analysen. Når man husker dine egne udtalelser fra tidligere (http://www.defencewatch.dk/jarlov-vi-har-kun-sagt-ja-lave-analyse/) så virker det på mig en smule hyklerisk at stå og fortælle at besparelserne ikke kommer til at gøre ondt.

Så set fra min stol så står vi endnu en gang i den situation at en konsulentrapport har fået lov til at rundbarbere Forsvaret med nogle fiktive provenuetal som politikerne straks æder og omsætter til noget positivt.

Når det er sagt, så er jeg glad for at Forsvaret får flere penge, omend vi dog er stadig utroligt langt fra at opfylde vores medlemsforpligtigelse til NATO.

Peter Ernstved Rasmussen
Læser
Peter Ernstved Rasmussen
29. januar 2018 8:33

Hej Rasmus. Tak. Det er en rimelig pointe, du kommer med. Jeg vil overveje at lave en artikel om selve økonomien med provenu på årsbasis sammenholdt med investeringerne 🙂 Vh, Peter

Johan Aagaard
Læser
Johan Aagaard
29. januar 2018 12:12

Tak for en fyldestgørende dækning.